Driftsleder om årets høst: "Jeg er meget mere positiv i år"

Der er optimisme at spore hos driftsleder Tobias Hansen, der foreløbig har fået rødsvingel og vinterbyghøsten i hus.

Det er en glad mand, der er i den anden ende af røret, da Landbrugsavisen.dk taler med driftsleder Tobias Hansen om høsten på Lundballegaard på Djursland.

"Jeg er meget mere positiv i år, det er slet ikke så skidt igen", lyder det fra den 34-årige driftsleder, der tydeligt husker, hvor udfordrende sidste år var.

"Det var virkelig ikke sjovt, men i år ser det en del bedre ud", siger Tobias Hansen.

To sædeskifter

Lundballegaard ejes af Hans Gæmelke, og her drives der 370 hektar med korn, frøgræs og ærter.

"Vi har alt korn i fremavl og har 90 hektar hvede, 55 hektar vinterbyg og 45 hektar vårbyg. Af frøgræs har vi 45 hektar rødsvingel og 30 hektar rajgræs, derudover har vi raps og ærter", siger Tobias Hansen og fortæller at ejendommens sædskifte er delt op i to.

"Det er bevidst, at vi har mange forskellige afgrøder. Det er for at sprede risikoen. Vi har noget lavtliggende jord, som giver en del udfordringer, så vi har et andet sædskifte der, der ikke passer i marken. Det fungerer godt", siger Tobias Hansen.  

Spirende optimisme

I sidste uge gik høsten på Lundballegaard så i gang, og der blev høstet både rødsvingel og vinterbyg.

"De lovede jo regn i weekenden, så vi lejede en ekstra mejetærsker af naboen, så vi kunne få det hjem. Hellere tidlig høst end en masse spild", siger Tobias Hansen.

Og spild blev der heldigvis ikke noget af.

"Vi har ikke haft noget dryssespild i rødsvinglen i år, da vi ikke har haft nogen af de regnbyger, man ellers hører de har haft andre steder. Udover lidt tørkepletter har det set ganske fornuftigt ud, og det har været interessant af følge. Det har fået tilpas med vand og er høstet tørt", lyder det fra Tobias Hansen, som endnu ikke kender udbyttet af rødsvingelhøsten, men skyder på omkring to ton råvarer pr. hektar med en vandprocent på 11-14 procent.

"Der må jo altid gerne være mere, men jeg er fint tilfreds", siger Tobias Hansen drillede og fortsætter:

"Vi har været heldige i år. Vores afgrøder har fået en tilpas mængde vand, men de har også kun lige kunne klare sig. Jeg tror at sidste års tørke har tæret så meget på vandressourcerne i jorden, at selvom vi fik vand i marts, har det ikke været tilstrækkeligt. Det er i hvert fald min teori", forklarer Tobias Hansen.

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjensidiges årlige konkurrence "Skyd høsten". 

Læs mere om konkurrencen eller deltag med dine egne billeder her

Også høsten af vinterbyggen får Tobias Hansen til at bevarer optimismen.

"Jeg kender heller ikke her udbyttet, da det hele i øjeblikket ligger i en silo, men jeg synes, det ser rigtig godt ud. Hvis jeg skal give et bud, vil jeg tro, der er omkring ni ton pr. hektar", siger Tobias Hansen og oplyser at vinterbyggen er høstet med en vandprocent på 13,8 og har en hektolitervægt på 64.

Med billedet deltager Tobias Hansen i konkurrencen i 'Skyd Høsten Bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Sådan gør du

Skyd høsten først:

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 13 afgrøder:

Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, alm. rajgræs, raps, vinterhvede og hvidkløver.

Mangler høst: Vårbyg, triticale, rug, havre, spinat til frø og hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind. 

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr. 

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad WiFi 32GB til værdi 2.280 kr. samt 5 x 1 valgfrit årsabonnoment på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.114 kr. 

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her:

www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019

Emneord Skyd Høsten 2019

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.