Dryssende rajgræs satte gang i tidlig høst: "Udbyttet er ikke helt i top"

Vandprocenten lå i den høje ende, men New Holland-maskinen blev alligevel sendt på arbejde for at høste italiensk rajgræs i Houlbjerg.

En vandprocent på over 30 procent i rajgræs er ikke optimal, men den er heller ikke umulig at arbejde med.

Derfor gik de på bedriften Elmely nær Houlbjerg i gang med høsten af italiensk rajgræs lørdag.

"Græsset begyndte at drysse, derfor måtte vi i gang", siger Michael Just Mikkelsen, der har sendt foto ind til konkurrencen Skyd Høsten.

1800 kg pr. hektar

Det er hans bror Poul, der primært driver de 150 hektar for deres mor - men i høj grad sammen med Michael Just Mikkelsen.

Og første afgrøde, der var klar til New Holland-mejetærskeren, blev altså rajgræs af sorten inducer.


Privatfoto

"Udbyttet var cirka 1800 kg pr. hektar. Det er ikke helt i top, men heller ikke dårligt", siger Michael Just Mikkelsen.

Kornet er nu lagt på frølageret, hvor blæserne tørrer og holder frøene kølige. Allerede om kort tid skal det sælges videre.

Høsten gik i gang lørdag. Her blev de første af i alt 14 hektar rajgræs klippet. Michael Just Mikkelsen kørte fra - og der manglede stadig en del lørdag aften.

vinterbyg var skuffende

Alligevel tog de to brødre Elmely fat i vinterbyg-høsten søndag.

"Det passede bedre i forhold til bemanding, og byggen var klar - vandprocenten lå på 14 procent", siger Michael Just Mikkelsen.

Til gengæld var udbyttet af vinterbyg lidt mere skuffende.

"Det lå kun på 7 ton pr. hektar - vi havde håber på i hvert fald otte", siger han.

Mandag stod den igen på høst af de resterende 14 hektar jeg rajgræs. Her var vandprocenten den samme som lørdag.


Privatfoto

Det er planen at tage et slæt græs mere på marken, inden sæsonen er omme. Græsfrø er også at finde blandt afgrøderne til næste år, hvor det skal sås på 20 hektar - altså seks mere end i år.

Om et par dage skal der igen høstes vinterbyg, hvorefter der nok kommer en lille pause, inden hvede, vårbyg og vinterraps skal tærskes.

Og med det tørre vejr i denne uge peger pilen mod høst.

"Og så kommer det hele sikker på en gang", som Michael Just Mikkelsen siger.


Privatfoto

Artiklen er justeret siden publicering. Høsten foregik i Houlbjerg og ikke Sabro, som der i første omgang fremgik af  artiklen.

Med de indsendte billeder deltager Michael Just Mikkelsen i konkurrencen 'Skyd Høsten bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Faktaboks

SKYD HØSTEN 2021 - SÅDAN GØR DU

Skyd Høsten Bedst:

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

  • 1. præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 700 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move bluetooth-højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Høsten Først:

Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift på 800 kr.

Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner. 

Skyd Bedste Video:

Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.   

Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige.

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden. 

     

    Emneord Skyd høsten 2021, Top2

    Kommentarer

    Sponsoreret indhold

    Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.