Det har været et af de mest skuffende høstår i rigtig mange år i Østdanmark

Afgrøderne stod rigtig godt, og der var basis for en meget stor avl. Sådan så det i hvert fald ud helt frem til juli. Men høstresultaterne har skuffet voldsomt øst for Storebælt i år - og er noget af det mest skuffende og overraskende i mange, mange år, fordi ingen forventede, at det ville gå sådan, mener planteavlskonsulent Martin Kudsk fra Agrovi. Han giver her sit bud på, hvorfor høstresultaterne øst for Storebælt er så anderledes i år - i forhold til forventet.

"Det har været et af de mest skuffende, overraskende og mærkeligste høstår i Østdanmark i mange, mange år".

Sådan sammenfatter planteavlskonsulent Martin Kudsk fra Agrovi årets høstresultater og udbytter, der har skuffet ekstrem meget øst for Storebælt. Især i Nordsjælland, Nordvestsjælland, Vestsjælland og på Bornholm. Mens det er gået knap så galt på Stevns og Sydhavsøerne, hvor jordboniteten er lidt bedre.

"Det er meget usædvanligt, at det er en hel landsdel, der er ramt negativt på udbytterne - i forhold til det forventede. Det allermest overraskende er dog, at det var så uventet - for de fleste forventede en god høst", siger han.
 

Næsten alle afgrøder ramt

Det er faktisk alle afgrøder som høstes med mejetærsker, der er ramt af dårlige udbytter i år i østdanmark. Både vinterkorn, raps og vårafgrøder. Kun frøgræsset har klaret sig OK og ser fornuftigt ud - især de tidlige arter og fodertyperne. Mens majs og roer står helt eminent - men der er jo også langt til høst, fortæller han.

"Det der er mærkeligt og skuffende i år er, at afgrøderne har set rigtig godt ud gennem hele vækstsæsonen, og der var basis for en meget stor avl. Det var faktisk først i starten af juli, at man kunne begynde at ane noget andet. Og mange landmænd opdagede det først, da de startede mejetærskeren i høst. Hele den vegetative udvikling af afgrøderne var nemlig helt perfekt. De så visuelt godt ud og stod og pralede mange steder. Det er kernefyldningen der har svigtet i år", fortæller Martin Kudsk.

Hans bud er, at avlen i år som gennemsnit vil ligge 20 pct. under sidste år - og 10-15 pct. under fem års gennemsnittet.


Det Gik først op for folk i høst

Men da mejetærskerne først begyndte at æde sig ind på markerne, blev det klart for alle, at der var noget helt galt - og at det ikke ville gå som forventet.

"Både kernestørrelsen, sorteringen og hektolitervægten var uventet meget lav. I år ligger hektolitervægten mange steder i starten af 70erne, mens den sidste år lå langt op i 80erne. Det betyder meget for udbyttet".

Mange har også berettet om sorte aks spredt rundt om i mange hvedemarker.

"Mit bud er, at de sorte aks er svage skud, der er døde på et meget tidligt tidspunkt. Og nu er sekundære svampe i gang med at nedbryde akset. Jeg tror ikke, at de sorte aks har betydet så meget igen for udbyttet. Det er de små og skrumpne kerner, der batter, og som sænker udbyttet markant i år. Men det er klart, at de sorte aks fylder meget i bevidstheden hos folk, fordi de er så synlige", siger Martin Kudsk.
 

Hvorfor er det gået sådan?

Men hvorfor har tingene været så markant anderledes i år end normalt? Og hvorfor er der så stor forskel på Øst- og Vestdanmark?

"Vinterafgrøderne blev etableret rigtig godt i efteråret, som bød på gode etableringsbetingelser og godt vejr - og de udviklede sig rigtig godt inden vinter. Nogle afgrøder blev ramt lidt af frost sidst på vinteren, men hovedparten af afgrøderne stod rigtig godt gennem det kolde forår - og groede godt til. Lige indtil først i juni måned hvor varmen for alvor begyndte, og hele østdanmark løb ind i tørke. Vi fik en brat overgang fra kulde til varme - og havde derefter nogle meget varme sommermåneder uden ret meget nedbør i det østlige Danmark. Mens både Fyn og Sjælland fik meget mere vand end os - og nok også havde mere afdæmpede temperaturer. Landet var jo nærmest delt på midten", siger Martin Kudsk.

Han er ikke i tvivl om, at årsagen til det meget skuffende høstresultat i år er de meget høje temperaturer og vandmangel gennem en lang periode.

"Afgrøderne er simpelthen løbet tør for vand. De har ikke kunnet følge med, så de kunne få fyldt den store bladmasse med vand. Med det resultat, at markerne nødmodnede og brændte af - men på et sent tidspunkt", fortæller han.


Udsigt til ringe kvalitet

Martin Kudsk er alvorligt bange for, at når man er færdige med at veje alt ind om nogle uger, at det endelige resultat bliver endnu ringere, end det tegner lige nu.

"Den dårlige høst går jo også ud over kvaliteten af den høstede vare. Der vil være meget mindre kvalitetskorn i år end normalt. I brødkorn vil det være hektolitervægten, der er det største problem. Og i maltbyg vil det være svært at holde sorteringen - og proteinindholdet vil være for højt. Så der vil være nogle avlere, der ikke kan leve op til de kontrakter, de har indgået, fordi kvaliteten af det høstede er for ringe.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.