Driftsleder for 1.050 hektar: Såningen er forløbet glat - pløjefri på syvende sæson

Af Martin Dunker, driftsleder - fortalt til Stig Bundgaard

I denne uge er vi gået i gang med at snitte majs til biogas. Vi skal snitte 150 hektar og kan klare ca. 30 hektar om dagen.

Maskinstationen sørger for snitningen med en Krone BigX 680 finsnitter, og de stiller med en eller to frakørselsvogne efter behov. Vi stiller selv med to vogne til frakørsel.

Føret er rigtig godt til at høste majs, og der er ingen problemer med at få dem klippet. Der er lovet regn de næste dage, og så må vi se hvordan det kommer til gå med høst af den sidste del.

For høsten af biogasmajs er det lastbilerne, der sætter begrænsningen for kapaciteten. En runde for en lastbil med på- og aflæsning og kørsel til og fra biogasanlægget hos K/Agro i Sindal løber op i to timer. Samtidig skal chaufførerne også overholde kørehviletidsbestemmelser.

For majs til biogas ser det ud til, at vi lander på et udbytte på godt 32 tons pr. hektar. Majsen bliver afregnet pr. foderenhed og med tillæg for tørstofindhold. De 32 tons svarer til over 10.000 FE pr. hektar, og det er meget fint. Normalt regner vi med på vores jorde at kunne høste op til 8.500 FE pr. hektar i snit i et normalt år.

Vi har i dag høstet et Limagrain-forsøg med forskellige majssorter til biogas, hvor vi især kigger på den bedste kombination af udbytte i FE og tørstofindhold set i relation til afregning. Nu må vi se, hvad analyserne siger.

Kørselsforholdene er fine for at høste majs til biogas.

Majsplanterne rager ganske godt i vejret.

SÅNING I PLØJEFRIT JORD MED FORUDGÅENDE DYBDEHARVNING

Vi har afsluttet såning af vintersæd lørdag den 17. oktober, som er det seneste jeg har villet så i år.

Vi har fået sået hele det planlagte areal, minus 10-12 hektar stiv lerjord. Her var der høstet vårsæd sent, og vi har ventet på at spildkornet skulle spire. Da marken så var klar til at så, kom der desværre nedbør. Men det har faktisk også været den eneste udfordring, vi har haft med såarbejdet.

På egen jord med og med nogle markstykker, vi har sået for naboer, er vi nået op på at så 870 hektar i efteråret med vores såmaskine, en 6 meter Amazone Cirrus.

Vores egne marker er alle sået på pløjefrit jord på syvende sæson, og jeg vil kort beskrive praksis:

Efter høst lader vi markerne ligge i to til tre uger, så spildkorn og ukrudt stille og roligt kommer af sig selv. Halmen bliver fjernet og solgt, dog ikke efter havre og raps, hvor halmen bliver snittet, og det samme gælder generelt på lave arealer.

Derefter nedvisner vi ukrudtet med 0,75 liter Roundup pr. hektar. Når der er gået mindst 24 timer, dybdeharver vi med en 5 meter Amazone Cenius stubharve i 12 til 35 cms dybde afhængig af afgrøde, og til slut såning.

I efteråret har Amazone-såmaskinen været over 870 hektar.

FALSK SÅBED ER DROPPET

Vi har tidligere forsøgt os med at så direkte uden forudgående harvning, men jeg syntes det gav for dårlig fremspiring af afgrøden, og at vi har behov for lidt sort jord til at putte kernerne i.

Da vi begyndte med at dyrke jorden pløjefrit for seks år tilbage, lavede vi altid falsk såbed. Det er vi gået væk fra. Jeg syntes, det gav et større ukrudtstryk, fordi mange ukrudtsfrø blev gemt nede i jorden, og ikke nåede at spire ordentligt frem før såning, men blev til ukrudt i afgrøden.

Efter vi er gået over til pløjefri dyrkning er behandlingsindexet stort set uændret. Jeg har ikke specifikt regnet på det, men jeg kan se det på de indkøbte mængde af sprøjtemidler og de anvendte doseringer.

I marken omfatter opgaverne det næste stykke tid opharvning af nogle græsmarker på tung jord, så frosten kan komme ned at arbejde. Her skal der sås vårsæd til foråret. Desuden skal vi ud med mangan på forskellige arealer samt Kerb i vinterraps.

På vores nyligt tilkøbte kvæggård overvejer jeg at så hestebønner til foråret. Vi går i januar 2021 over til non-gmo mælkeproduktion, og så er det en mulighed at hestebønnerne kan erstatte dyrt indkøbt soja.

FINE UDBYTTER I VÅRBYG OG VINTERHVEDE

Siden min seneste blog i første uge af september, har vi fået opgjort alle høstudbytter.

For den arealmæssigt største afgrøde på 255 hektar, nemlig vårbyg med de to fodersorter Feedway og Laurika, har vi høstet 59 hkg pr. hektar i snit. Det synes jeg er et rigtig fint gennemsnit for så stort et areal.

For 130 hektar vinterhvede var udbyttet også tilfredsstillende med et snit på 70 hkg pr. hektar i sorterne Skyscraper til egen udsæd og Lili. Her i vores område lå det gennemsnitlige udbytte på ca. 67 hkg pr. hektar.

