Derfor er det særligt vigtigt at etablere gode efterafgrøder i år
Ugen på Spidsen: De fantastiske høstforhold har givet noget nær ideelle forhold til at bjerge halm. Der kan være sund fornuft i at bjerge en masse halm, når chancen byder sig. Fjerner man store mængder halm, bør man sørge for at tilføre jorden andet organisk materiale som erstatning for det fjernede halm. Det er der også gode betingelser for i år, mener denne uges klummeskribent på Mark Plus.

Der er helt sikkert fyldt godt op på halmlagrene over hele landet. En god, tør og tidlig høst, har givet fantastiske muligheder for at bjerge en masse god halm.

Der er helt sikkert god fornuft i at benytte en gylden mulighed som i år til, at få halmlagrene bygget op. Dermed er man bedre rustet til et år, hvor forholdene til halmbjergning er vanskelige.

Man skal dog være opmærksom på at man, hvis man fjerner man store mængder halm, samtidig fjerner noget af fødegrundlaget for de regnorme, bakterier, svampe mm. som lever i jorden - og som gennem omsætningen af organisk materiale - som halm - giver en sund og dyrkningssikker jord.

Derfor er det vigtigt, at man sørger for at erstatte den fjernede halm med gode kraftige efterafgrgøder, husdyrgødning eller andet organsik materiale. Efterafgrøderne er sået mange steder. På raps- og græsmarker kan man tilføre husdyrgødning i efteråret, men det store træk med gyllevognen skal tages til foråret. Det sker der heller ikke noget ved, da opbygningen af organiske materiale i jorden sker over en længere periode.

Kulstof er vigtigt

Kulstof er afgørende for at få en sund jord. Halm og stubrester er en vigtig kilde til at opbygge kulstof i jorden, og skabe gode betingelser for alt det krible-krable, der lever i jorden.

Ifølge Danmarks Statestik er det gennemsnitlige halmudbytte i Danmark 3,8 ton pr. hektar. Et godt bud er, at det dækker over ca. 3 ton halm i vårbyg pr. hektar og 5-6 ton pr. hektar i vintersæd.

I en tør høst som i år, er tørstofindholdet ca 85 pct. Hvis man regner kulstof-indhold på 44 pct. i halm, så kommer man frem til at: Jorden tilføres 1.100 kg kulstof pr. hektar, når vårbyghalmen nedmuldes, og 1.800-2.250 kg kulstof pr. hektar, når halmen fra vintersæd nedmuldes.

Når gylle erstatter halm

Hvis man vil tilføre en tilsvarende mængde kulstof til jorden, som der er fjernet ved bjergning af halm, så skal man:

Tilføre ca. 32 ton standardkvæggylle eller 40 ton standardsvinegylle på vårbygmarker.

Tilføre ca. den dobbelte mængde gylle på vintersædsmarker, hvor halmen er fjernet.

Når efterafgrøder erstatter halm

Det meste af det kulstof, man tilfører jorden, bliver omsat hurtigt af jordens mikro- og makroorganismer. Hvis man regner med at 85 pct. af kulstoffet er omsat og frigivet som CO2 efter 10 år, så er effekten af lagring af kulstof i jorden ca. 170 kg kulstof pr. hektar for vårbyghalm, og ca. 300 kg kulstof pr. hektar for vintersædshalm.

Et vigtigt budskab er, at en god efterafgrøde kan tilføre jorden en lige så stor mængde kulstof som halm.

Jo større biomasse der er i efterafgrøderne, des større effekt.

Er du en af de landmænd, som har fjernet halm fra markerne i år, så er der derfor ganske god fornuft i at erstatte halmen med en tidligt sået efterafgrøde, som kan nå at vokse sig stor og kraftig inden vinter.

Det vil bidrage til en sund og dyrkningssikker jord, så der i de kommende år kan avles gode udbytter.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.