Driftsleder for 2.630 hektar: Vi stiler efter turnus med en pløjning hvert fjerde år

Af Sebastian Dahl Andersen, driftsleder - fortalt til Stig Bundgaard

Her godt en uge ind i det nye år mangler vi stadig at vinterpløje 170 hektar.

Vi ville gerne have haft vinterpløjningen afsluttet inden jul af de godt 600 hektar, men vejret har ikke været til det. Vi har valgt at pløje alle arealer til vårsæd, dels for at sikre nogle rene marker, der hvor der skal være udlæg, dels for at jorden bliver hurtigere klar i foråret. 

Vores 10-furede Kverneland plov har stået stille det meste af december. Vi har siden midten af november fået knap 100 mm regn, hvilket har umuliggjort at lave et stykke ordentligt pløjearbejde.

Vi håber at kunne starte op igen sidst i denne uge eller først i næste uge. 

Mindre brug af glyphosat

På vores forholdsvis stive jorde er forårspløjning ikke optimal til at lave et ordentligt såbed, og vi håber på nogle gode tørre dage de næste par uger, så vi kan få afsluttet pløjningen. 

De 170 hektar, vi mangler at få pløjet, er hovedsageligt efter hvede, og disse marker står med efterafgrøder på nuværende tidspunkt. Her er jorden ekstra klistret på grund af jordbehandlingen ved såning af efterafgrøderne. 

Alle vores efterafgrøder er en 90/10 blanding med olierædikke og honningurt.

I efteråret har vi udelukkende nedvisnet efterafgrøden med Roundup i forageren samt rundt om remiser i sammenpløjningen, så vi minimerer vores brug af glyphosat mest muligt.

Inde i marken i områder med kraftig vækst har vi slået efterafgrøden ned med en slåmaskine. Det skal sikre dels en bedre pløjning, dels en nemmere omsætning af efterafgrøden.    

I markområder med kraftig vækst er efterafgrøderne slået ned mekanisk for at spare glyphosat.

Turnus med pløjning hvert fjerde år til ”nulstilling” af markerne

Tanken for Agro-Alliancen er, på trods af mere pløjning, stadig at harve en stor del af arealet.

I de travle perioder er harven et super værktøj til at nå meget i et forholdsvist lille vindue med perfekte forhold, hvis forfrugten egner sig til harvning.  

Det er meget vigtigt for os at have rene marker at lægge udlæg i, så vi fremadrettet stadig kan levere frø af højeste kvalitet. Samtidigt får vi med pløjning en hurtigere varm jord, og dermed kan vi starte såningen op nogle dage tidligere end efter en harve. 

Samtidig er vinterpløjning en rigtig god beskæftigelse i en ellers stille tid, hvis vejret tillader det.

På sigt giver det rigtig god mening at ’’nulstille’’ markerne hvert tredje-fjerde år forud for vårsæd, så vi holder problemgræsserne i skak. 

Skarpt øje på græsukrudt

Et lidt højere tryk af væselhale end hidtil samt nytilkomne arealer, vi ikke har historik på, kombineret med udsigt til mindre effekt fra kemi har ligeledes medført til stigende brug af ploven forud for etablering af vintersæd.   

Vi har på nuværende tidspunkt et alsidigt sædskifte med flerårige afgrøder samt en stor andel vårsæd, som hjælper os rigtig meget til bekæmpelse af ukrudtet.

På trods af det på nuværende tidspunkt alsidige sædskifte kigger vi hele tiden på nye afgrøder til at hæve indtjeningen og bruge andre virkemekanismer overfor græsukrudt. 

For at forebygge spredning af græsser sørger vi for at høste i en rækkefølge, så eventuelle problemmarker høstes til sidst. Det gjorde vi fx ved seneste høst i form af af syv hektar hvede, der var meget inficeret af væselhale.

For på trods af omhyggelig rengøring af mejetærskerne høsten igennem vil der næsten altid sidde fremmed frø tilbage. Derfor er rækkefølgen i høst meget vigtig. 

Hegnsklipperen i sving.

Flere Nmin-prøver 

Siden sidst blog i første uge af november har vi fået sprøjtet vinterrapsen samt hvidkløveren med Kerb.

Rapsen er sået over et spænd på 14 dage, og der er tydelig forskel, men alle markerne ser på nuværende tidspunkt rigtig godt ud.

Vi har taget en del bioklip i efteråret, som sammen med Nmin-prøver skal danne grundlag for gødningstildelingen i foråret i de marker, hvor der er tilført kyllingemøg inden såning.

Generelt skal vi lave nogle forsøg i rapsmarkerne med biomasse kontra tildeling af kvælstof, så vi kan se effekten af modellerne, og så vi fremadrettet ikke tilfører markerne mere gødning end absolut nødvendigt. 

Vi tager altid Nmin prøver forud for såning af vårbyg. Det bliver første gang vi tager Nmin prøver i raps, samt i hvede efter hvidkløver. 

Formålet med Nmin-prøverne er at sikre et bedre beslutningsgrundlag, så vi udnytter næringsstofferne bedst muligt, hvor de gør gavn.

Gps-teknikken er opdateret

På maskinsiden får vi skiftet gps-teknikken på traktorer og sprøjte ud til en nyere version, som arbejder hurtigere, og gør det nemmere at skifte anlæg mellem enhederne.

De gamle skærme havde vi udfordringer med, fordi de blev langsomme, når vi kørte isobus ind over dem. Det er ret frustrerende, når man holder ude i marken og gerne vil videre, så vi glæder os meget til at få dem skiftet ud. 

I vinterperioden er det tid for at efterse og reparere på maskinparken, her er mejetærskeren under behandling.