DLG Innovation: Planter optager N frit fra luften

DLG præsenterer sorter, gødning og planteværn samt nye innovative løsninger som biostimulanter og BlueN på DLG Innovation.

Det er ret selvfølgeligt, at der er meget fokus på sorter og sortsvalg, når DLG 15. og 16. juni afholder DLG Innovation på Sejet Planteforædling ved Horsens.

Der er sjette gang, arrangementet afvikles, og traditionen tro vil de besøgende blive vist rundt mellem de tusinder af parceller i små grupper.

Her kan man ved selvsyn se, hvordan de enkelte sorter klarer sig, ligesom man kan sammenligne forskellige gødnings- og planteværnsstrategier.

Det gælder ikke mindst præsentationen af forskellige strategier mod septoria, som i år har haft gode betingelser under de våde forhold i maj.

Biostimulanter og BlueN

Biostimulanter bliver spået en vigtig rolle i fremtidens landbrug, og de store kemi- og gødningsfirmaer investerer enorme summer penge i at udvikle gode innovative løsninger.

Dertil kommer en række andre spændende nyskabelser, som man også kan se på DLG Innovation.

Det gælder bl.a. en Slow Release gødning, hvor gødningen er coated, så næringsstofferne frigives langsomt. Dermed kan man sprede al gødningen ad en gang tidligt i foråret.

Et andet innovativt produkt er BlueN, som skal sprøjtes ud og optages gennem bladene. Når produktet er trængt ind i planten, kan den ifølge producenten hjælpe planten til at fiksere frit kvælstof fra luften - nøjagtig som knoldbakterier hjælper bælgplanter til at optage kvælstof fra luften.

Faktaboks

DLG Innovation

  • Hvad: Planteavlsmesse.
  • Hvor: Sejet Planteforædling ved Horsens.
  • Hvornår: 15. og 16. juni 2021.
  • Læs mere på: www.dlg.dk/Marken/DLG-Innovation 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.