Driftsleder for 1.050 hektar: Rapsen er sprøjteskadet - men byg og hvede står tæskegodt
Blog fra planteavlsbedriften: Martin Dunker forventer en høststart i uge 30 i vinterbyg. Det halve af vinterrapsen har været udsat for sprøjteskade, men håbet er at rapsplanterne kompenserer for et bortrådnet hovedskud.

Af Martin Dunker - fortalt til Stig Bundgaard

Afgrøderne har udviklet sig godt siden min sidste blog for godt fem uger siden. Alle kornafgrøderne står generelt rigtig godt. Kun i vinterrapsen har vi nævneværdige problemer på grund af en sprøjteskade.

I rapsen begynder vi også at kunne se tørkepletter på det høje sand, og det går stærkt. Her på egnen bider tørken også på frøgræs og vårbyg. For sidstnævnte kan vi se, at byggen er grøn i lavninger, mens det op ad bakke er ved at blive gylden.

Jeg regner med, at vi begynder at høste i uge 30 med start i vinterbyggen bedømt på afgrødens udvikling, kernerrne og hvor meget akset hænger.

En anden ting er så, at vi på grund af corona-krisen først kan få leveret den nyindkøbte New Holland mejetærsker i uge 30, selv om den blev bestilt 1. februar til levering omkring midt juni - og så giver det jo sig selv.  

Sidste sprøjtning i hvede og vårbyg

I 130 hektar vinterhvede og 255 hektar vårbyg kører vi lige nu de afsluttende sprøjtninger, som sker med bedriftens 28 meter Amazone 6200 UX marksprøjte.

Hveden står tæskegodt, bortset fra nogle små huller der var druknet, og dem har vi ikke gjort noget ved. Lige nu giver vi den sidste hvede en aksbeskyttelse med 0,3 Proline og 0,2 Propulse. Vi har ikke fundet rust eller andre sygdomme, så det er en forebyggende sprøjtning.

De dyrkede sorter er lidt Skyscraper til egen såsæd samt Lili. Jeg synes, vi har nogle rigtig sunde hvedeplanter, og her hjælper det jo også, at vi på grund af den pløjefri dyrkning aldrig dyrker 2. års hvede, og dermed har vi et reduceret smittetryk.

I vårbyg med de to fodersorter Laurikka og Feedway giver vi lige nu en afsluttende aksbeskyttelse i form af 0,2 Propulse og 0,3 Comet Pro, det er også en forebyggende sprøjtning. Vårbyggen står fantastisk, bortset fra at den del, der står på høj sandjord, er ekstremt tørkeramt.

Både 20 hektar vinterrug og 85 hektar havre står fint uden sygdomme, og dem er jeg godt tilfreds med.

Havren er kun sprøjtet én gang med ukrudt og svampe i samme kørsel. Rugen, som vi fodrer op i i klimastalden, er sprøjtet mod ukrudt én gang med Starane XL og så med stråforkorter i form af Cuadro.

Vi har tidligere forsøgt med fodring af søerne med rug, men på grund af øget risiko for toxiner i rug droppede vi det på dyrlægens anbefaling. Sådan nogle sohold kører altså også bedst på byg og hvede.

Sprøjteskade i vinterraps

100 hektar vinterraps står godt på halvdelen af arealet, mens den anden halvdel, der står lige ved siden af på den anden side af skellet, er sprøjtet i stykker.

Miseren skyldes, at vi sprøjtede halvdelen af rapsen med ukrudtsmidlet Belkar den 14. oktober. Det skulle jo være et nyt vidundermiddel mod ukrudt. Det er det måske også, men bare ikke for os.

I halvdelen af rapsen, nemlig den del der er sprøjtet med Belkar, rådnede hovedskuddet væk i foråret. Jeg kunne ikke se skader i efteråret, men da planterne i foråret skulle til at skyde i gang var der lysegrønne pletter, og kiggede du nærmere efter var hovedskuddene døde.    

