Det kan du gøre mod skarp øjeplet og goldfodsyge

Af Casper Andersen, planteavlskonsulent, LMO

Store områder i mange hvedemarker mistede omkring 1. juli pludselig den grønne farve.

Aksene nødmodnede, inden kernefyldningen var færdig. Både goldfodsyge og skarp øjeplet er synderen. I de værst angrebne marker kan det koste udbytte. Der er ingen mulighed for kemisk bekæmpelse.

Skarp øjeplet

Udover de nødmodne aks er skarp øjeplet nem at kende på den mørke rand af ovale pletter, der strækker sig fra basis af strået og langt op.

Senere kan man se hvide svampesporer på og inde i strået. Svampens hvilelegemer kan overleve mange år i jorden.

Skarp øjeplet i hvede 27. juni 2019. Foto: Kasper Holm Kristensen, LMO

Goldfodsyge

Umiddelbart kan det være svært at skelne goldfodsyge fra skarp øjeplet. Men ved at rykke planterne op er det nemt at se de mørke afstumpede rødder uden vækst.

De angrebne planter har også lavere strå, og er sorte ved basis. Kernerne bliver små og skrumpne.

Goldfodsyge 3. juli 2019. Foto: Casper Andersen

Hvorfor kraftige angreb i år?

Fælles for begge sygdomme er, at smitstoffet er i jorden og angriber planterne via dens rødder.

Siden hveden blev sået sidste efterår, har sygdommene haft optimale betingelser til at udvikle sig. Meget hvede blev sået tidligt i september.

Vi ved, at tidlig sået hvede bliver mere angrebet. Vi havde et meget mildt efterår og en lun vinter. Marts måned gav store mængder regn og fugtige forhold. Efterfulgt af en kold april med hård frost visse steder.

Frosten i april har formentlig svækket mange planter og gjort dem mere modtagelige for jordbårne sygdomme.

Maj og juni var meget tørre. Det har gjort mange hvedemarker på lettere jorde tørkestresset i et vist omfang og dermed mere modtagelig for sygdommene.

Toppen af udbyttet er taget

Det, der ellers så ud til at give en god høst de fleste steder, er nu mere tvivlsomt i de værst ramte marker.

Både øjeplet og goldfodsyge brød ud, inden kernefyldningen i hveden var helt færdig. Det er gået hårdest ud over de tidligst såede hvedemarker.

Der findes ingen opgørelse over eventuelt udbyttetab som følge af angreb af skarp øjeplet.

Betydningen af goldfodsyge er undersøgt i Landsforsøgene. Ved såning før 7. september var der opnået merudbytte på godt 2 hkg (variation 0-6 hkg) for Latitude-bejdset udsæd. Latitude-bejdsning er eneste mulighed for forebyggelse af goldfodsyge udover såtidspunkt og sædskifte.

I nogle marker vil udbyttet formentlig skuffe på grund af en kombination af tørkeskade, goldfodsyge og skarp øjeplet. Jo tidligere man kunne se symptomerne i marken, jo større vil udbyttetabet være.

Forebyggelse af angreb

Der findes ingen kemiske muligheder for bekæmpelse.

Hvad angår skarp øjeplet er det alene de klimatiske forhold i vækstsæsonen og planternes kondition, som har betydning for angrebets omfang.

Angreb af golfodsyge forebygges bedst ved at udsætte såning af 2. og 3. årshvede til efter 20. september. Latitudebejdset udsæd ved såning af 2. og 3. årshvede og hvede efter korn kan forsinke angreb af goldfodsyge.

Risikoen for goldfodsyge, og dermed sandsynligheden for at Latitude-bejdsen kan betales, er størst ved såning før 20. september og jo lettere jorden er.

Goldfodsyge 3. juli 2019. Foto: Casper Andersen