Arkivfoto: Jens Tønnesen.Planternes arvemasse, også kaldet genomet, indeholder en række dna-koder, der - hvis de aflæses rigtigt - kan afsløre en lang række af plantens vigtige egenskaber. Det er guld værd i forædlingen af nye sorter, idet man på den måde kan udvælge de mest sunde og produktive sorter længe før disse egenskaber er synlige i marken.
For at kunne bruge metoden, der kaldes genomisk selektion er det nødvendigt først at klarlægge sammenhængen mellem dna-mønstre og afgrødeegenskaber. Det er DLF-Trifolium nu så langt med, at forædlerne kan begynde at udvælge de planter, der har den største forædlingsværdi, oplyste formanden for DLF, Christian Høegh-Andersen på generalforsamlingen tirsdag.
»Det giver nogle helt nye perspektiver og vil kunne afhjælpe nogle af de begrænsninger, der ligger i de nuværende forædlingssystemer,« fastslog han.
Genomisk selektion-projektet er udført i tæt samarbejde med forskere ved Aarhus Universitet, som har bidraget med fremstillingen af dna-markører og med udviklingen af den matematiske model.
»I modellen indgår der mere end 5.000 milliarder datapunkter, så der skal lidt mere end en bærbar pc til for at køre beregningerne i mål. Her benytter vi os af den computerkraft og viden, Aarhus universitet har til rådighed,« sagde formanden.
»Vores mål med dette redskab er at kunne afkorte forædlingstiden med ca. tre år fra de nuværende 10-11 år. Vi forventer også markante fremskridt i egenskaber som foderudbytte, frøudbytte, sygdomsresistens og kvalitet.«
Anbdre arter som for eksempel kartofler plus kornarterne ventes at kunne drage nytte af de erfaringer med genomisk selektion, som rajgræsprojektet kaster af sig.
Kommentarer