Driftsleder på 2.100 hektar: Fedt at kaste sig ud i Conservation Agriculture i stor skala

Som nyuddannet fik Mads Lindemann ansvar for 2.100 hektar, som lige var lagt om til den nye driftsform Conservation Agriculture. Her fortæller han, hvordan det har været at starte med CA i stor skala.

"Jeg har tidligere arbejdet på flere bedrifter med reduceret jordbearbejdning. Jeg har også haft et godt øje til driftsformen Conservation Agriculture (CA) og no-till, fordi jeg har arbejdet på en sjællandsk bedrift, som havde en kold og tung jord, der nærmest var umulig at pløje og besværlig at harve. Men jeg havde ikke praktiseret CA selv, da jeg blev ansat som driftsleder i marken på Klitgaard Agro ved Hals i Nordjylland i sommeren 2019", fortalte Mads Lindemann på tirsdagens webinar ved Planter i Fokus.

Det kom han dog hurtigt til, for bedriftens 2.100 ha var netop omlagt til Conservation Agriculture.

"Den største udfordring ved at starte med en helt ny dyrkningsform som CA, har været, at der ikke var ret mange at sparre med, som havde CA i så stor skala som os. Klitgaard Agro har været foregangsbedrift for CA i stor skala, og der har ikke været mange erfaringer at trække på, hverken hos landmænd eller konsulenter. De få, der var, er rene planteavlere, mens jeg skal håndtere en masse gylle. Så vi har måttet afprøve alt selv. Heldigvis er det nu ved at blive bedre", fortæller Mads Lindemann.

Omstillingsparate

Han synes, det har været rigtig spændende at starte med CA, da han godt kan lide nye udfordringer. Han har ikke haft forudindtagede holdninger, men været åben for alt nyt.

"Når der er noget, vi tror på på Klitgaard Agro, går vi efter det. Vi er hurtige til at omstille os, og det kan jeg godt lide", siger Mads Lindemann.

CA-principperne er: Minimal forstyrrelse af jorden. Jorddække af afgrøde, efterafgrøde, afgrøderester. Varieret sædskifte, ingen monokultur.

"Du skal være ligeglad med, hvad naboen siger, for markerne ser mere rodede ud. Men når afgrøden først er sået, er der ikke den store forskel i forhold til traditionel dyrkning".

Det ville han selv vælge

Ville han selv vælge CA som driftsform, hvis han bestemte?

"Jeg ser helt klart mange fordele ved CA. Jeg ville vælge CA på min egen bedrift, hvis jorden allerede var sund og veldrevet efter CA-principper. Hvis den ikke var det, ville jeg starte med pløjefri dyrkning med øverlig bearbejdning i maks. fem cm - og gradvis arbejde hen mod CA med varieret sædskifte og jorddække af efterafgrøder og halm. Specialafgrøder som roer, kartofler, grøntsager m.m., er dog ikke så egnet til no-till, da de kræver jordbearbejdning. Men man behøver heller ikke praktisere no-till 100 pct. på hele bedriften. Mindre kan også gøre det", mener Mads Lindemann.

Han tror på, at CA kan blive en form for ’licence to produce’, hvor man må fortsætte med at dyrke afgrøder uden alt for mange restriktioner. Dyrkningsformen er velanset i samfundet, da den tilgodeser klima, biodiversitet og natur.

"Det er der noget risikosikring i. Det er der også i det faktum, at CA ikke kræver ret stor investering i maskiner og mandetimer. Så man kan relativt hurtigt og billigt komme i gang som ung landmand, og man sætter ikke så meget over styr. Man vil let kunne drive 4-500 ha ene mand", siger han.

På Klitgaard Agros 2.100 ha bruger de kun en 6-meter såmaskine (Horsch Avatar), en 15-meter strigle (Claydon), en selvkørende sprøjte (12.000 l) og en luftgødningsspreder (Rauch AGT 6030). Derudover har de en Agrometer-gylleudlægger og en gylleomrører.

Fordele og ulemper

Ifølge Mads Lindemann har CA følgende fordele:

  • Lave maskinudgifter og lave investeringer i maskinpark
  • Mindre bemanding
  • Sundere jord
  • Bedre biodiversitet
  • Størst potentiale på ekstre-me jordtyper (stærk lerjord).
  • Mindre brug for insekticider
  • Der er dog også ulemper:
  • Udfordringer med spor
  • Jorden er koldere i foråret, og kommer senere i gang.
  • Kræver større udsædsmængde
  • Snegle
  • Sædskiftebegrænsninger
  • Ser ikke ud, ’som det plejer’
  • Glyphosat er nødvendig.

God økonomi

"Ud af de sidste 3-4 år har vi haft to ekstremt besværlige år, der har kostet penge her i Nordjylland. I 2018 tørrede alt væk, og i 2019 sejlede alt væk. Alligevel har vi her på bedriften kunnet opretholde det samme udbytte som før CA - med mindre input. Det er da ret imponerende", siger Mads Lindemann. Han har forsøgt at sætte tal på økonomien ved at sammenligne bedriftens resultat i 2019 og 2020 med 150 sammenlignelige bedrifter i Seges Businesstjek.

"Udbyttemæssigt ligger vi blandt de 30 pct. bedste. Vi er blandt de fem pct. bedste på maskinomkostninger. Og resul- tatmæssigt er vi blandt de 15 pct. bedste, når alt er betalt", fortæller han.

Faktaboks

Klitgaard Agro, Hals i Nordjylland

  • Driver 2.100 ha med vinterhvede, vinterraps, vinterbyg, rajgræs, hestebønner, vårbyg og vårhvede. Faste kørespor 10/30 meter.
  • Conservation Agriculture på 3. år efter 21 år med pløjefri dyrkn.
  • Har flg. principper: 90 pct. af arealet dyrkes no-till, da 200 ha lejes ud til kartofler. Så mange efterafgrøder som muligt (græsudlæg, lovpligtig/frivillig), som spredes før høst. Fjerner kun halm før raps. Sundt sædskifte. Samdyrkning af to afgrøder (f.eks. hestebønner og vårhvede). Vildtstriber i urentable hjørner.
  • Laver 120.000 slagtesvin full-line og 120.000 kbm gylle. Medejer af biogasanlæg. Knap 60 ansatte i alt på hele bedriften.

Emneord Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.