Jeg tænkte først, at det var os der havde lavet en fejl, men i en planteavlsgruppe på Facebook har jeg set, at flere andre landmænd har oplevet helt det samme med at sprøjte rapsen i stykker med Belkar.

Vi sprøjtede med halv dosis Belkar, og altså ikke fuld dosis, som det heller ikke anbefales. Andre har oplevet, at det kan være afgørende, om du kommer en halv dag for sent og rapsen så er for langt fremme i udvikling, eller at temperaturen ikke var den rigtige.

Jeg har haft en konsulent fra både Agri Nord og en fra Velas til at se på rapsen, og begge siger at det ikke er noget de har set før, og de havde ikke et svar på, hvad der var sket, andet end det nok var noget af det samme som Facebook-brugerne havde oplevet. Når andre oplever det samme og ligger billeder op må der være noget om snakken, mener jeg.

Jeg er blevet utroligt skuffet over Belkar. Jo, markerne er da rene, men når der er så stor risiko for at sprøjte forkert, og så til den kemipris, er det ikke et middel, jeg vil bruge mere.    

Jeg vil ikke søge om erstatning, for jeg tror ikke på at jeg får noget ud af det. Du kan jo sige, at midlet er godkendt til raps, og vi har kørt med halv dosering, mens vejrforholdene var til det , så modargumentet vil nok være, at vi har kørt med for høj dosering.

Heldigvis står vi ikke til at tabe det halve udbytte. Raps er jo fantastisk til at kompensere med sideskud, så det skal nok blive godt. 

250 hektar majs sået på fem dage

De 250 hektar majs til foder og biogas fik maskinstationen sået i løbet af fem dage, og det gik rigtig godt.

Vi er tæt på at være færdige med ukrudtsbehandlingen i majs. Tidligere er der sprøjtet med 0,1 DFF 10 dage efter såning og efterfølgende med Starane333 + MaisTer + Harmony + Fighter 480.

Maskinstationen radrenser i disse dage majsen med samtidig isåning af en græsefterafgrøde og gødskning med 200 kg NS 27-4. Vores eneste opgave er at levere frø og gødning. Vi håber at være færdig til weekenden, og derefter er majsen færdigbehandlet, for vi svampesprøjter ikke majsen heroppe nordpå.

1. og 2. slæt i hus

Maskinstationen har nu taget to slæt græs på de 80 hektar med slætgræs.

1. slæt blev taget 21. maj og gav ekstremt godt. Vi har ikke fået analysen endnu, men som det ser ud ligger udbyttet på 3.200-3.400 FEN pr. hektar. 2. slæt blev taget 18. juni, og på grund af tørken gav det ikke så meget som håbet med ca. 1.100 FEN pr. hektar.

Græsset bliver ensileret på den kvægejendom, vi købte til i november 2019.

Det går godt med kvægejendommen, for vi har fundet en dygtig mand til at stå for den. Den største udfordring lige nu, er at ydelsen er faldet med et kilo mælk pr. ko om dagen på grund af varmen, og det er vist meget normalt. De blæsere, vi har, kan ikke flytte luft nok rundt inde i stalden, og det forsøger vi at løse ved at købe et par blæsere mere.

For tre uger siden fik vi fyldt op i stalden med køb af godt 70 Jersey-køer, så vi nu har 220 årskøer i alt. For en måned siden fik vi også bytttet robotter ud samtidig med købet af de sidste køer. Efter en periode fra marts med en nyindkøbt besætning og to gamle A3 Lely-robotter som nødløsning for at sikre leverancen til Arla, og undgå nyt indmeldelsesgebyr, har vi nu fået installeret tre A5 robotter, og det spiller bare.   

500 hektar skal håndluges for flyvehavre

De næste uger er det planen at afvikle noget ferie i uge 27-28 og 29, og så skal vi have plukket flyvehavre.

Jeg ved godt, at mange sprøjter mod flyvehavre, men ifølge mine beregninger kan det ikke betale sig at sprøjte, hvis vi kan holde en timekvote på fem hektar ved at plukke.

