Driftsleder: Vi mister 140 hektar biogasmajs - skifter strategi for afgrødevalg

Blog fra planteavlsbedriften: Toftegaard ved Brønderslev skal ikke længere producere biogasmajs. Nu vælger driftsleder Martin Dunker at skifte strategi for afgrødevalget med en større vægt på selvforsyning af foder til bedriftens dyrehold, der omfatter både svin og kvæg.

Af Martin Dunker, driftsleder - fortalt til Stig Bundgaard

Den 23. december fik jeg besked om, at vores aftager af biogasmajs har besluttet sig for, at de fra næste vækstsæson ikke vil modtage majs til biogasanlægget.

Jeg har forstået det sådan, at årsagen til beslutningen er politisk. Vores aftager vil sælge biogassen i CO2-kvoter. I den sammenhæng ser man på majs som kvægfoder, og derfor vil man ikke kunne sælge gaskvoter produceret på majs. Leverancerne af biogasmajs skal nu erstattes af proteingræs.

Det betyder konkret for os, at vi ikke skal så de planlagte ca. 140 hektar med biogasmajs til foråret.

Dermed bliver vores majsareal kun på 103 hektar majs, som alt sammen skal opfodres til kvæg. Godt 50 hektar går til vores egen besætning, og andre 50 hektar afsætter vi til naboens kvægbesætning. 

Havre og vårbyg i stedet for majs

Det er selvfølgelig en bét at miste biogasmajsen. I 2020 tjente vi ca. 5.200 kr. hektar på biogasmajs, efter der er betalt jordleje og indregnet hektarstøtte. 

Samtidig med at vi mister biogasmajsen, kommer der som bekendt skærpede krav til udnyttelsen af N i gylle, der stiger til fra 75 til 85 procent. Det betyder, at vi bliver mere bundet af at have afgrøder, vi kan få udbragt gylle på.

Det har alt sammen fået os til gentænke strategien for markbruget. Vi kan se, at det bliver sværere at tjene penge på selve planteavlen fremover. Derfor vil vi slå ind på en vej, hvor vi i langt højere grad vil integrere markbruget med svine- og mælkeproduktionen og satse på afgrøder, der øger selvforsyningen af foder.

Målet er, at vi får nogle afgrøder ind, som er billige og nemme at dyrke, og som vi kan opfodre til grisene og køerne. Vinterraps vil vi fastholde som salgsafgrøde, for den kan vi stadig lave en god skilling på.  

I stedet for de 140 hektar biogasmajs vil vi til foråret så 120 hektar med vårbyg til grisene og 20 hektar havre til kvægbesætningen.

Selv om vi altså mister en god indtjening på biogasmajsen, ser jeg sådan på det, at vi med fordel nu kan justere på afgrødevalget, så vi kan tjene flere skillinger på svin og kvæg.

Toftegaards marker er lige nu dækket af et fint lag sne.

Fordele ved skift af afgrøder

Fordelen ved at så vårbyg fremfor biogasmajs er flere.

Dels sker høsten af vårbyg jo tidligere end biogasmajs, der høstes i slutningen af oktober, og dermed får vi en mindre kapitalbinding.

Dels kan vi bruge vårbyggen, hvor udbyttet typisk er på 55-60 hkg pr. hektar, til at øge selvforsyningsgraden af korn til dyreholdet. Det betyder, at vi undgår at skulle indkøbe dyrt foderkorn til vel skønnet omkring de 125 kr. som et  snit over året, men kan producere det selv til en billigere pris. Den seneste beregning viser, at vores produktionspris for vårbyg er 108 kr. pr. hkg. Altså en gevinst på 17 kr. pr hkg. 

En ekstra fordel er, at jeg regner med at vore hjemmeavlerede foderkorn vil have 2-3 procentpoint højere proteinindhold end indkøbt korn. Hvis vi går efter en høj proteinprocent, taber vi også lidt udbytte, men målt op mod hinanden er det et fordelagtigt bytte.

Vi har også fin succes med havre her på ejendommen med gode udbytter på over 60 hkg pr. hektar og en rekord på 84 hkg. Havren afskalller vi, og bruger som fedtkilde til kvæget. Det giver et meget flot fedtindhold i mælken.

Som jeg nævnte i den seneste blog forsøger vi os i år også med 10 hektar vinterhestebønner, som skal opfordres til kvæget.

Ændringerne i afgrødevalget gør, at vi øger selvforsyningen med protein, og til køerne lykkes det os endda også at producere græs med et rigtig højt proteinindhold. Mælkeproduktionen er non-gmo, og med en høj selvforsyningsgrad af protein, behøver vi ikke indkøbe dyrt non-gmo soja til 490 kr. pr. hkg.

En sidste og afgørende faktor er, at vi skal tage i betragtning at Arla har nogle klare mål om at nedbringe CO2-aftrykket de kommende år. For at få lov til at producere mælk er der ingen vej uden om, at vi skal drive et mere klimavenligt landbrug og eksempelvis øge selvforsyningsgraden af protein, undgå køb af importeret soja og producere grovfoderet selv.

Hvem vinder: Vinterhestebønner kontra vårhestebønner

Den af årets afgrøder, jeg er mest spændt på, er de 10 hektar vinterhestebønner, der blev sået i begyndelsen af november.

Planterne er så småt begyndt at kigge frem og er nu 2-3 cm over jorden. De ser fine og friske ud. Jeg tror på, det bliver rigtig godt.

