Men mulighederne ender ikke her og dronen er nu også på vej ind i landbruget, hvor den fungerer som en hjælpende hånd til præcisionssprøjtning. Droner har de seneste år med stor nytte været brugt i landbrug i USA og Australien og forsøg udført af Scout Robotics og Klitgaard Agro viste sidste år, at dronen også har stort potentiale i dansk landbrug.
”Erfaringerne fra 2019 har blandt andet vist, at man ved enkelte sprøjtninger har kunnet spare op til 30-35% af planteværn og desuden har opnået en mere ensartet mark, ved kun at sprøjte der, hvor der er behov”, fortæller Per Valentin Lund, droneoperatør og ejer af Scout Robotics.
Udover erfaringerne på markniveau har forsøgene også været med til at finde en god proces fra dataindsamling til tildelingskort. ”Det er vigtigt, at der er så lidt arbejde for landmanden som muligt, samt at tiden fra marken overflyves til at tildelingskortet indlæses i sprøjten er så kort som muligt”, tilføjer Per Valentin Lund. Ved en mark på 40 hektar går der højst 2,5 time fra droneoverflyvningen starter til tildelingskortet er klart til at blive i indlæst i landbrugsmaskinen. Det vil sige det er helt friske data, der sprøjtes efter.
Bliv klog på afgrødernes tilstand
Første skridt er, at marken overflyves med en drone med et specialkamera, som indsamler data om afgrøden. Inden Per Valentin Lund tager hjemmefra, har han lagt en optimeret rute ind i dronen, så han sikrer, at der indsamles data for hele marken på kortest mulig tid. Modsat satellitbilleder er dronen ikke afhængig af, at der er skyfrit, men hvis det regner eller blæser mere end 10 sekundmeter, flyver dronen ikke.
Når hele marken er overfløjet, læses alle billederne ind i et analysesoftware på computeren, hvor de samles til et samlet kort over hele marken. Herefter kan analysearbejdet begynde og ved hjælp af algoritmer udviklet i 70’erne analyseres afgrødens fotosyntese og klorofylindhold. Resultaterne af analysen kobles med GPS-informationen fra billederne og det elektroniske kort opdateres med farver afhængigt af om afgrøden har en god eller mindre god fotosyntese. Nøjagtigheden af analysen er helt ned til 5x5 cm, når billedmaterialet stammer fra dronen, til sammenligning er nøjagtigheden af tilsvarende satellitbaserede løsninger kun ned til 10x10 meter.
Zoneopdelt tildelingskort
Med analysen i hånden er det nu tid til at beslutte, hvordan der skal sprøjtes. Analysen bør sammenholdes med et besøg i marken, hvor det vurderes om det er muligt at forbedre afgrødens tilstand på de steder, hvor analysen har påvist mindre god fotosyntese. Med viden fra både drone og mark kan der dannes et tildelingskort, som indlæses i landbrugsmaskinen.
Den høje detaljeringsgrad i dronekortet gør det muligt at lave præcise zoneopdelte tildelingskort, hvor der kun fokuseres på de dele af marken, hvor plejen vil kunne gøre en forskel, for eksempel kan man frasortere markskader og kørespor.
”Med afsæt i analysen bliver det muligt at flytte kvælstof fra de områder af marken, hvor der allerede er god fotosyntese til de områder, hvor fotosyntesen er mindre god. Det bliver altså muligt at lægge kvælstof præcist dér, hvor det kan gøre en forskel”, fortæller Per Valentin Lund
Efter det er besluttet, hvilke mængder der skal gives i de enkelte zoner, konverteres oplysningerne til data, som GPS-enheden i en landbrugsmaskine kan forstå og sprøjte efter. Filerne, som Scout Robotics leverer, er logisk navngivet, så det er nemt for sprøjteføreren at se, hvilke marker de enkelte filer hører til. Filerne overføres via et usb-stik til landbrugsmaskinen, som herefter tildeler gødning eller planteværn efter tildelingskortet. Nemmere bliver det ikke.
Efter behandling af marken anbefaler Per Valentin Lund en opfølgende overflyvning og analyse for at finde ud af, om indsatsen har båret frugt eller om der med fordel kan sættes ind med yderligere pleje på områder i marken.
”Det er her det bliver sjovt. På dette tidspunkt viste forsøgene hos Klitgaard Agro en tydelig forbedring i marken, da vi sammenlignede før og efter billederne. Det var her, dronen beviste sit værd”, fortæller Per Valentin Lund.
Hele princippet drejer sig om én ting, nemlig optimering af afgrødens afkast. Når der kun er en vis mængde gødning man kan bruge pr. hektar, så gælder det om at bruge det der, hvor det kan gøre en forskel – det er big data, når det er bedst.
Dronen er kommet for at blive og Per Valentin Lund spår, at 2020-2021 bliver årene, hvor dronen for alvor bliver en del af dansk landbrug. Hvis du vil høre mere om, hvordan du kan udnytte dronens potentiale til præcisionssprøjtning, så tøv ikke med at kontakte Per Valentin Lund fra Scout Robotics for en uforpligtende samtale.
Se mere her.
