Dræningsmester: Fejl på fejl gennem 30 år har kostet dyrt i våde marker

Landmanden skal forlange, at det dræningsfirma eller den konsulent, som foretager jordprøverne, skal stille 100 procent garanti for, at der ikke sker komprimering af rendens sider, påpeger dræningsmester Preben Clausen.

Dræningsmester Preben Clausen har i løbet af de sidste par år oplevet, at ca. 50 procent af hans udførte dræningsarbejde har været omdræning på arealer, der inden for de sidste 5-35 år har været drænet med drænplov eller kædegraver.

”Der er de sidste ca. 5 - 35 år udført uhyggeligt meget dårligt dræningsarbejde”, forklarer han. Preben Clausen er ikke i tvivl om, hvor problemet oprindeligt opstod.

I løbet af 1980’erne var der statstilskud til dræning, og det blev gennem 80'erne yderst populært at lægge dræn med især kædegraver, fordi denne metode både var lidt billigere og hurtigere.

Preben Clausen kritiserer især Hedeselskabet, som stod for en stor del af datidens drænlægning:

 ”Hedeselskabet mistede sin seriøsitet omkring dræningsarbejde i løbet af 80’erne, idet de kraftigt promoverede brugen af kædegraver, siger han.

Preben Clausen fremhæver i denne forbindelse, at Hedeselskabet selv havde indkøbt tre eller fire kædegravere, og at det derfor stod til fordel for deres egen entreprenørafdeling.

Preben Clausen er en erfaren dræningsmester, som over de sidste 35 år gennemsnitligt har drænet ca. 500 hektar om året.

Tæpperørs levetid

”Fra 1999 og fremad kom tæpperørene ind i billedet”, forklarer Preben Clausen med slet skult vemod. 

Dem, som startede importen af tæpperør, glemte, ifølge Preben Clausen, i sin tid at oplyse om en vigtig detalje vedrørende tæpperør.

I Holland dræner man nemlig om hvert 8 - 12 år, når man bruger tæpperør. Det var en viden, Preben Clausen selv fik allerede i 2000, ved kontakt til folk som havde erfaring med dræning i Holland (Wavin).

Wavin ønskede ikke at markedsføre disse rør i Danmark og har aldrig gjort det, da de var overbeviste om, at de ikke egnede sig til danske forhold.

”Det kan der være god fornuft i under hollandske forhold, men absolut ikke under danske”, konkluderer Preben Clausen, som samtidig mener, at tæppedræn blev favoriseret, fordi det er økonomisk attraktivt for dræningsmesteren at benytte tæpperør, når der skal lægges nyt dræn.

”Efter min mening, så er den viden, som konsulenter har indsamlet fra år 2000 og en række år frem, været påvirket af dygtige importører af de famøse tæpperør”, forklarer Preben Clausen.

”Måske hollænderne har skjult denne oplysning om levetiden for importørerne, eller måske det skyldes, at importøren og dræningsfirmaet i mange tilfælde var den samme.

Det er meget økonomisk attraktivt for en dræningsmester at bruge tæpperør. Men desværre har det betydet et tab for landbruget, specielt i Nordjylland på flere 100 millioner,” vurderer han.

Ifølge Preben Clausens egne beregninger er der adskillige landmænd, som har tabt 40.000 kr. pr. hektar, i forhold til, hvis de havde fået lavet en drænløsning, som havde en længere levetid.

”Normalt skal et godt drænsystem under nordjyske forhold kunne holde i minimum 50 år. Den forkortede levetid resulterer i et væsentlig tab i fortjeneste”, forklarer Preben Clausen og uddyber:

”Man betalte f.eks. 12.000 kr. pr. hektar drænlægning tilbage i tiden. Drænsystemet virkede optimalt i ca. 2—3 år, og så begyndte det at gå retur, hvilket medfører afgrødetab og alt for tidlige udgifter til omdræning”.

En importør står frem

Preben Clausen forklarer, at han for nyligt, for første gang, har hørt en importør fortælle om datidens favorisering af dræning med tæpperør.

