Direkte sået vårhvede står flot i januar

Det så noget rodet og rustikt ud, da Jesper Kraglund fra St. Rysholt 50 km nord for Aalborg allerede midt november såede 50 hektar vårhvede direkte i efterafgrøderne. Men spirerne er kommet fint frem, og afgrøden står godt her først i januar, forklarer Jesper Kraglund.

”Jeg har endda talt planterne op, og kernerne er fremspiret helt fint”, tilføjer han.

Efterafgrøderne - olierædikker og honningurt - målte op til 70 cm i højden, da hvedeudsæden kom i jorden. Selvom skærene ikke lå ligeså præcist som på en jævn og plan pløjet mark, så viser den nuværende fremspiring en pæn linearitet.

Ca. halvdelen af arealerne blev skåret ned før såning. Den andel halvdel blev sået direkte i de 70 cm høje efterafgrøder.

Alle arealer blev sprøjtet ned inden såning.

”Markerne ser rustikke ud endnu”, forklarer Jesper Kraglund og tilføjer:

”Efterafgrøderne er visnet ekstremt hurtigt ned både, hvor efterafgrøderne blev slået ned før såning, men også hvor de ikke blev slået ned”.

En ud af flere mulige faktorer for den hurtige omsætning af efterafgrøderne, kunne  ifølge Jesper Kraglund blandt andet være sammensætningen af efterafgrøderne. 

Udbytter

"I sæson 2017/2018 såede vi 20 hektar vårhvede - arealerne blev pløjet og sået med kombisæt", forklarer Jesper Kraglund.

”Det er svært at vide præcist, hvilken virkning den tidlige såning havde, for udbytterne var lave på grund af tørken”, fortæller han.

På trods af den manglende konklusion på sidste sæsons dyrkning har St. Rysholt i år udvidet med 30 hektar vårhvede sået direkte.

”Den tidlige såning bør kvittere med et højere udbytte – men selvfølgelig skal vejret være med os”, bemærker han.

Og St. Rysholt er kommet godt fra start.

”Vi havde nogle gode tørre dage i november under etableringen. I vådt føre havde vi risikeret at ødelægge såbedet”, påpeger planteavleren.

2 ton mere end forårssåning

Det er endnu for tidligt at gætte på udbytteniveauerne for de tidligt såede vårhvedemarker. Ikke desto mindre viste et Landsforsøg fra 2017 et merudbytte på 25-30 procent sammenlignet med såning i marts eller april. Jesper Kraglund forventer, at den tidlige såning kan give godt to tons mere end ved forårssåning.

Læs også: 30 procent merudbytte: Har du overvejet at så vårhvede i november?

Landsforsøget fra 2017 konkluderede, at såning af vårhvede i efteråret muliggjorde højere udbytter med kraftige planter, begrænset fremspiring af ukrudt og desuden en tidligere høst.

Ikke desto mindre blev det også konkluderet, at de tidligt såede vårhvedeplanter har større risiko for svampeangreb, manglende spiring og desuden udvintring og opfrysning.

Chefrådgiver for LMO Planteproduktion Erik Sandal har kendskab til flere landmænd, som forsøger sig med den tidlige og direkte såning af vårhvede.

”Etableringen er gået nemt, også selvom det har været svært at lukke sårækken på grund af skiveskærerne og efterafgrøderne”, forklarer han.

Erik Sandal er langt fra den eneste, som har stor interesse for og desuden stor tiltro til det nye initiativ. Han forventer, at endnu flere landmænd vil hoppe med på bølgen, men først når kendskabet til de præcise udbytter er kendt.

Tag-selvbord for råger og alliker

Erik Sandal har talt med flere landmænd, som har problemer med råger og alliker med stor appetit for de tidlige plantespirer i vårhveden.

”Der er ikke mange friske spire på markerne på nuværende tidspunkt, og det går derfor ud over, dem som nu er fremme”.