Driftsleder for 1.350 hektar: Sådan reparerer vi strukturskader efter dyngvåd høst

Af Thomas Madsen, driftsleder - fortalt til Stig Bundgaard

Vi blev i sidste uge af oktober færdige med at høste 150 hektar kolbemajs til brug i en af ejernes svinebesætning.

Udbyttet har været godt, men vi har som så mange andre steder fået utroligt meget nedbør i efteråret, måske i omegnen af 400 mm uden jeg har det præcise tal. Normalt kan vores jord opsuge 200 mm, hvis den er tør, hvorefter det begynder at blive problematisk.

Vi har strukturskader på en tredjedel af majsarealet, cirka 50 hektar, primært hvor mejetærskeren har kørt. Nogle steder har vi måttet bruge grusvejen som forager for mejetærskeren til at vende rundt.

For at forebygge strukturskader har vi haft en sneglevogn i hver ende af majsmarken, så mejetærskeren har kunnet køre med så lidt i tanken som muligt. Derfra er majsen transporteret ud til vogne og lastbiler

Let stubharvning hurtigst muligt

Vi skal selvfølgelig have repareret sporene fra mejetæskeren. Jeg håber på noget nattefrost eller tørvejr snart, så vi kan køre ud med en let stubharve og harve sporene over og få dem lukket til. Jeg vil gerne undgå, at der står vand i sporene, og de får lov at ligge ubearbejdet helt til foråret.

Sideløbende vil vi ordne grøfter og oprense dem, ligesom drænspulerne skal køre hele vinteren, så vi er sikker på at vandet kan kommer væk fra markerne.

I foråret håber jeg på en tør periode, hvor vi kan harve sporene op med en Terrano-harve ned til 30 centimeters dybde. Det, vil jeg vurdere, er dybt nok. Vi skal heller ikke meget længere ned med en grubber, maksimalt 50 centimeter, for ellers risikerer vi at ramme nogle drænrør.

Når jorden er tør, kan vi brække den op og løsne den, hvorimod vi i vådt føre vil glitte jorden. Det er om at finde balancen og det rette tidspunkt til at rette op på skaderne. Vi slutter af med to-tre overkørsler med en mindre harve for at rette ordentligt op på sporene efter mejetærskeren.

Næste afgrøde er også majs. Efter den er høstet i efteråret 2020, kommer vi måske til at løsne en del af jorden igen i nogle områder. Vi må se til den tid, om der er nogle steder, der står vand, og vi skal have noget gjort.

Majs rundt i sædskiftet

I foråret 2020 er det planen at maskinstationen skal så majsen direkte, som det også var tilfældet i år.

Vi arbejder på at få majsen rundt i sædskiftet. Det er en fordel, at vi med de tilladte midler i majs som MaisTer og Gallisto kan få ryddet op i græsukrudt som fx alm. rajgræs. Det er også vigtigt at undgå resistensdannelse, som vi risikerer ved at bekæmpe samme ukrudtsarter år efter år i kontinuerlig majsdyrkning.

Og så er det en gevinst, at vi med kolbemajs tilfører utroligt meget kulstof til jorden via det finsnittede plantemateriale . Det er supergodt for en jord, der har brug for kulstof.

Løsner plejespor efter gyllevogn

Når jorden er tør, vil vi efter høst normalt også køre med en totandet Scan-grubber for at løsne plejespor efter fx gyllevognen i op til 30 cms dybde.

Det gør vi i så stort omfang, som der er tid til det. Bag på grubberen er der monteret hydrauliske tallerkner, som skubber jorden ind i sporene, hvor der jo ellers ville mangle jord.

Her i efteråret har vi grubbet nogle arealer, men fordi det blev så vådt stoppede vi, undtagen hvor det var forsvarligt at køre. Vi skal kunne se, at jorden brækker. Grubbetanden må ikke trække en tynd streg igennem jorden. Det duer ikke, for så gør vi mere skade end gavn.

Det har været vanskeligt at lave et optimalt stykke arbejde med at forbedre jordstrukturen i efteråret. Jeg vil endda mene, at vi er gået lidt i minus på det punkt i forhold til, hvor vi var samme tidspunkt for et år siden. Det var også derfor, at vi droppede såning af de sidste 80 hektar hvede her i efteråret.

Hvis det er tørt, vil vi også gerne bruge tid på at løsne en gammel pløjesål med grubber eller harve, hvis jeg kan se at marken eller et område er vandlidende og vil have gavn af det. Der kan også være tale om pille et større areal ud, fx 20 hektar ud og grubbe arealet, hvis der er behov for en ekstraordinær indsats.

Næste skridt måske bælter

Vi får desværre ikke grubbet i det omfang jeg kunne ønske. Dels på grund af lav kapacitet for Scan-grubberen, som jeg derfor drømmer om at skifte ud med en grubber med en arbejdsbredde på fem meter, så vi hvert fjerde år kunne tage et større areal ud til grubning. Dels fordi vi, når jorden er tjenlig,ofte har mange andre opgaver at se til i marken.

Vi arbejder hele tiden på at forebygge strukturskader, når vi er inde i marken.

I høst har der eksempelvis ikke været kornvogne ind i markerne, bortset fra frøafgrøderne, men kun sneglevogne og selvfølgelig mejetærskeren. Kornvogne har vi haft holdende ude i enderne af marken.

Næste skridt kan måske blive bælter på mejetærskeren, og måske også på sneglevognen. Vi tænker også i at forebygge strukturskader ved nyinvesteringer.

Fx kan vores nye traktorer regulere dæktrykket fra kabinen, og vi er meget opmærksomme på dækvalg og hvordan en maskine agerer på marken.

Nydræner 80 hektar

Sideløbende med vores fokus på at forebygge og reparere strukturskader, laver vi nydræning.

Lige nu har vi et areal på 80 hektar, som er med vandhuller og vandlidende, hvilket fører til både lave udbytter og større ukrudtstryk på grund af lavt plantetal og en åben afgrøde - og øget risiko for strukturskader.

Her er det planen at nydræne, så snart vi får et højtryk med tørvejr og kan komme i gang. Jorden kunne faktisk godt have brug for en grubning, men det undlader vi, fordi vi gerne vil køre på stubben i forbindelse med dræningsarbejdet.