Hestebønner med chokoladebladplet.Foto: ØkologiRådgivning Danmark.Af Carsten Markussen, økologirådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark
Høsten er ved at være overstået, og det er på tide at begynde planlægning af næste vækstsæson.
Nogen har sået vinterraps og udlæg til frø og kløvergræs, og så er det jo nogenlunde fastlagt.
Det er også fornuftigt at få lagt hovedlinjerne i, hvad du ellers skal dyrke og i hvilke marker. Gerne allerede nu - og i hvert fald inden der om en måneds tid, skal sås vintersæd.
Hestebønner, ærter og lupin
Hestebønner, ærter og lupin er af flere grunde centrale i din planlægning - af disse grunde:
- Prisen naturligvis.
- Marker til bælgplanterne skal være fri for rodukrudt.
- Der skal være mindst fem år mellem ærter og hestebønner og mindst 2-3 år mellem lupin-lupin og de andre bælgplantearter.
- Fra næste år og frem skal du som økolog have mindst 20 pct. kvælstoffikserende hovedafgrøder i din markplan.
- Bælgplanter på sandet jord skal vandes, og de skal prioriteres højt.
Det du skal gøre er altså at tage fat i din sædskifteoversigt, for at sikre at du ikke sår bælgplanter for tit. Du skal også have vurderet dine marker for rodukrudt. Du får kun problemer og et meget magert udbytte ud af at så hestebønner, ærter eller lupin i rodukrudtsbefængte marker. Der må ikke være rodukrudt af betydning i dine bælgplanter, heller ikke næste år.
Reaktionstal bælgplanter
Det er vigtigt, at der ikke er et lavt reaktionstal i de marker, hvor der skal dyrkes hestebønner (og ærter).
For sandjorde skal reaktionstallet gerne være mindst 6,0. For lerjorde naturligvis højere. Det er derfor vigtigt, at der er nyere jordbundsanalyser for de marker.
For smalbladet lupin, som er dem vi nu dyrker til modenhed, er det lige omvendt. Afgrøden kan ikke lide kalk, så her er 5,5-5,7 i reaktionstal mere passende - hvis de marker findes.
Kornafgrøder
Herefter er der tid til at få kornafgrøderne placeret ind. Før man gør det, er der måske lidt grund til optimisme. Det forlyder nemlig, at der er stigende priser på korn, her hvor høsten endnu ikke er helt overstået.
Kornet er måske lidt nemmere, men der skal tænkes efterafgrøders forfrugtsværdi, placering af næste års efterafgrøder, og hvor meget husdyrgødning der er til rådighed. Og om der skal skaffes andre gødninger som have/parkaffald, træaske eller vinasse for eksempel.
Kvik og andet rodukrudt
Det er nu, du skal begynde at bekæmpe kvik og andet rodukrudt, hvor der ikke er efterafgrøder. Men naturligvis kun der hvor der er behov for bekæmpelse.
Start med en skrælpløjning/vingeskærsharvning, og harv så hver gang, kvikken har fået 3-4 blade, for at sulte den ud. Benyt septembers højtryksperiode og høje blå himmel til at få trukket det op ovenpå jorden og rystet fri af jord, og kør gerne et par gange i denne periode. Men ellers er det udsultning ved 3-4 bladstadiet, der virker i efteråret og vinteren. Kør ikke for ofte og ikke for sent.
Når det bliver frost/tø kan man igen køre tit med sin harve for at trække kvikudløberne op på jorden til udtørring og frostsprængning.
Tag fat i din planteavlskonsulent
Og så kan der måske nok ind i mellem blive tid til et møde med planteavlskonsulenten, så du kan få det hele diskuteret igennem med en sparringspartner. Husk at få det på papir, så det bliver overskueligt.
Relaterede artikler
Kommentarer