Driftsleder: Vi sår 105 hektar alm. rajgræs oven i vårbyg - og i samme sådybde

Af Søren Østerby, driftsleder på Ausumgaard - fortalt til Stig Bundgaard

Her fra foråret begynder vi med at udlægge vores to frøgræsser, italiensk rajgræs og alm. rajgræs, efter en strategi uden brug af kemi og handelsgødning i forhold til før, da markerne blev drevet konventionelt.

Sidste forår såede vi for første gang udlæg med de nye, sildige økologiske sorter, men altså fortsat med konventionel udlægsstrategi og drift frem til 1. august 2018.

Måske får vi få lov til at høste på omlægningsfrømarkerne på andet år, for markerne er stadig pænt rene og firmaet har jo stor efterspørgsel på økologiske græsfrø. Det afgøres dog først efter høst 2019, når firmaet kan vurdere markernes tilstand.

ITALIENSK RAJGRÆS UDLÆGGES I HAVRE

For italiensk rajgræs har vi i konventionel drift lagt ud i renbestand sidst august eller først i september.

Det har vi valgt, fordi ital. rajgræs vokser hårdt til i foråret, og udlagt forår vil man få udfordringer i høst, når frøgræsset vokset op i dækafgrøden, og man vil komme til at klippe i udlægget med mejetærskeren.

I omlægningsafgrøden har vi i efteråret 2018 haft store udfordringer med ukrudt, for det svarer jo til at så en hvedemark 1. september uden kemi. Selv med to striglinger i efteråret var der meget tokimbladet ukrudt og spildraps. Så udlæg af ital. rajgræs i renbestand tidligt efterår duer ikke i økologisk drift.

Derfor forsøger vi os i foråret med at lægge 40 hektar ital. rajgræs ud i en dækafgrøde. Her har vi valgt havre, fordi den skygger og konkurrerer noget hårdere end vårbyg, og sikrer at rajgræsset ikke vokser for kraftigt til.  

Planen er at så rajgræsset med enten strigle påmonteret frøsåkasse eller Nordsten såmaskine med efterharve i forbindelse med en strigling ca. to-tre uger efter såning af havre. Det gør vi i den rækkefølge for at sikre, at havren kommer godt foran frøgræsset i vækst, og at vi ikke får for meget høstbøvl.

Vi kunne også sætte en elspreder på en strigle, men jeg frygter, at hvis vi ikke får nedbør umiddelbart efter såning, kommer nogle af græsfrøene til at ligge øverligt, og de spirer ikke. Derfor prioriterer jeg den sikre metode med præcis udsædsmængde og sådybde.

Det er planen at fuldgødske italienske rajgræs med gylle sent forår. Jeg forventer, at frøafgrøden vokser hårdt til i efteråret, så den skal afpudses af fårene, som jeg regner med også æder noget af ukrudtet.

I konventionel drift har vi høstet godt to ton renvare pr. hektar i italiensk rajgræs. Det forventer jeg falder til ca. 1.400-1.500 kg renvare i økologisk drift, primært fordi vi ikke længere kan vækstregulere og også skruer ned for kvælstofmængden. Merprisen for økologisk græsfrø er den konventionelle pris plus 50 procent.

Ital. rajgræs er utrolig konkurrencedygtigt, så jeg forventer ikke at ukrudtstrykket kommer til at påvirke afgrøden væsentlig. Det samme gælder svampe, som vi normalt ikke har sprøjtet mod i konventionel drift.

ALM. RAJGRÆS SÅS I 4 CMS DYBDE

I alm. rajgræs har vi i konventionel drift altid lagt ud i vårbyg med frøsåkasse på såmaskinen. Jeg tror aldrig, vi har mistet et udlæg med den metode. Her i foråret går vi dog over til en ny strategi for de 105 hektar alm. rajgræs, der skal udlægges.

Vores såmaskine har to rum, så vi kan så græsfrø og korn ud i samme såskær, og det vil så betyde, at græsfrøene bliver sået i 3-4 cms dybde oven i kornrækken. Jeg forventer, at kornet vil trække frøgræsset med op. Med en lidt større sådybde for græsfrøene end ellers har jeg samtidig mulighed for at blindstrigle - og måske også strigle - vårbyggen uden at rykke rajgræsset op.

Vi går ca. 50 procent op i udsædsmængde for at sikre en tættere plantebestand, når dæksæden er høstet, så der kan lukkes nogenlunde af for en ny generation ukrudt.

Frøgræsset skal om muligt fuldgødskes med 130-140 kg N i gylle. Det bringer os tilbage til den konventionelle praksis, før vi begyndte at opjustere N-mængde og vækstregulere. Jeg forventer fremover ca. 1.500 kg renvare i alm. rajgræs i økologisk drift , hvis den nye sort ellers har potentialet, mod ca. 2.100 kg renvare i konventionel drift.

Med sortsskiftet skal vi finde jord, der har været dyrket uden rajgræs i fem år, så det gælder om at holde tungen lige i munden.

Jeg regner med, at vi sagtens kan finde arealerne til den nye sort, fordi vi har taget ny jord ind på det seneste og i øvrigt stopper med at dyrke bakkesvingel i år, så der her bliver et rent areal ledig til alm. rajgræs.