Det er et fantastisk år for efterafgrøder- men pas på slangen i paradis
Ugen på spidsen: Med udsigt til en meget tidlig høst kan det blive et fantastisk år for efterafgrøder. Men pas på ikke at opformere kålbrok, lyder advarslen fra ugens klummeskribent på Mark Plus.

Der er rigtig meget godt at sige om olieræddikke som efterafgrøde.

Dens rødder går meget dybt, helt ned i 2,5 meter på lerjord, og den er en rigtig god jordløsner.

Olieræddike vokser også meget hurtigt, bliver stor og samler rigtig meget kvælstof op fra jorden. Den kan sås både før og efter høst. Og udvintrer normalt, så den er ikke det store ukrudtsproblem.

Olieræddike har også en høj kvælstofprocent (lavt C/N-forhold), og kvælstoffet frigives hurtigt. Og så har mange rigtig gode erfaringer med at få en god etablering af olieræddike.

Det store men

Men. For der er også et stort men.

De senere år har man fundet ud af, at olieræddike opformerer kålbrok - en sygdom som i disse år truer rapsdyrkningen. Godt nok ikke så meget som sennep og andre korsblomstrede - men alligevel. Risikoen er der.

Det har fået planteavlskonsulenter landet over til at advare mod at dyrke olieræddike i rapssædskifter. Der er dog også konsulenter, der ikke er så bange for olieræddike, og stadig anbefaler den som efterafgrøde - med mindre man allerede har problemer med kålbrok på ejendommen.

Kålbrok er da også en ganske alvorlig sygdom, som man skal tage sig i agt for. Dels fordi den er i kraftig stigning.  Og dels fordi smitten kan ligge i jorden i mange år. Derfor er det vigtigt at gå med livrem og seler - og forebygge inden det går galt.

Fem gode råd om artsvalg til frivillige efterafgrøder Mark 5. juni · 09:24

Nordtyskland er det dårlige eksempel

I Nordtyskland er næsten alle marker i dag inficeret med kålbrok, og der kan kun dyrkes raps, hvis man bruger kålbrokresistente sorter.

Problemet er, at alle sorterne har det samme resistensgen, og det er allerede under begyndende nedbrud. Og der er ingen udsigt til, at nye resistensgener er på vej. Derfor bør man kun dyrke de resistente sorter, hvis man allerede har kålbrik. Ikke som forebyggelse, da resistensen dermed kommer under øget pres.

Den allerbedste forebyggelse mod kålbrok er sædskiftet. Fem frie år mellem raps - eller mere. Det lever de færreste danske rapsmarker op til i dag.

Man skal også passe på med at så for tidligt - især hvis jordtemperaturen er høj. Andet der kan opformere smitten er korsblomstrede spildplanter og ukrudt efter høst, fugtige pletter og lavt reaktionstal.

Om man tør fortsætte med at dyrke olieræddike som efterafgrøde er selvfølgelig individuelt. Problemet er, at der ikke rigtig er andre efterafgrøder, der er lige så gode.

 

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark og Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark PLUS "Ugen på spidsen" sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet MARK og Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.