Driftsleder: Vi har høstet første friskgræs til protein - gårdanlæg tæt på køreklar
Blog fra planteavlsbedriften: ​​​​​​​På Ausumgaard er gårdanlægget til proteinproduktion oppe at stå og testet med et kvart vognlæs friskgræs. Skruepressen skal dog justeres færdig, så det må vente lidt endnu før anlægget kan meldes køreklart.

Af Søren Østerby, driftsleder på Ausumgaard - fortalt til Stig Bundgaard

I januar 2020 fik Ausumgaard sammen med Vestjyllands Andel tildelt 14 mio. kr. fra GUDP til at etablere et gårdanlæg til produktion af græsprotein. Dertil kommer en egenfinansiering på 16 mio. kr.

Gårdanlægget er nu oppe at stå til den planlagte dato, og i fredags prøvede vi at køre den første kvarte vognfuld friskhøstet græs ind.

Indtransporten på bånd fungerer fint, men desværre er der nogle indstillinger på skruepressen, der skal kigges på, før vi kommer videre. Leverandørens medarbejdere knokler alt hvad de kan på det, og vi kommer til at køre test af anlægget i ugens løb.

Første høst af friskgræs. Med enkelheden i betjeningen og en stor brugervenlighed lever vognen helt op til mine forventninger. Foto: Søren Østerby

Maksi Grass lever op til forventningerne

Det er første gang, den nyindkøbte Maksi Grass vogn har været i aktion med høst af friskgræs.

Jeg høstede selv første læs, svarende til en omgang i et 600 meter træk. Jeg må sige at med enkelheden i betjeningen og en stor brugervenlighed lever vognen helt op til mine forventninger.

Man sætter sig bare op og kører. Vi har brug for at køre med vognen over en lang periode hvert år, så det er rart, at det er en opgave, vi kan lave en turnusordning på, og det ikke er en specialistopgave for måske bare to mand. Det bliver en opgave, vi kan lære alle mand op i.

Det gode ved Maksi Grass vognen er også, at den er så fleksibel. Det er en uafhængig mand, der styrer friskgræshøsten, og der er ikke en masse logistik og samarbejde mellem flere enheder, der skal gå op, for at man er i gang.

Vi skal skabe et spring i græssets vækststadier

Vi har nu græs klar til høst af tredje slæt, og en del af det som friskgræs til protein. Vi holder hele tiden nogle arealer i spil, så vi har græs til at kunne teste anlægget hele tiden.

Vi tager slæt nogle steder de kommende dage til biogasanlægget, for vi skal lige ind i en rytme og skabe et spring i vækststadierne i slætgræsmarkerne.

Til proteinfabrikken skal alt græsset jo ikke være klart på én gang. Det er en turnus, der skal køre, og vi skal være sikre på at have græs klar til høst, der ikke er blevet gammelt og for groft.

Når græsset er transporteret ind til gårdanlægget, bliver det lagt på betongulvet og derefter læsset op i et påslag med teleskoplæsser. Som udgangspunkt er det den faste mand på anlægget, der skal betjene teleskoplæsseren.

For enden af påslaget sidder en form for opriver, som jævnt skal dosere græsset ned på et bånd. Her kommer græsset først igennem en hammermølle, inden det kører igennem skruepressen. Det er vigtigt, at doseringen er jævn for at hammermølle og skruepresse kan fungere optimalt.

Test af høstmetoder: Maksi Grass versus butterflysæt

I forsøget med test af to høstmetoder af friskgræs, Maksi Grass vogn og butterflysæt med opsamlervogn, i projektet Græsprof er der lavet kapacitetsberegninger for begge maskin-setups.

Der er markant højere kapacitet i at skårlægge med et 10 meter butterflysæt og samle op med en græsvogn, og det er ikke overraskendei. Men græsset skal jo være friskt, så vi må ikke have græs liggende i 10-12 timer. Derfor er der virkelig meget styring i at sikre, at der bliver leveret græs hele tiden for at holde fabrikken kørende.

Før vi kan bruge beregningerne til noget, skal vi dog først have afprøvet Kvernelands setup med butterflysæt og opsamlervogn og have noget græs gennem anlægget, så vi kan måle om græsset kan tåle håndteringen eller ej i forhold til at trække protein ud.

Først da ved vi om butterfly-alternativet er relevant for proteinproduktionen. Planen var oprindelig at teste butterfly-sættet ved 4. slæt i forsøgsområdet, men det er nu rykket frem til 3. slæt.

Er Maksi Grass vogn eller butterflysæt den optimale høstmetode for friskgræs?

Pulp kan indgå i afregningspris

Vi har endnu ikke fastsat en afregningspris for græsset for eksterne leverandører. Det er faktisk også lidt farligt at gøre, inden vi har prøvet kapaciteten af i fabrikken.

Vi skal også finde ud af om leverandørerne selv vil høste og så levere græsset til Ausumgaard, og hvilken pris de kan levere til.

Vi er begyndt at regne på, hvad omkostningen er ved at høste friskgræs med Maksi Grass vognen.

Spørgsmålet er hvem, biogasanlæg eller proteinfabrik, der skal betale for hvad? Mængden af græs til biogasanlægget er jo nogenlunde uændret, så et eller andet sted skal biogasanlægget betale det samme som hidtil. Proteinproduktionen kommer også til at bidrage til regnestykket.

Græspulpen er vi overbevist om er egnet til kvægfoder. Foulum har kørt et enkelt fodringsforsøg, og her så det ud til at køerne malkede bedre end på pulp end på traditionel græsensilage. Det er noget, der bliver arbejdet videre med.

Pulpen skal naturligvis også prissættes og med ind i en afregning, også i forhold til hvad biogasanlægget ville kunne betale for den.

Vi har fået en henvendelse fra en økologisk mælkeproducent, der måske kunne se et setup med at han kommer med frisk græs og så får pulp med hjem. De henvendelser, vi var fået tidligere har ellers været fra planteavlere, der kunne se nogle sædskiftemæssige fordele i kløvergræsset til at sanere for ukrudt og samle kvælstof op til næste afgrøde.

I weekenden havde vi besøg af både DR og TV Midtvest ,efter at vi lagde billeder på Facebook, hvor vi kørte det førte græs til anlægget. Så landbruget får noget positiv opmærksomhed omkring arbejdet med græsprotein, og det er jo skønt også.

Det er en hammerspændende tid vi går i møde, og jeg ser frem til rigtig at komme i gang.

Faktaboks

Søren Østerby

  • Driftsleder for marken, Ausumgaard ved Holstebro
  • Ausumgaard er ejet af Kristian Lundgaard-Karlshøj, der af L&F er kåret som en af Fremtidens Landmænd
  • 700 hektar plus samdrift med ejendom på 100 hektar
  • JB 5-7 (500 hektar) og JB 3-4 (300 hektar)
  • Markbruget er under omlægning til økologi
  • Markplan: 200 ha slætgræs, 65 ha hestebønner, 90 ha vinterhvede, 85 ha vinterrug, 155 ha græsfrø, 75 ha vårbyg, 85 ha havre, 60 ha vinterraps
  • Kyllingeproduktion, årlig produktion 500.000 slagtekyllinger, svinestalde udlejet
  • Biogasanlæg, producerer årligt 5,6 mio. kubikmeter gas til naturgasnettet

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.