Jeg må indrømme, at jeg er ude på dybt vand med vinterhestebønner. Fra sælgeren fik jeg at vide, at der kun var to avlere af afgrøden i sidste vækstsæson, og i denne sæson er vi kun fire-fem avlere. Jeg ved ikke, om hestebønnerne kan klare den frost, vi har lige nu. Sorten er af navnet Hiverna.

Vi sprøjtede marken ned med Roundup, inden såning i starten af november. Anbefalingen lyder på såning sidst i oktober, men der havde vi ikke et godt såbed på grund af store mængder nedbør. Siden såning har jeg ikke gjort noget ved vinterhestebønnerne.

Til foråret sår vi vårhestebønner, så vi får et godt sammenligningsgrundlag for de to afgrøder. 

Jeg håber på ekstra 20 procent udbytte i vinterhestebønner. Desuden er det en fordel, at vinterhestebønner skal høstes i august, så den er nemmere at etablere en god hvedemark efter end vårhestebønner og ved høst i august skulle vi også gerne have en lavere vandprocent.

Jeg håber, at vinterhestebønnerne kommer hurtigt frem i foråret, så vi helt kan undgå sprøjtninger mod ukrudt og nøjes med to svampesprøjtninger. Det vil være en billig omgang.

Vinterhestebønnerne er så småt begyndt at kigge frem og er nu 2-3 cm over jorden

Afgrøder ser fantastiske ud

Her først i februar ser vinterafgrøderne fantastiske ud. Vinterhvede, vinterraps og vinterbyg står alle med et godt potentiale.

Der er kun et par små anmærkninger. 

På et område med stiv lerjord er noget vinterbyg gået ud efter at have stået under vand oven på store nedbørsmængder i efteråret.

Desuden havde vi i efteråret ekstremt kraftige vinterrapsmarker, og jeg sprøjtede med Caryx for at bremse dem op, hvilket har virket. Nu har vi en del bladmasse, der er begyndt at rådne, men det vigtigste er at rapsplanterne har nogle gode hovedskud med et lavt vækstpunkt, og de er helt klar til foråret.

De sidste par måneder har den eneste behandling i markerne været sprøjtning med 1,5 liter Kerb i vinterraps mod græsukrudt. Vi har ingen problemarter af græsser, men vi dyrker jo pløjefrit, og så er det meget vigtigt at sikre, at der ikke sker en opformering. 

Fraværet af større problemer med græsukrudt mener jeg skyldes vores meget konsekvente sædskifte med hyppig dyrkning af vårsæd.

Vi har fx aldrig vintersæd efter vintersæd, bortset fra raps efter vinterbyg og hvede efter raps. Det kan vi roligt gøre, for på vores jorde er udbytteforskellen ikke så stor for vintersæd kontra vårsæd. Typisk ligger vi på 55 hkg pr. hektar i vårbyg og 67-68 hkg i vinterhvede. Den merindtægt for ekstra 12-13 hkg pr. hektar bliver hurtigt udlignet af meromkostninger. 

Desuden er vårbyg et fint foder til vores svin- og kvægbesætninger, og den er en god resistensbryder for sygdomme.

Næste behandling i marken her i vinteren-foråret er gødskning i form af en kombination af gylle og handelsgødning. Lige nu er markerne dækket af sne, og meteorologerne har lovet 14 dages med frost og ikke ret mange plusgrader, så vi kommer til at vente lidt endnu med første kørsel. 

Planen er at lægge ud med 150 kg pr. hektar NP 26-15 på alle vinterkornafgrøder og græsmarker. Derefter skal rapsen have 250 kg svovlsur gødning plus 20 ton gylle pr. hektar. Vi slutter af med 150 kg Kali 49 pr. hektar  på græsmarkerne.

Når planterne kommer i vækst, kører vi ud med mangan på vintersæden.

Faktaboks

Martin Dunker

  • Driftsleder for marken på Toftegaard ved Brønderslev siden 2010. Blogger for Mark Plus.
  • 35 år, uddannet faglært landmand og driftsleder (toårigt kursus afholdt af jyske lbf.)
  • Toftegaard omfatter tre ejendomme: 1. Ejendom med 650 søer og salg af 30 kilos grise. 2. Ejendom med 1.200 søer med salg af 7 kilos grise. 3. Ejendom med 220 årskøer (købt november 2019)
  • 940 hektar fra JB2 til svær lerjord. Marken dyrkes 100 procent uden plov på sjette sæson. Tre ansatte plus timelønnet passer marken, og hjælper også til i staldene.
  • Markplan til høst 2021: Vinterhvede (160 ha), vårbyg (185 ha), vinterbyg (70 ha), havre (75 ha), vinterhestebønner (10 ha), vårhestebønner (30 ha), vinterraps (150 ha), grønkorn med græsudlæg (30 ha), slætgræs (70 ha), majs til foder (100 ha), vedvarende græs (35 ha) og brak (25). 
  • Bedriften står selv for hele markdriften, dog klarer maskinsation gyllekørsel + såning, radrensning og høst af majs + skårlægning og høst af græsslæt + halmpresning
  • Leverer møg og gylle til GrønGas i Vrå og får afgasset gylle retur.
  • Maskinpark: Fendt 933, Case Optum 300, spritny New Holland 9.80, 5 meter Amazone Cenius , 6 meter Amazone Cirrus, Amazone 6200 UX og Amazone ZA-V gødningsspreder. Maskinomkostninger er 2.985 kr. pr. hektar inkl. løn og maskinstation, dog uden gylle

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.