Driftsleder: Stort markbrug lukket og slukket efter 14 år - som at miste et barn

Af Martin Dunker - fortalt til Stig Bundgaard

På Toftegaard fik vi afsluttet høsten af korn og raps 31. august. Set med helikopterblikket er jeg godt tilfreds med udbytterne taget som et gennemsnit.

I vårbyg og havre ligger vi 10-15 procent over normaludbyttet for bedriften, vinterrapsen ligger lidt under, vinterhveden er landet som et gennemsnitsår, mens kun vinterbyggen har klaret sig virkelig dårligt, sidstnævnte heldigvis med et lille areal på kun 37 hektar. 

Med i ligningen er, at vi her på egnen i 2,5 måneder i foråret har haft et tørkeindex på 10. 

Vi har høstet alle 800 hektar korn og raps med en mejetærsker før 1. september og med minimale tørringsomkostninger. Det er vildt at tænke på., at vi har haft så nem en høst.

Sidste høst på Toftegaard

Som nævnt i min seneste blog var dette min sidste høst på Toftegaard, fordi ejeren har valgt at bortforpagte jorden og kun fortsætte med griseproduktion, som skal fodres med indkøbt korn.

Her i august har Toftegaard derfor frasolgt hele maskinparken via en lokal maskinhandler, og maskinerne er havnet alle mulige steder. Fx er mejetærskeren solgt til en New Holland forhandler, og Fendt-traktoren er havnet i Østeuropa.

Det har været en underlig følelse for mig, at Toftegaard stopper med at drive markbrug. Jeg har været her i 14 år som driftsleder, og har stået i spidsen for at bygge markbruget op, mens ejeren har koncentreret sig om husdyrproduktionen.

Det er lidt som at miste et barn, og det ville nok have været nemmere for mig at acceptere, hvis Toftegaards markbrug var kørt videre, og jeg skulle have overleveret det til en anden driftsleder.

August har også været en mærkelig måned. Maskinhallen er langsomt blevet tømt for maskiner for i stedet at blive anvendt til halmopbevaring. Vi har heller ikke som normalt fået leveret nye forsyninger af såsæd og sprøjtemidler.

De næste tre måneder har jeg arbejde som markmand hos en landmand, der har overtaget en af Toftegaards tidligere forpagtninger af 300 hektar. Når det er slut, må jeg se hvad fremtiden byder på.

Vinterraps begyndte godt, men faldt til jorden

Tilbage til høsten. De 160 hektar med vinterraps af sorterne LG Aviron og Haugustina landede på i snit 31 hkg pr. hektar. Det er lidt under gennemsnittet på Toftegaard, men alligevel skuffende, især med de gode priser på rapsfrø.

For de første 100 hektar vi høstede, som var på let jord, lå gennemsnittet på fornuftige 42 hkg pr. hektar. I Limagrain-forsøget med seks forskellige rapssorter, også på let jord, lå udbytterne på 41-48 hkg pr. hektar.

På de sidste 60 hektar på lerjord var udbytterne til gengæld rigtig sølle, og de trak det samlede gennemsnit ned på 31 hkg pr. hektar.  

Årsagen til det ringe udbytte på lerjord er, at såningen skete i meget tør jord, hvilket blev efterfulgt af en regnfuld periode. Vi måtte derfor sløjfe ukrudtsbekæmpelsen i efteråret, herunder Kerb-sprøjtningen.

Forårets gødskning blev også meget sen på grund af vanskelige kørselsforhold.

Til høst stod der rigtig mange kamiller i rapsen. Det var svært at se afgrøden nedenunder, og der var også pletter i marken - men jeg er alligevel overrasket over det ringe udbytte på lerjorden.

I vinterraps har vi udført forsøg med sorter fra Limagrain. 

Vårbyg sætter rekord

For 235 hektar vårbyg til foder af en sortsblanding (Stairway, Firefox og Skyway) blev høsten fantastisk med et gennemsnit på 61 hkg pr. hektar.

På Toftegaard er 55 hkg pr. hektar det højeste, jeg har været med til at høste, og snittet ligger på ca. 53 hkg. I år var vandprocenten oven i købet på højst 17,5, hvilket betyder at vi ikke har haft tørreomkostninger.

Udbyttet i vårbyg var endda så højt, at vi helt usædvanligt blev nødt til at sælge 200 tons til grovvaren - til en gennemsnitspris på 185 kr. pr. hkg - på grund af manglende opbevaringskapacitet 

Vårbyggen blev dyrket på både let og svær jord. Mit skøn er, at de to boniteter har givet ca. samme gennemsnitsudbytte.

På let jord blev udbyttet begunstiget at en tidlig såning i marts med efterfølgende nedbør. For den svære jord er billedet todelt med meget høje udbytter på op til 95-100 hkg pr. hektar for tidligt såede marker, mens marker sået til påske med efterfølgende tørke ligger på omkring 25 hkg pr. hektar.

Jeg har ikke en entydig forklaring på årets topudbytter i vårbyg. De er endda opnået på trods af et tørt forår. 

Et godt bud kan dog være, at en stor del af vårbyggen er sået tidligt i marts, og blev begunstiget af efterfølgende nedbør. Desuden havde vi en kold maj - og som bekendt hedder det, at "majs kulde, gør lader fulde".

Vinterhveden er landet på ca. 67 hkg i snit, hvilket er meget tæt på et gennemsnitsår.

Vinterhvede rammer et normalår

I 203 hektar vinterhvede med henholdsvis Pondus i renbestand og en sortsblanding (Pondus, Momentum og Informer) lander vi på 67 hkg pr. hektar, hvilket svarer meget præcist til et normalår for Toftegaard.

Det er jeg godt tilfreds med, og det ville jeg gerne have solgt hveden til på forhånd.

Udbytterne i hvede har varieret rigtig meget, lige fra 115 hkg pr. hektar på 10 hektar svær jord med høj vandkapacitet til sølle 2 hkg pr. hektar på tør sandbakke. Her har den gode jord virkelig betalt sig hjem.

15 hektar havre af sorten Delfin har overrasket positivt med et udbytte på i snit 57 hkg pr. hektar mod et normaludbytte på 50 hkg. Høsten er solgt til 190 kr. pr. hkg, og med en indtægt på over 10.000 kr. pr. hektar er vi lige pludselig i den sjove ende for havren.

Eftersom alle marker er bortforpagtet pr. 1. september, har vi ikke sået afgrøder til høst 2023. Den eneste såopgave, vi har bestyret efter høst, er etablering af efterafgrøder på 40 hektar, som er udført af maskinstation.

Maskinstationen har efter høst etableret efterafgrøder på 40 hektar.

Dette er sidste blog fra Toftegaard. Mark Online siger tak til Martin Dunker for mange spændende beretninger fra den nordjyske bedrift.