Driftsleder: Vi har god effekt af efterafgrøder - især vigtig for én afgrøde

Blog fra planteavlsbedriften: På HSH Agro er driftsleder Thomas Madsen godt i gang med at etablere MFO-efterafgrøder, som er blevet en vigtig del af dyrkningsstrategien for især vårbyg.

Af Thomas Madsen, driftsleder - fortalt til Stig Bundgaard

Vi er godt i gang med at så efterafgrøder på HSH Agro.

Vi har 106 hektar MFO-efterafgrøder, der skal etableres efter høst, og derudover 90 hektar MFO-efterafgrøder i majs, der blev etableret i maj måned. Generelt er jeg glad for efterafgrøderne, som har en god effekt og passer fint ind i specielt strategien for vårbyg med udlæg.

Såningen af efterafgrøder er i år noget besværliggjort af bygevejr, ligesom alt andet markarbejde for tiden, så det koster flere mandetimer, end jeg havde regnet med. 

Effekten af efterafgrøder risikerer også at blive ringere, hvis bygerne fortsætter, for et godt resultat kræver etablering i god tid og et godt såbed.

Efterafgrøder sået med stubharve med Duodrill

Efter 51 hektar vinterbyg, som nu er høstet, er der etableret MFO-efterafgrøder i form af en blanding 90/10 (90 procent olieræddike og 10 procent honningurt). Vi måtte gøre det ad tre om gange, fordi der var kommet så meget vand, at vi ikke kunne køre der.

Det blev gjort 1. august med en 6 meter Terrano Horsch stubharve påmonteret Duo-drill, hvor frøene bliver drysset ud foran pakvalsen.

Efterafgrøden er ikke spiret frem endnu, men det går stærkt. Efter vinterbyggen skal der lægges kartofler til foråret.

Efterafgrøde og direkte såning af vårbyg med udlæg

Efter 55 hektar vinterhvede er det også planen at så en MFO-efterafgrøde i form af blanding 90/10, og den etableres på helt samme måde som efter vinterbyg. Nu skal vi lige først have et par dage med tørvejr, så vi kan få høstet hveden.

Planen var, at halmen skulle væk fra marken, men nu vælger jeg at snitte den, så vi kan få etableret afgrøderne på en ordentlig måde, og opnå den bedst mulige effekt. Efter hveden skal der til foråret sås vårbyg med udlæg af frøgræs direkte med Horsch Focus såmaskine.

Min erfaring fra indeværende dyrkningsæson, hvor jeg har haft et areal både med og uden pløjning før vårbyg med udlæg, er, at kombinationen efterafgrøde og ingen pløjning, øger jordens bæreevne og evnen til at tørre op. Dermed er det muligt at køre en uges tid tidligere på jorden om foråret. Vi får også lavet et bedre såbed, og fremspiringsprocenten er betydelig højere.

Vi kommer dog ikke til at droppe ploven helt. Vi har nemlig vandlidende jord, og derfor vil det stadig være nødvendigt at kunne løsne jorden efter fx kørsel med gyllevogne, eller hvis en mark har meget græs- eller rodukrudt.

Når det er sagt, så rykker HSH Agro igen i år over mod reduceret jordbehandling på et øget areal. Til ny sæson regner jeg med, at vi kun pløjer 10 procent af arealet, primært før kartofler for at få gjort jorden porøs til kamme.

Plænegræs i 90 hektar majs 

I 90 hektar majs etablerede vi MFO-efterafgrøder i slutningen af maj i form af en plænegræs, alm. rajgræs af sorten Troya - valgt ud fra hensynet til, at der eventuelt kan komme til at stå en frøafgrøde på samme mark senere.

Græsset blev sået, lige før der kom nedbør, da rækkerne var ved at lukke til, ved at drysse frøene ud og strigle marken. 

Græsset står fint lige nu i bunden af majsafgrøderne, og med en god fugtig jord, skal den nok komme godt efter afgrøden er høstet. Efterafgrøden skal blive stående til 1. marts, hvorefter der skal sås majs igen.

Efterafgrøde skal dæmpe sandflugt

Derudover har jeg valgt, at vi etablerer frivillige efterafgrøder i form af en blanding 90/10 efter kartofler på 94 hektar let jord. Målet er dels at holde ukrudt i skak, dels at samle kvælstof til den efterfølgende afgrøde, som er vårbyg med udlæg.

Planen er så vårbyggen direkte i efterafgrøden, så plantematerialet fra efterafgrøden kan dæmpe sandflugt til foråret. 

På 25 hektar er kartoflerne taget op, og her etablerede vi efterafgrøder for 14 dage siden med Terrano Horsch stubharven og DuoDrill, dog med harven i en arbejdsdybde på 30 centimeter for at få løsnet jorden efter overkørsel af tunge redskaber som bedeplov og stenstrenglægger. 

Kartoffelarealet er bortforpagtet frem til 1. december og tæller derfor ikke som MFO-efterafgrøde for HSH-Agro.

Faktaboks

Thomas Madsen

  • HSH Agro ved Hadsund, blogger for Mark Plus
  • HSH Agro er ejet af tre bedrifter, heraf to med svineproduktion, fælles maskinpark 
  • Driftsleder siden 1. april 2018
  • Fire fastansatte, inkl, driftsleder, plus ekstra 2-3 ansatte i høstsæsonen
  • 1.350 hektar agerjord, 300 hektar er JB 2-3 og resten lavbundsjord og god lerjord
  • Hvede og vinterbyg til foder, 160 ha alm. rajgræs, vårbyg, 25 ha hestebønner, 150 ha crimpet majs til sofoder, vinterraps, kartofler (bortforpagtning af areal)
  • Hvert år sås direkte uden pløjning på ca. halvdelen af arealet, typisk før raps, 1. årshvede og evt. 2. årshvede
  • Aftager gylle fra de to ejendomme med svin, vandingsmulighed for 70 ha

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.