Driftsleder: Vi har tilforpagtet 240 hektar i øko-drift - nu bliver det konventionelt

Af Sebastian Dahl Andersen, driftsleder - fortalt til Stig Bundgaard

Sidst i januar har vi overtaget 240 hektar med jord med både let og tung jord i en ny tilforpagtning. Arronderingsmæssigt ligger arealet godt op til vores øvrige marker.

Markerne har været drevet økologisk i en længere årrække. Vi kommer dog til at drive jorden videre i konventionel drift. Vi mener ikke, at økologisk planteavl er et sted på nuværende tidspunkt, hvor det er attraktivt for os. 

De tilforpagtede arealer døjer en del med især kvik, så vi skal i kommende årrække fokusere 100 procent på rengøring af arealerne, så vi fremadrettet kan dyrke højværdiafgrøder på disse arealer. 

Det har ikke været muligt at køre på arealet endnu her i foråret, grundet de store nedbørsmængder, men sidst på ugen håber jeg, at vi kan komme ud og nedvisne markerne.

Det er desværre ikke den bedste årstid til kvikbekæmpelse, men vi må gøre det bedste vi kan. Herefter skal størstedelen af arealerne pløjes forud for vårbyg og ærter.

Foruden vårbyg og ærter, er der 22 hektar rug og 18 hektar vinterraps på ejendommen, som har fået lov til at blive. 

Vinterpløjning i januar forud for ærter. Privatfoto

Raps og frøgræs er gødsket

Vi er så småt kommet i gang med forårsarbejdet på den øvrige del af bedriften. 

Forrige uge kørte vi handelsgødning ud til rødsvingel og strandsvingel, der fik tilført henholdsvis 250 og 260 kg N 27-4 pr. hektar. Mandag i sidste uge fik vinterrapsen tildelt 120 kg pr. hektar svovlsur ammoniak, samt 100 kg kali 50. 

Alle vinterafgrøder har overvintret super, og vi har ingen arealer til omsåning. De eneste anmærkninger er lavninger hvor der stod vand efter en rekord våd februar med 223 mm. En smule af rapsen er spist af fasaner, men ikke noget mærkbart.

Vi havde til at starte med udfordringer med at få gødningssprederen til at sprede ordentligt, men efter en grundkalibrering af montøren, så det ordentligt ud igen.

Min bedste vurdering er, at vi kommer i gang med at så vårafgrøder sidst i marts med den vejrudsigt vi kan se det næste stykke tid. Selvom kollegaerne rundt omkring er begyndt at så, skal vi passe meget på ikke at komme for tidligt ud på vores jorde. 

Test med spredebakker af vores Amazone ZG-TS 10.000.

614 hektar maltbyg med én sort

I foråret skal vi så i alt 829 hektar vårafgrøder fordelt på 614 hektar maltbyg, 180 hektar ærter til konsum og 35 hektar spinatfrø.

Sidste år havde vi to vårbygsorter, RGT Planet på 550 hektar og KWS Irina på 80 hektar, heraf var 200 hektar til fremavl.

I år har vi kun RGT Planet i markplanen, og hele høsten skal leveres til brug for ølbrygning. Byggen leveres til Fuglsang Malteri, som malter byggen, hvorefter det japanske bryggeri Sapporo aftager malten. 

Stort set hele arealet til vårbyg er vinterpløjet. Før såning skal jorden fældes med vores disc-harve.

Herefter ligger jorden og hvidtørrer, og der sås med en 9 meter Horsch Pronto, som laver et super fint stykke arbejde. Vores Horsch Fokus bliver efter planen brugt på de lidt lettere jorde, som ikke er vinterpløjet. 

Efter såning, og hvis vejret holder tørt, bliver markerne tromlet, som det i øvrigt sker for hele vårsædsarealet, minus spinat. I en del af vårbyggen har vi frøudlæg i form af alm. rajgræs og hvidkløver. Strandsvingel ligger vi i år ud i ærter.

I år har vi 35 hektar med spinat, som er en lille stigning i forhold til sidste år. 

Til kommende høst erstatter vi et ældre tørreri med pansertoppe med et nyt trægulvstørreri. Det glæder vi os rigtig meget til at få i brug, så arbejdet med indlægning og udlevering af frøafgrøderne lettes betydeligt.

Vintersæden har overvintret fint. Her er det en 1. års hvedemark med sorten Pondus.

Graduering af såsæd må vente

Vi kommer ikke til at graduere udsæd til forårssåningen. 

Dels mener jeg ikke, at der er så meget at hente på graduering af såsæd til vårafgrøderne, fordi næsten hele arealet er vinterpløjet, og så plejer vi at få et rigtigt fint ensartet såbed. Desuden er vårafgrøderne sået på arealer uden den store variation inden for marken.

Graduering af såsæd giver derimod god mening til etablering af vinterafgrøder i efteråret efter biomassekort fra tidligere år på de arealer, vi ikke kender så godt. 

Omkring hele gradueringsdelen og tildelingsfiler leder jeg stadig efter det perfekte program til udarbejdelse af filer, men jeg har desværre ikke fundet det helt endnu.

På nuværende tidspunkt bruger jeg Cropsat og Farm Works. Udfordringen er, at det foregår i to programmer, som skal ”smelte” diverse kort sammen, hvilket er ret tidskrævende.

Der er efterhånden rigtig mange programmer på markedet til tildelingsfiler, så det kan være svært at navigere rundt. Fælles for rigtig mange af dem er, at de baserer udelukkende deres tildelinger på biomassekort, og jeg vil også gerne have nogle jordbundskort med indover.