Vinterrug på blot 20 hektar gav et fornuftigt udbytte med 62 hkg pr. hektar. Den dyrkede sort Helltop blev udsået med 45 kg pr. hektar. Sorten ligger ikke i top med udbytte, men er valgt ud fra en god foderværdi. Rugen leveres til en slagtesvineproducent, vi lejer jord af.

For havre på i alt 85 hektar er det gået både op og ned. På vores egen jord nåede vi op på 60 hkg pr. hektar i snit, hvilket er fint for en afgrøde, der er så billig i drift. Havren blev udsået med 110 kg pr. hektar og kun sprøjtet én gang med en blanding mod svampe og ukrudt. Desuden er der tildelt gylle med svovl før såning, og havren er samsået med 100 kg NS 26-15.

Værre gik det med havre på et jordstykke, vi lige har taget ind på leje, og som trak havren ned på et samlet udbyttesnit på 44 hkg pr. hektar. Forfrugten var en forsømt, gammel græsmark på dårligt drænet jord. Her såede vi havre, fordi den er så billig at dyrke og risikoen derfor mindre, og fordi den går fri af skader fra stankelbenslarver.

RAPS OG VINTERBYG SKUFFER STORT

En af de største skuffelser i årets høst har været udbyttet på de 100 hektar med vinterraps.

Jeg havde ærlig talt håbet på et større udbytte end 36 hkg pr. hektar. Jeg har dog også hørt om et rapsår med store udsving i udbytterne, og her på egnen har mange høstet omkring 22-25 hkg pr. hektar, så det er måske ikke så ringe endda.

Det skuffende rapsudbytte skyldes flere forhold. For det første havde vi i efteråret en sprøjteskade med Belkar på en del af arealet. Dernæst blev noget af rapsen ramt af haglskade, og så har det også trukket ned, at rapsen sået på tung jord blev ramt af det våde efterår med druknede planter og efterfølgende huller i marken.

Den del af rapsen, der stod normalt, gav faktisk et fint udbytte på mellem 42 og 52 hkg pr. hektar.

Vinterbyggen har også klaret sig ringe med kun 27 hkg pr. hektar. Heldigvis blev vinterbyg-arealet kun på 40 hektar mod de planlagte 100 hektar, fordi vi ikke kunne nå at så det sidste i efteråret. Når noget nu skulle gå galt, var det godt at det var på så lille et areal.

De 40 hektar, vi fik sået vinterbyg på, var dels høj, skarp sandjord, som var det vi kunne køre på til sidst i efteråret, dels noget våd jord, som vinterbyggen endte med at stå og soppe i efterfulgt af barfrost i foråret. Det giver jo en god forklaring på det lave udbytteniveau.

Tabel 1. Høst på Toftegaard i 2020, sorter og udbytte pr. hektar

• Vårbyg, Feedway og Laurika: 59 hkg
• Vinterhvede, Skyscraper og Lili : 70 hkg
• Vinterraps, Butterfly og Dk Expansion: 36 hkg
• Vinterrug, Helltop: 62 hkg
• Vinterbyg, Valerie: 27 hkg
• Havre, Symphony: 44 hkg
• Majs til foder: Prospect og Wizard: 10.500 fe/ha
• Majs til biogas, LG 30210: Ca. 40 tons pr. hektar
• Fodergræs: 12.000 Fe

Rapsafgrøden til næste års høst er godt undervejs.

HVORDAN SKAFFER VI ARBEJDSKRAFT?

En af de ting, jeg har tænkt over på det seneste, er, hvordan vi i landbruget kan tiltrække arbejdskraft, både danskere og udlændinge. Det er virkelig en stor udfordring, som efter min mening bare bliver større for hvert år - og det gælder både til landbrug og til maskinstationer.

Vi har selv haft udfordringer med, at en ansat på vores kvæggård har sagt op, hvilket har givet ekstraarbejde til os andre. Vi har søgt danske elever til kvæggården siden sidst i juni, og til nu har det resulteret i bare én henvendelse med mulig start til januar.

Det er et indlysende problem, at ikke alle landbrug tjener lige meget, og for mange kan det være svært at betale en god løn til en landbrugsmedhjælper.

Ja, en førsteårselev med akkordarbejde hos en smed eller elektriker kan tjene lige så meget som os landbrugsansatte, der har været i faget mange år. Det er en skæv fordeling. Oven i købet kan de holde fri i weekender, og det betyder meget for de unge, at de kan være sammen med deres venner.

Det er også en udfordring, at mange landbrug i dag er så store og specialiserede, at arbejdet kan blive  noget ensidigt og fabriksagtigt. Fx når samme medhjælper skal så 870 hektar i efteråret som hos os. Det hjælper heller ikke på lysten, at det støver og lugter, hvis man arbejder i stalden.

Efter min mening er er bundlinjen, at hvis man vil være landmand eller arbejde i landbruget, skal det ikke være for pengenes skyld. Det skal være, fordi man kan lide erhvervet, arbejdet og livsstilen.

Til slut en opfordring: Har du gode folk, du er glade for, så gør dig stor umage med at holde på dem - og måske med en større indsats, end du tidligere har gjort.