Driftsleder på gods: Efterafgrøderne pepper jorden op til vårafgrøderne
Blog fra planteavlsbedriften: På Seinhuus Gods er høsten er ovre og efterafgrøderne er kommet i jorden med forventning om at det gavner både mark og bundlinje.

Af Alexander Petersen, driftsleder - fortalt til Frederik Thalbitzer

Vi har sået en hel del efterafgrøder i år forud for det meste af vårsædsarealet. Der hvor vi skal have MFO-afgrøder har vi sået en blanding af olieræddike og honningurt, og alle de steder, hvor vi har frivillige efterafgrøder, har vi sået en kvælstoffikserende blanding, der hedder Optimax.

Vi har sået i alt 66 hektar efterafgrøder.

Gul sennep før spinat

Vi har til i år haft gul sennep forud for spinat. Nematodresistent gul sennep før spinat handler om, at nematoderne skal saneres væk før spinaten. Det er teorien. Vi gjorde det sidste år, og i år har vi jo gode udbytter i spinat, faktisk index 130.

Til næste år har vi rødsvingel som forfrugt til spinaten, og der har vi ikke sået gul sennep. Det er vigtigt at rødsvingel frøene holdes oven på jorden, og får lov at spire frem fra høst af. Jeg må pløje den tidligt da der næste år skal være havefrø. Jeg vil derfor pløje den så snart vi har pløjet til det sidste hvede og fælde den, så den er jævnet af til næste år. Den tidlige pløjning og fældning skulle gerne få en del ukrudt til at spire frem i efteråret, så vi får effekten af et falsk såbed inden vi til foråret sår spinaten.

Kvælstoffiksering

MFO-afgrøderne må jo ikke være kvælstoffikserende, men det må de frivillige efterafgrøder. Jeg søgte om til skud til frivillige målrettede efterafgrøder, men fik det ikke. Så en del af efterafgrøderne er helt og aldeles frivillige.

Vi har med andre ord efterafgrøderne, fordi vi mener, de har en forfrugtsværdi. Når vi sår, som vi gør, holder vi udgifterne ned, og udsæden koster 160 kroner pr. hektar

Jeg synes også, at jorden tørrer mere ens op i foråret der, hvor vi har haft efterafgrøder, i forhold til der, hvor der har været sort jord. De giver en højere dyrkningssikkerhed.

Direkte sået

De er sået direkte i stubben med vores discsåmaskine. Den skærer frøene 2 cm ned i jorden uden af vende jorden i dybden, og så kan de spire frem derfra. Jeg ønsker ikke at vende frø ned ved at bearbejde jorden i dybden, for jeg er bange for at konservere ukrudtsfrø, som vi får bøvl med senere. Når de ligger oven på jorden, regner vi med, at de fleste spirer eller forgår, så vi ikke ser mere til dem.

Så langt skal dine efterafgrøder væreMark 29. august · 11:38

Såteknikken er mere præcis, end hvis vi monterer en lille frøspreder på harven og fordeler dem på den måde.

En anden fordel ved at så direkte uden at jordbearbejde er, at vi holder på fugten i jorden. Det betyder måske ikke så meget i år, men et år som sidste år, var det meget vigtigt.

Det er vigtigt at gøre noget godt for jorden. På længere sigt, giver efterafgrøderne højere dyrkningssikkerhed. Man taler meget om jordens kulstof, og efterafgrøderne (må) virker positivt på kulstofindholdet, fordi vi tilfører planterester.

Tegner ind på gps

I slutningen af næste uge skal vi til at så hvede. Ikke før, for her på Stevns kan den godt nå at blive for kraftig før vinteren. Indtil da går vi og roder lidt med at tegne alle markerne ind på gps’en med remiser og skel og det hele. På den måde vil vi kunne køre mere præcist i foragerlinjerne og sprøjtebommen kan ligge mere præcist i skellet.

Høsten slut

Høsten blev overstået søndag den 25. august, og det har været en forrygende høst.

Spinaten gav 30 procent over normalen, og rødsvinglen som var en 3. års Maxima, har givet 2.400 kg råvare.

Kornet ligger også pænt over normalen. Jeg havde ikke regnet med over 10 ton i hvede og 8 ton i maltbyg (Irina). Men nogle hvedemarker har givet 11 ton og maltbyg har givet 9 ton.

Kun Benchmark-hveden har med 10 ton pr. hektar skuffet lidt, sammenlignet med Lilly-hveden. Det er formentlig Septoria, der har lagt en dæmper på Benchmark, for jeg har holdt den fri for gulrust.

Faktaboks

Alexander Petersen

• Uddannet agrarøkonom, blogger til Mark Plus

• Driftsleder på Seinhuus Gods på Stevns siden sommeren 2018

• 330 ha agerjord, JB 6-7

• 250 ha skov, udlejningsboliger

• Markplan: 119 ha vinterhvede, 100 ha maltbyg, 52 ha spinat til frø, 38 ha rødsvingel

• Ansatte i markdriften: Driftsleder, maskinfører og til sommer en høsthjælp

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.