Derfor er der håb om tøbrud for gensplejsede afgrøder

Siden sidst i 1990’erne har politikerne i EU været enige om, at gmo er uønsket.

Det har været i fin tråd med befolkningens holdning. For selvom det er de færreste, der kan gøre rede for, hvad gensplejsning er, så har langt de fleste borgere i EU haft en meget kritisk holdning til gmo.

Det ser nu ud til, at ændre sig.

I hvert bakker Miljø-og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen nu op om gmo.

Det sker efter, at Det Etiske Råd i denne uge meldte ud, at gmo er en del af løsningen på klimaforandringerne og de udfordringer, der er forbundet med at kunne brødføde en stadigt stigende befolkning på verdensplan.

Årsagen til den ændrede holdning skal findes i laboratorierne hos forskere og planteforædlere. Gennem de seneste år har de udviklet nye og særdeles effektive forædlingsteknikker, som blandt andet crispr. Helt generelt kan man sige, at crispr er en målrettet gensaks, som med stor præcision kan fjerne uønskede egenskaber, eller fremme ønskede egenskaber hos planterne.

Det er nyt, og det er en stor fordel for både miljø, klima og økonomien.

Problemet er blot, at en EU-dom for knap et år siden spændte ben for crispr, da den fastslog, at crispr er gmo.

Dermed satte EU sig selv skakmat i forhold til at benytte nye intelligente og billige forædlingsteknikker med en række åbenlyse fordele.

Man kan håbe, at den spirende ændring i holdningen til gmo vil føre til, at crispr og andre intelligente forædlingsmetoder bliver tilladt.

Det vil være en fordel for landbruget, og det vil være en fordel for klimaet og miljøet, ligesom det vil være et oplagt bidrag til at sikre, at vi i fremtiden kan brødføde en stadigt stigende befolkning på verdensplan.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.