Det gode vejr frister til at så tidligt - men lad dig ikke friste, hvis du har græsukrudt

Vejrudsigten melder om tørvejr de næste 14 dage - og det kan være en bombe under græsukrudtsproblemerne, hvis mange lader sig friste af at så tidligt - selvom de egentlig ikke burde, fordi der er græsukrudt på markerne.

De næste 14 dage melder DMI om godt vejr uden regn af betydning. Og det vil helt sikkert skubbe såarbejdet af vintersæd tidligt i gang. Man kunne fristes til at sige desværre. For det er altså lige en tand for tidligt mange steder. Tidlig såning er jo i den grad lig med mere græsukrudt - så det er jo nærmest katastrofale udsigter, hvis for mange bliver fristet af det gode vejr for tidligt.

De senere år har vi nærmest set en eksplosion i omfanget af græsukrudt. Blandt andet takket være ordningen om tidlig såning som alternativ til efterafgrøder, hvor såning af vintersæd skal være sket senest 7. september.

Græsukrudt har i den grad spredt sig

Seges fraråder da også fuldkommen tidlig såning, hvor agerrævehale, rajgræs og væselhale er et problem - og hvor der generelt er meget græsukrudt.

Ifølge landskonsulent Poul Henning Petersen fra Seges er de største problemer med italiensk rajgræs sammenfaldende med de egne af landet, hvor der er dyrket rigtig meget hvede. Men der findes overalt i landet i dag ejendomme, der er kørt fast med alt for store rajgræsbestande.

Agerrævehale er efterhånden også udbredt i hele landet - dog mindst i det vest- og nordjyske, fortæller han.

- De ’røde’ pletter på landkortet med agerrævehale er nok stadig Tåsinge, Langeland og marsken. Men jeg mener ikke længere, det giver så meget mening at tale om hotspots på landkortet. For der er ejendomme spredt rundt i hele landet, hvor der virkelig er store problemer med agerrævehale, vurderer landskonsulenten.

Væselhale er det seneste tiår blevet spredt til rigtig mange arealer, hvor der dyrkes meget vintersæd og samtidig pløjefri dyrkning. Så den findes praktisk talt overalt i dag. Men i modsætning til agerrævehale og italiensk rajgræs, er der øjeblikkelig virkning af vårsæd og pløjning - det løser problemet med væselhale, fortæller landskonsulenten.

Seges er netop nu i gang med at samle data om resistens. Men undersøgelsen bliver først færdig om en måneds tid. Poul Henning Petersen kan dog allerede nu sige, at rigtig mange har resistens i både rajgræs og agerrævehale. Resistensen er meget udbredt.

Skub såtidspunktet

En tommelfingerregel siger, at hvis man skubber såning fra den 7. september til den 20. september, halveres mængden af det græsukrudt, der vil spire frem - og endnu mere hvis man venter med at så til oktober. Så det har altså stor effekt at skubbe såtidspunktet.

Men udnytter man ikke muligheden for at så tidligt, skal man så flere efterafgrøder - der jo skal følges af vårsæd. Og det vægrer nogen sig imod. Begrundelsen er, at det koster indtjening at dyrke vårsæd frem for hvede på de gode lerjorde, hvor man avler rigtig gode hvedeudbytter. Men det koster altså meget mere, hvis tidlig såning ender med at opformere så meget græsukrudt, at det giver store udbyttetab og høje omkostninger til sprøjtning - og resistens.

Ringere effekt af jordmidler

En vigtig vinkel ved tidlig såning, som mange ikke tænker på, er, at der er stor sandsynlighed for, at jordmidlerne kommer ud på tør jord. Og her ses en meget ringere effekt, fortæller Poul Henning Petersen. 

- Mangeårige tyske forsøg viser en meget entydig sammenhæng mellem effekt af jordmidler (bl.a. Boxer og  DFF) og jordfugtighed - og med en meget stor forskel. Der er kun 40 procent effekt af jordmidlerne under tørre forhold og næsten 80 procent ved fugtige forhold. Også i engelske forsøg ses en god sammenhæng mellem nedbør og effekt af jordmidlerne, og her er endnu større forskelle på effekten. Jordmidler har altså optimal effekt ved god jordfugtighed - hvilket er mest sandsynligt at opnå ved såning efter 15. september, konkluderer han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.