Derfor skal du kende kulstofindholdet i din jord - nemt at få målt
Selvom kulstofindholdet i jorden er vigtigt i forhold til jordens evne til at holde på næringsstoffer, så er det kun 9 pct. af de danske landmænd, der kender kulstofindholdet i deres jord. Det er dog nemt at få målt.

Af Malthe Karstensen, assistent for økologirådgivere, ØkologiRådgivning Danmark

Hvis du ikke nåede at få taget jordprøver i efteråret, så kan det lige nås endnu, inden forårsgødskningen går i gang. Det kan samtidig være en god idé at planlægge efterårets jordprøver for de marker, der ikke er lavet analyser på de seneste fire-fem år. 

Når jordbundsanalyserne skal bestilles, sætter de fleste kryds ved at få målt reaktionstal, tal for de gængse næringsstoffer og for enkelte mikronæringsstoffer. Alle disse er vigtige, da de kan have indflydelse på udbyttet og for gødningsplanlægningen for den enkelte mark.

Men måske skal der sættes et ekstra kryds næste gang, nemlig ud for jordens kulstofindhold.

Kulstofindholdet er vigtigt

Jordens kulstof udgør 58 pct. af humusindholdet, og består af organisk materiale fra rester af planter, dyr og mikroorganismer, og kan f.eks. komme fra husdyrgødning, efterafgrøder og nedmuldet halm.

Jo højere kulstof- og humusindholdet er, desto bedre er jordens evne til at holde på næringsstoffer, især for sandjord, og til at modstå stress. 

Også jordstrukturen og jordens frugtbarhed er generelt påvirket af kulstofindholdet. Samtidig er kulstoflagring en vigtig brik i klimamæssig sammenhæng. Det bør derfor i høj grad være landmandens interesse at fastholde eller opbygge jordens kulstofindhold.

Veje til mere frugtbar jordMark Tirsdag 26. november 2019 · 15:31

Få kender kulstofindholdet

Alligevel er det under en tiendedel af de danske landmænd, der kender kulstofindholdet på deres bedrift. Det viser en spørgeundersøgelse med repræsentative svar fra 1.800 landmænd, der er udarbejdet af professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet. 

Samtidig tyder det på, at der er en tendens til et fald i kulstofindholdet over tid på de danske agerjorde. 

Jordprøver kan være første skridt til at øge kendskabet. Tillægsprisen for at få målt kulstofindholdet (eller humusindholdet) er typisk 80-90 kr. pr. jordprøve, og kan give klarhed over, hvilke marker, der bør sættes ind på. 

Virkemidler

Det tager tid at opbygge jordens kulstofindhold, så virkemidler skal være langsigtede.

Halmnedmuldning bidrager godt til dette, men en god efterafgrøde kan have samme eller bedre effekt. Jo flere flerårige afgrøder og jo længere tid, der er plantedække på arealet, des større kulstoflagring.

Udtagning af tørvejord og tilførsel af biochar til jorden regnes desuden for særligt vigtige tiltag til kulstofbinding, men det er kun ganske få landmænd, der overvejer disse metoder.

Faktaboks

Kulstof i jorden

  • Som tommelfingerregel bør man tilstræbe et humusindhold på 5 pct. Da kulstof udgør 58 pct. af humusindholdet, svarer det til 2,9 pct. kulstof.
  • Humusprocenten er i den lave ende for landbrugsjord, hvis den er 2,8 pct. for lerjord og 3,1 pct. for sandjord. Det svarer til et kulstofindhold på hhv. 1,6 pct. for lerjord og 1,8 pct. for sandjord.

Kilde: Seges

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.