Driftsleder for 2.630 hektar: Vi vinterpløjer - næsten - fra en kant af

Af Sebastian Dahl Andersen, driftsleder - fortalt til Stig Bundgaard

Her i anden uge af november er vi godt i gang med vinterpløjning forud for vårsæden.

Det sker med vores to Kverneland-plove, en 10-furet samt en 8-furet, begge med samme krop 28, så sliddele kan deles mellem dem. 

Vi har erfaring for, at med en vinterpløjning kontra harvning kommer vi tidligere i gang i foråret.

Ligeledes sikrer pløjningen, at vi får noget rent jord vendt op, og dermed nemmere kan renholde græsudlægget i de kommende års afgrøder. Vi forsøger at lægge en pløjning hver 4.-5. år, så markerne ”nulstilles” inden udlæg af græsfrø. 

I alt vinterpløjer vi i år 700 hektar, og det er næsten fra en kant af. Kun på 120 hektar forpagtet jord, som er stenfyldt, vælger vi at harve i stedet for, fordi det dels ville være rigtig hårdt ved ploven, og dels får vi ikke en god nok pløjning med alle de sten. 

Vi har pt. nået igennem ca. halvdelen af det planlagte areal med pløjning. 

Vi pløjer med to Kverneland-plove, en 10-furet og en 8-furet. Privatfotos

VINTERAFGRØDER STÅR GODT

Alle vinterafgrøder står rigtig fint her først i november.

130 hektar vinterraps blev sået rettidigt i august, men i tør jord. Dette medførte, at frøene først begyndte at spire efter regn 7. september. 

Efter en svær start med sen fremspiring har vinterrapsen nu rettet sig, og det skal nok gå godt. Vi er heldigvis helt sluppet for snegle, men har kørt nogle gange mod rapsjordlopper.

Vintersæden ser også rigtig godt ud lige nu. Såbedet har været perfekt. Der er pløjet før vintersæd på 150 hektar med forfrugt frøgræs. For resten af vintersæden er der harvet for såbedstilberedning.

I alt er der sået 838 hektar med vinterhvede, hvilket er ca. 100 hektar mere end sidste år. Heraf er de 400 hektar til brød med sorterne KWS Extase, LG Initial og Bright, og resten med sorten Pondus, som vi har haft god succes med, til fremavl og lidt foderhvede.

Derudover har vi sået 110 hektar med vinterrug til brød af sorten KWS Tayo.

Det meste af vintersæden er sået fra 15. til 25. september. På enkelte marker har vi trukket såningen til første uge af oktober på grund af fund af agerrævehale og for at minimere fremspiring.

I efteråret har vi sået vinterraps, vinterhvede og vinterrug.

Vinterrapsen er kommet sig godt efter sen fremspiring.

Fire FORSKELLIGE BLANDINGER

Hele arealet med vintersæd er ukrudtssprøjtet.

Afhængig af ukrudtstryk har vi kørt med forskellige blandinger. Disse er 1,5 liter Boxer + 0,03 liter DFF, 1,0 liter Boxer + 0,4 liter Mateno Duo, 1,0 liter Boxer + 0,7 liter Matene Duo eller 1,5 liter boxer + 0,4 liter Mateno Duo 

På enkelte marker er der fulgt op med 0,5-0,7 liter Atlantis. 

I tidligt såede marker, hvor der er konstateret lus, har vi kørt med 0,1 liter Mavrik.

Alle vintersædsarealerne er ukrudtssprøjtet.