Droner skal skræmme vildt ud af markerne

Mulighederne for brug af droner i landbruget er mange - et projekt i Sverige søger mod at udvikle en landbrugstjeneste der kan minimere skader forsaget af vildsvin og hjortevildt.

Tidligere på året bragte Landbrugsavisen.dk historier om en dronepilot som anvendte termiske droner til at søge efter rålam i græsmarker på sydsjælland før skårlægning. 

Den svenske netavis ATL beretter nu om en virksomhed, som har andre ideer til brug af droner i landbruget.

Termiske droner er nemlig ikke blot et værktøj der kan være til gavn i eftersøgninger under høsten. 

Autonome droner

Virksomheden Flox, som er del af et større projekt der beskæftiger sig med autonome droner og dataanalyse, tager landmandens nye makker til helt nye højder. 

Problemet med skader forsaget af vildsvin i Sverige er ingen nyhed, men behovet for en løsning haster. 

Flox arbejder på en landbrugstjeneste med autonome droner, der skal kunne patruljere marker og drive vildt bort. 

"På vores droner har vi et termisk kamera, og derefter har vi udviklet algoritmer, som identificerer dyrearten og skræmmer dem tilbage til skoven ved hjælp af tilpasset ultralyd", fortæller Sara Nozkova, medstifter og administrerende direktør.

Næste skridt i udviklingen er at teste tjenesten hos seks landmænd fra og med dette efterår. 
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.