Der er nu fundet rapsjordlopper - hold også øje med bladgnav

Forekomst af rapsjordlopper følges via gule fangbakker i planteavlskonsulenternes registreringsnet på 70 lokaliteter. Formålet er at vurdere behovet for bekæmpelse af rapsjordloppens larver. I de første registreringer er der flere steder fundet rapsjordlopper i fangbakkerne. Evt. bekæmpelse rettet mod larveangreb kan udføres fra 4-5 løvbladstadiet. P.t. er det ikke aktuelt at udføre bekæmpelse rettet mod larver.

De gule fangbakker siger ikke noget om bekæmpelsesbehov rettet mod gnav fra voksne rapsjordlopper i fremspiringsfasen. Her bekæmpes ved over 10 pct. bortgnavet bladareal frem til fire løvblade. Vær obs. på tidlige angreb i sorter, der ikke er bejdset mod skadedyr (Alabama, Alasco, Angelico, Archimedes og Architect), opfordrer landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen fra Seges.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.