Dyrkning af græs til protein: Forvent DB som for foderkorn

Af Niels-Kristian Knudsen, rådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Efter det første kommercielle anlæg til behandling og udvinding af græsprotein startede op i 2020, har der været stor interesse fra flere planteavlere for at få græs ind i sædskiftet som salgsafgrøde.

Interessen er også forståelig nok, og med endnu et anlæg, der forventes at køre i 2021, så ser fremtiden også lys ud.

For de fleste planteavlere vil kløvergræs have flere fordele, fx i forhold til sanering for ukrudt og sygdomme, samt den efterfølgende kvælstofeffekt.

Ting tager tid

Selv om vi som rådgivere oplever en stigende interesse for mulighederne, vil jeg nok sige, at man bør ruste sig med tålmodighed af tre grunde:

• I 2021 kører der forventeligt kun to anlæg, som begge er under opstart, og indtil videre er kapaciteten ikke helt fastlagt, da der skal opbygges en masse erfaring.
• Vi har ikke set en prisdannelse endnu, hvilket gør det svært at afgøre økonomien.
• Vi forventer, at størstedelen af græsmaterialet vil komme fra nærområderne, så der vil ikke blive tale om kontrakter, hvor græsset skal køres mange kilometer. Vi vil nok se, at afstandene bliver meget lig dem, vi kendte fra grønpilleindustrien.

Hvad med økonomien?

Som sagt har vi ikke set en prisdannelse endnu, dels fordi anlæggene skal opbygge driftserfaring og dels fordi, at markederne, som skal aftage proteinprodukterne, er under opbygning.

Jeg forventer en afregning her under opstarten, som vil være under en ”grovfoderpris”, det vil sige en pris som ligger på måske 50 øre pr. kg tørstof. Hertil skal der forventes tillæg og fradrag ud fra indholdet af råprotein, samt transportomkostninger.

Græsset sælges på rod, så høstomkostninger i forbindelse med slæt skal landmanden ikke selv afholde.

Jeg forventer klart, at proteinudbyttet vil være størst i rødkløver, og da man vil blive afregnet efter proteinindholdet, så er dette værd at hæfte sig ved.

Hvorvidt hvidkløver i renbestand vil klare sig dårligere end en kløvergræsblanding, vil afhænge af, om det højere proteinindhold i hvidkløveren kan opveje det lavere udbytte.

Figur 1. Forventet DB for græs til planteprotein

Ved udbytter på 6.000 kg ts/ha. for hvidkløver, 8.000 kg ts/ha. i rødkløver og i kløvergræs. Der tages slæt fem gange, hvilket nok er minimum for græs til proteinudvinding.

Hvordan ser fremtiden ud?

Hvis jeg som rådgiver skal komme med mit bud på de næste års udvikling, så vil det være med en stille optimisme, samt følgende forbehold:

• Der vil gå mindst tre år før branchen og anlæggene kommer i gang.
• Udviklingen vil til en start primært være i Midt- og Vestjylland indenfor en radius af 30-50 km af anlæggene.
• Man skal forvente dækningsbidrag, der minder om foderkorn.
• Vi venter dog forsat spændt på at få en prissætning og en ordentlig markedsudvikling.