Dokumentation: Her er SEGES' kvælstofberegninger for Odense Fjord

Nedenstående notat har SEGES, tidl. kendt som Videncenter for Landbrug, offentliggjort dags dato, onsdag d. 14. januar i forbindelse med Plantekongressen 2015, som afholdes i Herning.

Krav til indsats i Odense Fjords opland IFLG. VANDOMRÅDEPLANERNE

Kravet til reduktion af landbrugsbidraget i oplandet til Odense Fjord bliver 60 pct. Det kan beregnes ud fra de nye vandområdeplaner, som Naturstyrelsen har sendt i høring d. 22. december 2014. Udledningen fra landbrugsarealerne er målt til i perioden 1990-1994 til 2008-2012 at være faldet fra 37 til 19 kg kvælstof pr. ha landbrugsjord. Det er inklusive det bidrag, som stadig vil komme fra landbrugsarealet, hvis det overgår til natur. For at få dette fald i udledningen er landbruget bl.a. blevet pålagt krav om undergødskning og efterafgrøder. Det har medført stagnerende udbytter og et stærkt faldende proteinindhold i kornet.

Ud fra høringsmaterialet kan beregnes, hvilken udledning, der må komme fra landbrugsarealerne i oplandet til Odense Fjord i 2021. Resultatet viser, at der maksimalt må udledes 10 kg kvælstof pr. ha. Dvs. udlednin-gen stort set skal halveres én gang til fra 2008-12 frem til 2021 udover den halvering, der allerede er sket i perioden 1990-2012. Ser man på landbrugsbidraget ekskl. naturbidraget er den krævede reduktion 60 pct. Udledningen i 2021 må kun være 20 pct. af, hvad den var i perioden 1990-94.

 
Hvad betyder reduktionskravet for en svineproducent

SEGES har foretaget en overslagsberegning af, hvad nye krav kan komme til at betyde for en svineprodu-cent i oplandet. Bækgården Aps, der ligger midt i oplandet, har 185 ha lerjord og 700 årsssøer. Markdriften er udover 15 ha vedvarende græs fordelt på korn, raps og frøgræs.

På ejendommen kan der i dag registreres et proteinindhold i kornet på 8,5-9,3 pct. (foreliggende vare). Ved at øge tilførslen af kvælstofgødning vil proteinindholdet kunne øges med op til 2 pct. enheder, mens udbyttet vil stige op mod 10 pct. Krav om 14 pct. efterafgrøder betyder for den pågældende ejendom, at der skal sås vårsæd i stedet for mere højtydende vintersæd på en del af arealet. Dette resulterer i en lavere produktion af foderkorn. Et lavere proteinindhold betyder, at Bækgården Aps skal indkøbe mere soyaskrå og et lavere udbytte i korn betyder, at der skal indkøbes mere foderkorn. En opgørelse af den samlede økonomiske gevinst ved at blive fri for kravet om undergødskning og efterafgrøder er beregnet til godt 1.000 kr. pr. ha eller en forbedring af det nuværende dækningsbidrag på 20 pct.

Skal Bækgaarden Aps leve op til reduktionen i udledningen af kvælstof til Odense Fjord alene ved tiltag på dyrkningsarealet, skal der ske en stor omlægning af driften. Hele arealet ekskl. det der i dag er vedvarende græs eller frøgræs skal omlægges fra vintersæd til vårsæd med efterafgrøder. Dette er beregnet til at koste godt 1.000 kr. pr. ha. Det svarer til at indtjeningen falder med 36 pct. i forhold til nudriften og halveres i for-hold til gødskning efter afgrødernes behov.

Andre løsninger

Det er meget vanskeligt at reducere udledningen fra landbrugsjorden mere uden meget store konsekvenser. Og det er næppe foreneligt med ønsket om vækst og udvikling. Hvis de ambitiøse mål skal nås på udledningen til fjorden, skal  der anvendes tiltag uden for dyrkningsfladen. Våde enge er én mulighed. Etablering af minivådområder er en anden. Derudover er der forskellige muligheder for tiltag helt ude i fjorden. Hvis vandområdeplanerne ikke skal få stor negativ indflydelse på landbrugsproduktionen, er det vigtigt, at det ikke sker ved dyrkningsrestriktioner.