Driftsleder: Vores 185 hektar vårbyg har haft fantastisk forår - regner med rekordudbytte

Af Martin Dunker, driftsleder - fortalt til Stig Bundgaard

Siden min seneste blog i første uge af maj har vi først fået en del nedbør, primært i første halvdel af maj, som gav i alt 138 mm, mens vejret i de seneste 14 dage har været fattigt på nedbør.

Jorden er meget tør, men man kan kun se det på hveden og havren på det skarpeste sand.

Jeg synes generelt, det har været et rigtig godt forår. Vårafgrøderne står fremragende, og vintersæden har rettet sig fint efter en svær afslutning på vinteren. 

Vårbyg kan give rekordudbytte

185 hektar vårbyg med sorten Feedway samt en sortsblanding står fantastisk og ser virkelig godt ud.

Jeg forventer et rekordudbytte i vårbyg, og at vi når et snit på 60 hkg pr. hektar mod normalt ca. 55 hkg.

Min eneste forklaring på det, er at vi kører pløjefrit på syvende sæson, og det giver altså en helt anden jord, så vi kan så meget tidligt, hvor andre med pløjning og med samme bonitet holder igen.

I år begyndte vi såningen af vårbyggen 10. marts på den lettere jord, og de 100 hektar var sået i løbet af 14 dage.

Den eneste anmærkning for vårbyggen er på svær jord, hvor afgrøden er blevet gul i de vandhuller, hvor det normal bliver vådt efter nedbør. Men det er er kun ganske små arealer, det drejer sig om.

Vårbyggen er behandlet med 0,15 liter DFF lige efter såning, og 18. maj er der suppleret med Express, Mustang Forte og mangan. Sidste uge kørte vi ud med 0,20 liter Cerone for vækstregulering og i samme ombæring 0,3 liter Propulse + 0,2 liter Comet Pro bredt mod svampe.

I denne uge er det planen at udføre en ekstra sprøjtning til beskyttelse af akset med 0,4 liter Propulse + 0,3 liter Orius.

Det er første sæson, at jeg prøver at give vårbyggen, og i øvrigt også vinterhvede og vinterbyg, aksbeskyttelse to gange. 

Årsagen er, at vi jo selv opfodrer kornet, og i tørre år som fx 2018 og 2020, hvor der er færre svampesporer og vi sprøjter mindre, har vi haft kæmpe problemer med toksiner i kornet. Selv om vi bruger store mængder toksinbinder har vi alligevel haft mange kastninger hos søerne.

Nu håber jeg, at vi kan producere sundere korn ved at køre med aksbeskyttelse to gange. 

Jeg er den eneste i min erfagruppe, der prøver det, og jeg har hørt fra min konsulent, at Seges nu regner på, om det kan betale sig med to gange aksbeskyttelse, når man selv opfordrer kornet. Leverer du kornet til foderstoffen, får du jo ingen gevinst af den ekstra aksbeskyttelse. 

Jeg tror i hvert fald på det.

Vi forventer rekordudbytter i vårbyg.

Havre og vårhestebønner praler også

75 hektar havre står rigtig godt og er færdigbehandlet mod skadegørere, med mindre vi finder skadedyr i afgrøden senere på sæsonen.

Vi har kun kørt en enkelt gang med sprøjten i havren, nemlig 31. maj med 0,5 liter Starane 333 + 6 gram Trimmer + 0,3 liter Orius. På den lette og tørre jord er der pletter med mangan-mangel, så i denne uge kører vi ud med mangan. Derefter skulle afgrøden være klar til høst.

30 hektar vårhestebønner kan jeg også kun være tilfreds med. Her har vi udført en ukrudtsbehandling med 0,6 liter Agil + 0,75 liter Fighter 480, og i denne uge kører vi første af to gange med Orius mod chokoladeplet.

Vinterbyg har rettet sig ekstremt

I vintersæden er jeg især meget imponeret af 70 hektar vinterbyg, hvor vi i år for første gang dyrker en hybridsort.

Afgrøden har rettet sig ekstremt godt efter vinteren, især i løbet af de seneste tre-fire uger. Der er kommet gode, store og pæne aks, og afgrøden lukker tæt. Den ser meget bedre ud end forventet, og vinterbyggen kommer til at indhente en meget stor del af det tabte.  

