Driftsleder for 1.350 hektar: Her er de ting, jeg skal gøre bedre i ny sæson
Blog fra planteavlsbedriften: Driftsleder Thomas Madsen og planteavlskonsulenten har gennemgået markernes status for at tage ved lære af sæsonens erfaringer og rette til i det nye dyrkningsår .

Af Thomas Madsen, driftsleder - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg havde besøg af planteavlskonsulenten onsdag formiddag i denne uge.

Vi kørte rundt til alle markerne for at få en status på, hvordan året er gået, og om der er nogle ting, jeg kunne have gjort anderledes og bedre.

FLERE TILTAG MOD GRÆSUKRUDT

Et af de emner, vi talte om, er at få bedre kontrol over græsukrudt, som på HSH Agro primært er alm. rajgræs. Det må ikke få overhånd, nu da vi i stigende omfang sår afgrøderne direkte.

Vi skal have flere tiltag i spil. Blandt andet skal jeg sikre, at markdriften kører med sundt sædskifte, og at sædskiftet kommer med rundt.

Især skal vi se nærmere på 60 hektar med hvede efter hvede de seneste 30 år, hvor der er problemer med græsukrudt. Her skal vi have kørt et sædskifte ind.

Min plan er efter høst at fjerne halmen, og derefter etablere et falsk såbed for at aktivere græsfrøene i jordoverfladen, som så sprøjtes væk med RoundUp. Derefter sår vi olieræddike for at opsamle N, og efterafgrøden slås af omkring jul. I tilfælde af et tørt forår og øget risiko for sandflugt er det også en gevinst at have plantemateriale liggende oven på jorden, når vi sår vårbyggen.

I nogle marker med vårbyg med udlæg har jeg faktisk sået olieræddike før såning specifikt med det formål at forebygge sandflugt. 

JUSTERING AF SPRØJTNING I HVEDE

Vi kommer også til at justere sprøjtedelen i hveden.

I efteråret vil jeg overveje at køre med højere Boxer-dosis i kombination med DFF, og i problemmarker er det en mulighed at anvende Cossack og så randbehandle med Broadway. Vi skal dog ikke køre unødigt meget, for det koster hver gang.

Ved dyrkning af alm. rajgræs justerer jeg strategien. Her vil jeg to år, inden der skal være en udlægsmark, sprøjte med RoundUp, hvis der er problemer med græsser, for at få ryddet ordentlig op.

Når vi har vinterraps efter frøgræs i sædskiftet vil jeg udføre en let harvning og sprøjte med RoundUp, før vi sår rapsen direkte. På den måde bliver spildfrøene i jordoverfladen, og spildfrø efter frøgræsset kan vi så snuppe med Focus Ultra og Kerb i november-december.

Hvis vi derimod pløjer efter frøgræsset, kan vi nemt risikere at gemme nogle græsfrø længere nede i jorden, som så bliver taget op året efter. Efter vinterrapsen følger vinterhvede.

Forskere: N-udnyttelsen kan få ekstra løft med rigtig kombination af efterafgrøderMark 3. juli · 07:35

Ovenstående vil nok give et øget forbrug af Roundup, men alternativet er jo brug af stærkere herbicider, flere overkørsler med plov og harve, et øget dieselforbrug, større forbrug af arbejdstid og mindre sunde planter. Så jeg er sikker på, at den miljømæssige bundlinje går i plus med den valgte strategi.

Når vi har kørt de nævnte sædskifter nogle år - med vårbyg, vinterraps og frøgræs, skal vi gerne have fået mere styr styr på græsukrudtet.

SEKS HEKTAR HESTEBØNNER SKADET AF TIDLIGERE SPRØJTNING

Næste punkt, der kræver opmærksomhed, er hestebønner. Vi har for andet år i træk 25 hektar hestebønner i sædskiftet på lavbundsjord. Planterne er nu 1,65-1,70 meter høje, og afgrøden klarer sig fantastisk på våd jord. Til gengæld duer hestebønner ikke på sandjord.

Hestebønnerne dyrker vi på en ejendom, som er købt til for nylig. Det er en afgrøde, som er følsom overfor forskellig kemi, fx Mustang Forte og minimidler. Og da marken har været sprøjtet med nogle af disse midler tidligere har seks hektar af afgrøden taget skade.

Nu har jeg lært, at det er vigtigt gå tilbage i sprøjtejournalen, når man tager et nyt areal i dyrkning.

På tilsvarende vis har vi arealer, der lejet ud til kartoffeldyrkning. Her skal jeg være opmærksom på, hvad der bliver brugt af sprøjtemidler, så vi ikke senere bliver begrænset i sædskiftet.

VALG AF FODERHVEDSORTER  

Et sidste punkt, jeg talte med konsulenten om, er valg af sorter i foderhvede. Flere sorter var som bekendt meget modtagelige for gulrust i foråret - en sygdom vi dog har haft godt styr på.

Benchmark har vi på 300 hektar i indeværende sæson, og den bliver skåret ned til 100 hektar i ny sæson, fordi det er en ældre sort og på grund af modtageligheden for gulrust. Sorten Torp, som vi har 100 hektar med, er valgt helt fra.

Nye sorter næste år er 100 hektar Kvium og 100 hektar Drachmann, to nye spændende topsorter med høj ydelse, og 100 hektar Sheriff.

I valget af de fire sorter har jeg også lagt vægt på, at jeg sår hveden over en periode. Fx er sorten Drachmann bedst egnet til sen såning. Min plan er at så i rækkefølgen Sheriff, Kvium, Benchmark og Drachmann.

Så må vi se næste år, om sorterne har klaret sig tilfredsstillende på parametre som stråstyrke, vinterfasthed, tolerance overfor svaner på marken og egnethed til lavbundsarealer.

Faktaboks

Thomas Madsen

  • HSH Agro ved Hadsund, blogger for Mark Plus
  • HSH Agro er ejet af tre bedrifter, heraf to med svineproduktion, fælles maskinpark 
  • Driftsleder siden 1. april 2018
  • Fire fastansatte, inkl, driftsleder, plus ekstra 2-3 ansatte i høstsæsonen
  • 1.350 hektar agerjord, 300 hektar er JB 2-3 og resten lavbundsjord og god lerjord
  • Hvede og vinterbyg til foder, 160 ha alm. rajgræs, vårbyg, 25 ha hestebønner, 150 ha crimpet majs til sofoder, vinterraps, kartofler (bortforpagtning af areal)
  • Hvert år sås direkte uden pløjning på ca. halvdelen af arealet, typisk før raps, 1. årshvede og evt. 2. årshvede
  • Aftager gylle fra de to ejendomme med svin, vandingsmulighed for 70 ha

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.