Driftsleder: Vi er stoppet med at så – nu går vi i gang med majsen

Blog fra planteavlsbedriften: Majs til modenhed er en afgrøde, der er utroligt god til at fordele arbejdet mellem sæsonerne, fortæller Thomas Madsen.

Af Thomas Madsen, driftsleder - fortalt til Frederik Thalbitzer

Vi har været udfordret af vejret, så vi holdt med at så 24. september. Såbedet var simpelthen for dårligt, og så må de sidste 80 hektar, der skulle have været sået, blive til vårbyg, hestebønner og måske lidt majs til modenhed.

Nu koncentrerer vi os så om at få ordnet noget dræningsarbejde, nu hvor vi har tiden.

Majshøst i sigte

Det varer ikke længe, før vi skal i gang med at høste majs til modenhed. Vi starter nok sidst i uge 42. Det begynder vi også at gøre klar til. Vi skal bygge mejetærskeren om og gøre crimperanlægget klar.

Broen i mejetærskeren skal skiftes, og vi sætter nogle andre sold ind, der egner sig til majs. Mejetærskeren bliver indstillet, så der ikke går noget i returen, men alt, hvad der kommer på soldet, går i korntanken. Vi har selv lavet et sold med runde huller og kæder, der rasler, så soldet holdes rent.

Majskernerne er store, så vi kan sætte fuldt skræl på luften og blæse meget skidt fra. Udfordringen er de små hår i toppen af kolberne, som, hvis det er lidt fugtigt, kan klistre sammen.

30-35 procent vand

Det er vigtigt at ramme et vandindhold på 30-35 procent. Hvis det kommer under 30 procent, bliver det svært at slå kernerne i stykker, og så bliver udnyttelsen af foderet ikke god nok. Det vil også være svært at køre i stakken, når majsen er crimpet og tilsat syre. Bliver det over 40 procent vandindhold, er det for vådt. Så vi skal ramme et snævert interval.

Det er vigtigt at høste i et tempo, så vi kan crimpe majsen med det samme. Med et vandindhold på 30-35 procent tager det varme i løbet af 12 timer, så vi skal kunne følge med. Vi skal ikke høste mere, end vi kan crimpe på en dag.

Noget af det gode ved at dyrke majs er, at det fordeler arbejdet. Der er ved at være ro på nu. Vi har sået, samlet sten og sprøjtet. Så går der 14 dages tid med majsen, og så er det snart november, hvor vi skal gøre alt grej rent og klar til næste år. Lidt senere kan vi begynde at pløje.

Fordeler arbejdet

Om foråret er majsen også god til at fordele arbejdet. Den skal sås senere end vårbyggen, og vi får ikke stress på, når arbejdet er godt fordelt.

Samtidig er det en god sædskifteafgrøde. Vi bruger den dels på nogle arealer, der er meget sandede, fordi majs er den afgrøde, der vil give flest kg dér. Men vi trækker den også med rundt i markerne og får ryddet op i noget ukrudt. Så vidt muligt prøver jeg dog at samle det i blokke, så vi ikke skal køre alt for meget.

Pænt udbytte – mere arbejde

Udbyttemæssigt ligger majs pænt. Sidste år lå vi trods tørke omkring 6 ton pr. hektar. Måske lidt mindre i snit, for der var steder, der gik til på grund af majsbrand, som spreder sig voldsomt ved over 25 grader. I år forventer vi 8-10 ton pr. hektar, men nu skal jeg nok passe på med at høste med øjnene. Det er pænt, men der er også udgifter til at få det formalet osv.

Desuden skal man jo have en afsætningskanal. En af HSH Agros ejere er svineproducent og bruger den majs, vi avler.

 

Faktaboks

Thomas Madsen

  • HSH Agro ved Hadsund, blogger for Mark Plus
  • HSH Agro er ejet af tre bedrifter, heraf to med svineproduktion, fælles maskinpark 
  • Driftsleder siden 1. april 2018
  • Fire fastansatte, inkl, driftsleder, plus ekstra 2-3 ansatte i høstsæsonen
  • 1.350 hektar agerjord, 300 hektar er JB 2-3 og resten lavbundsjord og god lerjord
  • Hvede og vinterbyg til foder, 160 ha alm. rajgræs, vårbyg, 25 ha hestebønner, 150 ha crimpet majs til sofoder, vinterraps, kartofler (bortforpagtning af areal)
  • Hvert år sås direkte uden pløjning på ca. halvdelen af arealet, typisk før raps, 1. årshvede og evt. 2. årshvede
  • Aftager gylle fra de to ejendomme med svin, vandingsmulighed for 70 ha

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.