Dyr jord og tørke ændrer sædskiftet

Tyske Jörg Claus og Hans-Heinrich Meine er midt i en proces, hvor arealet med sukkerroer og kartofler øges markant, mens arealet med vinterhvede reduceres. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i magasinet MARK, juli 2018.

»Vi bor i et område, hvor der kun falder ca. 500 mm nedbør årligt, og hvor det i de seneste fire år har været meget tørt i forsommeren. Samtidig er jordpriserne steget gennem en årrække, uden at kornpriserne er fulgt med. Derfor sadler vi om og øger arealet med højværdiafgrøder«, siger Jörg Claus.

Siden 1991 har han sammen med en kollega specialiseret sig i at dyrke vinterhvede på store marker, der er som skræddersyet til effektiv landbrugsdrift.

Fremover skal arealet med vinterhvede dog reduceres markant. Derudover vil et større areal end tidligere formentlig blive pløjet, ligesom der mere konsekvent vil blive nedmuldet halm og dyrket efterafgrøder.

Det sker for at opnå en mere dyrkningssikker jord, der er bedre til at modstå tørke, og som egner sig bedre
til at dyrke højværdiafgrøder.

Stagnerende udbytter

Jordtyperne på Meine und Claus varierer meget. Ved byen Oster Weddingen har de 800 hektar på sort, stenfri jord med et højt lerindhold og en rigtig god markkapacitet.

20 kilometer fra Oster Weddingen har de yderligere 400 hektar med stiv ler jord, og 40 kilometer fra Oster Weddingen har de 100 hektar med varierende jordtyper svingende fra JB3 til JB6.

De seneste fem års gennemsnitsudbytter har ligget på 87 hkg vinterhvede, 42 hkg vinterraps og 13,5 ton polsukker pr. hektar. I majs til biogas er der høstet ca. 50 ton tørstof pr. hektar, mens udbytterne i kartoflerne har ligget på 400 tønder pr. hektar i læggekartoflerne og 550 tønder pr. hektar spisekartofler samt kartofler til pommes frites og chips.

»Vi kan vande 400 hektar. En del af arealerne vandes med traditionelle boringer. Vi har dog fået mulighed for at vande kartofler på vores gode jord nær Oster Weddingen.

Det skyldes, at Magdeburgs tekniske afdeling har fejlprojekteret deres drikkevandssystem og derfor tilbyder os drikkevand for cirka én krone pr. kubikmeter«, siger Jörg Claus.

Han tilføjer, at det ændrede sædskifte dels skal sprede arbejdsbyrden bedre hen over vækstsæsonen, dels gøre dem mindre følsomme over for vejrliget.  

»Ved at ændre sædskiftet og dyrke afgrøder, som betaler bedre for vanding, bliver vi mindre følsomme over for tørre forsomre. Samtidig vil vi med kartofler, majs og sukkerroer få en bedre fordeling af arbejdet og blive mindre følsomme over for længere perioder med nedbør i den periode, hvor vi høster korn«, siger
Jörg Claus.

Han tilføjer, at den øgede andel af vårsæd i sædskiftet tilmed løser et problem, som for alvor er ved at trænge sig på i vinterhveden, nemlig resistent agerrævehale.

Vand bestemmer udbytter

Ændringerne i sædskiftet på Meine und Claus sker efter en erkendelse af, at vand i de seneste år har haft afgørende betydning for udbytterne.

»Vinterraps har været rigtig god i vores sædskifte med meget vinterhvede. I tørre år er raps også bedre som forfrugt for vinterhvede end sukkerroer. Ved dyrkning af vinterhvede efter sukkerroer kan vi nemlig risikere, at udbyttet falder fra 85 til 60 hkg pr. hektar i et tørt år«, siger Jörg Claus.

Når vinterraps alligevel risikerer at ryge ud af sædskiftet, skyldes det, dels at tyske landmænd ikke må bruge neonikotinoider og derfor sprøjter rapsen mange gange, dels at udbyttet i de seneste år har varieret utroligt meget.

Derfor er Jörg Claus indstillet på, at de fremover vil så vinterhvede efter sukkerroer i fugtige efterår, mens der i tørre efterår vil blive etableret kartofler eftersukkerroer. I det hele taget er han indstillet på, at vejrliget bliver langt mere afgørende for både jordbearbejdningen og sædskiftet på den enkelte mark.

Fakta

Landbruget beskæftiger ca. 2 procent af Tysklands knap 82 mio. indbyggere og bidrager med 1,5 pct. til Tysklands BNP.

Bernburg ligger i det tidligere Østtyskland, hvor antallet af beskæftigede i landbruget er faldet voldsomt
efter genforeningen i 1989.

Faktaboks

Øger andelen af højværdiafgrøder

  • Planteavlsbruget Meine und Claus har gennem de seneste år oplevet, at udbyttet i deres ca. 1.100 hektar med vinterhvede og ca. 500 hektar vinterraps er faldet.
  • Fremover vil der derfor ikke blive dyrket andenårs hvede, og 2018-udbyttet i vinterrapsen bliver afgørende for, om raps skal helt ud af sædskiftet i de kommende år.
  • Til gengæld fordobles arealet med sukkerroer fra 200 til 400 hektar, ligesom arealet med kartofler øges fra de nuværende 100 hektar til 150 hektar, mens arealet med majs til biogas fastholdes på ca. 250 hektar.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.