I vinterbyg har vi kørt 27. maj med 0,4 liter Propulse + 0,3 liter Comet Pro mod gulrust og for aksbeskyttelse, og i sidste uge har vi suppleret med anden gang aksbeskyttelse med 0,5 liter Orius Max med det formål at opnå sundere korn fri for toksiner. Dermed er afgrøden færdigbehandlet.

I 160 hektar vinterhvede er sorten Skyscraper for død til at komme sig, mens sortsblandingen til gengæld har rettet sig godt.

Hveden er sprøjtet mod septoria med 0,5 liter Balaya. Desuden har vi udført første aksbeskyttelse med 0,4 liter Propulse + 0,3 liter Orius, og behandlingen gentages i næste uge.

Af de i alt 150 hektar med vinterraps står de 130 hektar, som er afblomstret ens, ganske udmærket. 

På de sidste 15-20 hektar ser rapsen ikke så god ud, fordi hovedskuddet er frosset væk efter en for kraftig vækst i efteråret, som vi burde have forhindret med en hårdere stråforkortning. Det har medført, at afgrøden ikke er afblomstret ens.

Som snit for alle rapsmarker forventer jeg dog ca. 40 hkg pr. hektar, og det vil være et ok udbytte.

Godt 100 hektar majs til foder blev først sået 30. maj, fordi måneden var våd og kold, og vi måtte vente på at jordtemperaturen kom i vejret. Majsen blev sået ved en jordtemperatur på 12-15 grader. Planterne var oppe efter 3-4 dage og er kommet fint fra land.

Jeg regner med, at den sene såning og en kortere vækstsæson kommer til at koste 1.000-1.500 FE pr. hektar, så vi må nøjes med ca. 8.500 FE pr. hektar.

Majsen er sprøjtet med 0,15 liter DFF lige efter såning, og i denne uge gennemfører vi en ukrudtssprøjtning bestående af 5, 6 gram Harmony, 0,6 liter Fighter 480, 20 gram MaisTer, 0,5 liter Starship Max og 1 liter mangan.

Derefter skal der gå 14 dage, og så udfører maskinstationen en radrensning og tilfører 100 kg gødning NS 27-4 pr. hektar samtidig med at der bliver sået efterafgrøde på alle 100 hektar.

For de 35 hektar med græsmarker har vi taget første slæt til ensilering for godt 14 dage siden, og det blev til en tilfredsstillende høst på 3.600-3.700 FE pr. hektar.

Af de i alt 150 hektar med vinterraps står de 130 hektar, som er afblomstret ens, ganske udmærket. 

Vitaminpille til kornafgrøderne

Til kornafgrøderne er jeg som standard begyndt at bruge en mikronæringsstofblanding de seneste tre år.

Blandingen køres ud med første svampesprøjtning og indeholder fx bor, mangan, zink og så videre. Prisen er ca. 100 kr. pr. hektar

For to år siden lavede vi en måling og kom frem til et merudbytte på 2-3 hkg pr. hektar i hvede, og vi kunne se at fanebladet var grønt i længere tid end ubehandlet. Sidste år var der dog ingen effekt, men igen i år ser vi et meget større faneblad end i ubehandlede marker.

Indholdet i blandingen justeres efter friskbladsanalyser, og udgangspunktet er at planterne har svært ved selv at hente mikronæringsstofferne i jorden i tørre år, mens det er nemmere for dem i våde år. I år ser det ud til at planterne er velforsynede, men dog med nogle mangler.

Jeg tror, at tilførsel af mikronæringsstoffer til planter er en overset ting af mange, for hvorfor skal vi ikke give mineraler til vores planter, når de skal præstere, ligesom vi altid har gjort det til grisene og køerne?

Vi tilsætter som standard også fosmagnit til sprøjtningerne, dels for at sænke vandets pH værdi så effekten af sprøjtemidlerne bliver bedre, dels tilfører det fosfor til planterne og hjælper dermed på N-optagelsen.

Jeg tror, at tilførsel af mikronæringsstoffer til planter er en overset ting af mange.