Vi har valgt at sprøjte de steder, hvor det er værst med flyvehavre, og som er mærket af på FarmTracking fra sidste års gennemgang. Resten klarer vi manuelt, og vi kan snildt - bortset fra i middagsheden - holde de fem hektar i timen. På den måde er vi også med til at holde behandlingsindexet nede, og vi har da også godt af motionen.

Er det for varmt, så kan vi på vores østlige jorde let lægge turen forbi havnefronten og sidde og puste ud der med en is.   

Vi kigger efter flyvehavre i de fleste kornafgrøder, men kun i havre, hvis en plet er mærket op og slet ikke i  raps og majs, hvor flyvehavren burde være sprøjtet væk. I alt bliver det til kontrol for flyvehavre på 500 hektar.

Corona på godt og ondt

Som jeg nævnte tidligere er leveringen af ny mejetærsker forsinket nogle uger på grund af corona-krisen.

Virusudbruddet har også skubbet til flere andre ting her på bedriften, fx at vi ikke kan af levere slagtesøer i en 2-3 ugers periode, og for en motor, der sidder på lågen til korngraven, har der været en leveringstid på 4-6 uger. 

Med corona-krisen er jeg også kommet til at tænke på, at det er positivt og tankevækkende at landbruget som et af de eneste erhverv har kørt for fuld tryk med brug af gødning og kemi som normalt, og samtidig taler man om hvor rent miljøet er blevet under krisen.

Mange store fabrikker og flyindustrien har stået stille. Så er det, at jeg undrer mig over, at det alligevel igen er landbruget, der skal jages og dunkes i hovedet med beskæring af kvælstofkvoter.   

Jeg undrer mig også over, at jeg i mine lokale butikker har svært ved at finde kød, der er født, opvokset og slagtet i Danmark. Det ville ellers være på sin plads her under corona-krisen, hvor vi i forvejen bruger rigtig mange penge på hjælpepakker, at købe dansk og støtte erhvervslivet.

Hvad med at begynde sådan et sted? Det ville også være godt for klimaet at købe lokalt producerede varer og undgå for lang transport. Vi har jo fantastiske gode fødevarer i Danmark, så hvorfor skal det så være så svært for vores danske forbrugere at finde det?

Faktaboks

Martin Dunker

  • Driftsleder for marken på Toftegaard ved Brønderslev siden 2010. Blogger for Mark Plus.
  • 35 år, uddannet faglært landmand og driftsleder (toårigt kursus afholdt af jyske lbf.)
  • Toftegaard omfatter tre ejendomme: 1. Ejendom med 650 søer og salg af 30 kilos grise. 2. Ejendom med 1.200 søer med salg af 7 kilos grise. 3. Ejendom med 220 årskøer (købt november 2019)
  • 1.050 hektar fra JB2 til svær lerjord. Marken dyrkes 100 procent uden plov på sjette sæson. Tre ansatte plus timelønnet passer marken, og hjælper også til i staldene.
  • Markplan til høst 2020: Vinterhvede (130 ha), vårbyg (255 ha), vinterbyg (60 ha), vinterrug (20 ha), havre (85 ha), vinterraps (100 ha), helsæd med græsudlæg (20 ha), slætgræs (80 ha), majs til foder (110 ha) og biogas (140 ha)
  • Bedirften står selv for hele markdriften, dog klarer maskinsation gyllekørsel + såning, radrensning og høst af majs + skårlægning og høst af græsslæt + halmpresning
  • Leverer møg og gylle til GrønGas i Vrå og får afgasset gylle retur.
  • Maskinpark: Fendt 933, Case Optum 300, spritny New Holland 9.80, 5 meter Amazone Cenius , 6 meter Amazone Cirrus, Amazone 6200 UX og Amazone ZA-V gødningsspreder. Maskinomkostninger er 2.985 kr. pr. hektar inkl. løn og maskinstation, dog uden gylle

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.