Driftsleder: Deadline om en uge for at så sidste 80 hektar hvede - raps reddet af nedbør

Af Martin Dunker - fortalt til Stig Bundgaard

Vi er her i første uge af oktober langt med såningen af vintersæd. 

Vi mangler nu kun 80 hektar vinterhvede, hvoraf de 20 hektar skal sås efter naboens kartofler, som han dyrker på vores jord i bytte for noget andet, og som ikke er taget op endnu.

Efterårssåningen begyndte med etablering af 160 hektar vinterraps, fordelt på 100 hektar af sorten Hitaly og 60 hektar LG Aviron. Første raps blev sået 13. august og det sidste 28. august, hvilket kan lyde sent, men normalt er det tids nok.

For den sent såede raps var udfordringen imidlertid, at frøene kom i jorden i en tørkeperiode, og derfor spirede planterne først frem, efter vi fik nedbør omkring 10 dage ind i september.

Så al rapsen er heldigvis kommet op, men vi må også bare konstatere, at det bliver en uensartet afgrøde, og det kan vi jo ikke gøre noget ved.

Al rapsen er kommet fint op - men hen over en længere periode.

150 hektar hvede sået senest 7. september

Vi har pt. sået i alt 200 hektar vinterhvede, heraf er de 150 hektar sået senest 7. september i et godt men lidt vådt såbed, så de erstatter pligtige efterafgrøder - og for den del der overstiger de pligtige efterafgrøder får vi ekstra støtte på 526 kr. pr. hektar.

Derefter har vi sået yderligere 50 hektar vinterhvede med start 17. september. De sidste 80 hektar vinterhvede har jeg sat som mål at få sået senest 15. oktober. 

Generelt vil jeg gerne så vinterhveden sent, dels for at undgå at afgrøden bliver for kraftig og dermed bliver udsat ved barfrost, dels for at undgå at græsukrudt bliver opformeret. Det samme gælder vinterbyg for at undgå øget risiko for manganmangel og sneskimmel.

Hvis vi ikke når at så al den planlagte vintersæd, gør det heller ikke noget at marken ender med at blive tilsået med vårbyg. Kornet skal jo i grisene under alle omstændigheder, og i et år som i år er der endda bedst økonomi i vårbyg med 53 hkg pr. hektar sat overfor fx hvede med ca. 57 hkg pr. hektar, fordi sidstnævnte har meget højere dyrkningsomkostninger. 

Som tommelfingerregel regner jeg med, at vinterbyg skal givet 20 hkg ekstra i udbytte i forhold til vårbyg for at kompensere for højere dyrkningsomkostninger.

Sortsblanding på to tredjedele af arealet

I vinterhveden sår vi en tredjedel af arealet med sorten Pondus og to tredjedele med en sortsblanding fra Danish Agro bestående af Momentum, Informer og Pondus. 

Til høst 2021 har sortsblandingen i vinterhvede i snit givet 2-3 hkg pr. hektar ekstra over enkeltsorter, så måske burde jeg have tilsået hele hvedearealet med en blanding, men desværre havde jeg bestilt såsæd før jeg kendte årets udbytter.

Vinterbyg i form af 90 hektar med hybridsorten Kingsbarn blev sået færdig 21. september. Vi burde have sået den tidligere, og for at give den et boost er den derfor samsået med 70 kg NPK 27-4-0 pr. hektar.

Pt. har jeg sprøjtet 80 procent af vintersæden med 0,15 liter DFF på bar jord, og jeg følger op med 1 liter Boxer pr. hektar.

Vi har meget lidt græsukrudt på markerne, faktisk har vi kun problemer på et lille stykke på 5,5 hektar som i efteråret er behandlet med Mateno Duo. Årsagen er formentligt, at vi aldrig dyrker vintersæd to år i træk på samme mark.

Såningen af vintersæd er tæt på at være være afsluttet.

Efterafgrøder etableret godt

Efterafgrøderne er etableret i tide, det vil sige før 20. august, og de bliver sået separat med såmaskinen lige efter høst. 

Den løsning har jeg valgt frem for at sprede frøene med fx harve eller gødningsspreder, fordi frøene jo koster penge, og jeg vil gerne være sikker på en god etablering. Desuden er det min erfaring fra såning med gødningsspreder, at efterafgrøderne risikerer at blive underkendt af kontrollen.

Vi har i efteråret sået efterafgrøder på 200 hektar, hvor der skal være vårsæd, heraf er de 60 hektar pligtige. Grunden til at vi frivilligt sår ekstra arealer til med efterafgrøder er, at vi gerne vil have noget plantemateriale i jorden og skabe en humusholdig jord.

Vi har også efterafgrøder i 100 hektar majs. 

Korn og raps 17 procent under normalår

Ved min seneste blog fra sidst i august var vi ikke helt færdige med høsten.

Nu er alt kommet i hus, undtagen majs og det sidste slæt græs. 

Vi har fået vårhestebønner i hus, og det blev til et udbytte på 42 hkg pr. hektar. Vores udbytter i afgrøden svinger meget og er aldrig topudbytter. Et år landede vi helt nede på 13 hkg på grund af tørke, så jeg vil betegne årets høst som god, også sat i forhold til at høsten var tidlig og bønnerne modnede meget af på grund af tørke.

Havreudbyttet er nu også opgjort, og tallet er opjusteret fra 45 hkg pr. hektar til 52 hkg.

Generelt blev vores korn- og rapsudbytter under middel, og de lander på et minus på 17 procent i forhold til et normalår. Det svarer vel stort set til tendensen på landsplan i år. 

Tidligt på sommeren var jeg ellers optimistisk. Fx skød jeg hveden på lerjord til 110-120 hkg pr. hektar, men den snød og endte på kun 70-75 hkg pr. hektar.

Generelt fik vi masser af kerner i hus, men de vejede bare ingenting. Forklaringen er, at vores egn lå på tørkeindeks 10 i seks-syv uger, herunder på det tidspunkt hvor kernefyldningen skulle ske. 

Helt konkret kunne vi i høst se, at en fyldt kornvogn med plads til godt 20 ton vejede 2,5 ton mindre end normalt. Den lave rumvægt i kornet har været en generel tendens på vores egn.

Vi er lige nu igang med at snitte fodermajs.

Majsen ser fantastisk ud

Hvad angår høstarbejdet mangler vi at tage fjerde og sidste slæt græs, og det håber jeg vi får klaret i næste uge. Sidste år producerede vi utroligt meget græs, og vi har lagrene fyldte. Derfor har vi i år skåret ned på græsarealet, og vi dropper også femte slæt.

Vi er lige nu i gang med at snitte 100 hektar majs til foder. Udbyttet ligger på er 35 tons pr. hektar, og hvis vi kan regne med, at der går 3,5 kg til 1 FE, ser det fint ud. Det bliver spændende at se, hvad analyserne siger.

Majsen blev sået meget sent, midt i maj, fordi vi ventede på, at jordtemperaturen kom op på minimum 13 grader døgnet rundt. Planterne kom fint op, blev så sat lidt tilbage af tørke, inden afgrøden blev reddet af nedbør. Majsen ser i hvert fald fantastiske ud her til høst.