Importøren, som har solgt og nedgravet titusindvis af kilometer tæpperør siden 1999, har ifølge Preben Clausen nu erkendt, at levetiden mange gange kun ligger omkring seks år.

Preben Clausen tvivler på, at disse tæpperør ville havde været lagt, hvis landmænd og rådgivere fra starten havde været informeret om, at levetiden på tæppedræn i Holland altid har været sat til 8 – 12 år.

På samme måde er Preben Clausen overbevist om, at de mange tusind km dræn, som er lagt med drænplov, specielt i Jylland, har resulteret i en komprimeringsgrad på måske 200 procent eller mere, i de nederste 40 – 50 cm i siderne af renden efter drænploven. Dette er konstateret ved efterfølgende opgravninger.

”Denne komprimeringsgrad skal være 0, ellers nedsætter man levetiden på drænsystemet betragteligt”, forklarer Preben Clausen, og fortsætter:

”Vi omdræner hos rigtig mange, som har komprimering i siderne af pløjerenden”.

Han forklarer, at det er sket de steder, hvor der er blevet lagt dræn med både med  L-plov og V-plov (både med tæpperør men også med nøgent rør med grus). Det skyldes, at den anvendte plov på mange jordtyper har presset jorden ud i siderne af den rende, som den pløjer, så der er blevet skabt en væg i siderne, hvor jorden er komprimeret op.

”Jeg kan argumentere for, at dette har kostet landbruget et milliardtab. Dette kan nemt undgås fremover, hvis man overholder nogle få ting i forbindelse med rådgivning og udførelse”.

Vælger man at dræne med plov, skal man forinden være grundig med at tage jordprøver.

"Man skal forlange, at det dræningsfirma eller den konsulent, som foretager jordprøverne, skal stille 100 procent garanti for, at der ikke sker komprimering af rendens sider. Sker der komprimering, kan man risikere førnævnte tab", forklarer Preben Clausen.

Ifølge Preben Clausen skal man i stedet grave med den traditionelle metode, hvor man graver ud med en korrekt formet v-skovl og med en korrekt udformet drænkasse.

Hvis man som landmand har et tæppedræn, som ikke virker tilfredsstillende, så er der ifølge Preben Clausen kun en korrekt løsning, og det er at lægge nyt dræn via den traditionelle metode.

”Man sparer måske max. 2.000 kr. pr. hektar ved dræning med plov, men denne besparelse kan på ingen måde gøres op med tabet, som denne type dræn kan medføre”, konkluderer han og tilføjer:

 "Man skal spørge sig selv, om det overhovedet kan betale sig at tage risikoen for at få dette tab og flere års ærgelser".

Prebens far forudså problemet

”Min far, som også var dræningsmester, sagde til mig, da jeg for 35 år siden begyndte at arbejde for ham, at nu skulle jeg ligge mærke til, at om 20 år ville de af vore kunder, som ikke gik på kompromis med kvaliteten af deres dræningsarbejde, være dem, der om 20 år har overtaget mange af dem, som ikke gjorde noget ud af deres dræning, eller endnu værre fik lavet dræningsarbejde af en dårlig kvalitet.

Han fik ret”, forklarer Preben Clausen.

Grunden er, ifølge Preben Clausen, lige til:

"En ejendom med f.eks. 200 hektar veldrænet jord har på 20 år en indtjening, der ikke er under 12 millioner større, end en med dårlig drænet jord. Og det er endda efter fradrag for dræningsudgifter. 

Jeg har disse kunder endnu (eller den næste generation). Ikke fordi vi laver det om, som vi lavede for 20 eller 30 år siden om. Men fordi de løbende overtager mere jord.

Jeg synes dette eksempel er med til at fortælle, hvor vigtig en faktor god dræning er for landbruget på arealer med behov, og det er tilfældet på mere end 50 procent af det danske landbrugsareal". 

Preben Clausen slutter af med sin konklusion:

"Husk, at en god og velfungerende dræning er til fordel for både landmandens pengepung og miljøet". 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.