Efterårssået maltbyg gav ét ton mere end det forårssåede

Jeg høstede et ton mere per hektar i den vårbyg, jeg såede 28. november (seks hektar), kontra den vårbyg, jeg såede i foråret (64 hektar). Kernerne havde en pæn størrelse. De to vårbyg-afgrøder var samme sort og stod i samme mark med samme jordtype, så de er umiddelbart sammenlignelige, fortæller Claus Justesen, der driver Dan-Just på 230 hektar ved Skælskør på Vestsjælland.

- Udbyttet var 6,3 ton i det efterårssåede mod 5,3 ton per hektar i det forårssåede vårbyg, jeg har høstet indtil nu - men det ser ud til at være repræsentativt for resten. Mit normaludbytte i vårbyg er på syv ton, så det vårsåede ligger en del under gennemsnittet. Men det har også været et meget atypisk år, som gør det svært at drage konklusioner.

- Jeg havde håbet på et endnu højere udbytte i det efterårssåede - for at opveje risikoen for udvintring. For hvis jeg ikke er sikker på et godt merudbytte, er risikoen ved at så i efteråret for stor, siger Claus Justesen.

Derfor prøver han igen næste år. Han vil gerne teste efterårssåning i et mere normalt år.

Giver bedre rodnet

Claus Justesen lægger ikke skjul på, at den primære årsag til, at han sår vårbyg i efteråret, er for at forbedre rodnettet - og dermed få et bedre udbytte.

- Vi har et meget tørt klima, her hvor vi bor. Så jeg mener, det vil være en fordel at så vårbyg i efteråret for at få et bedre rodnet, siger han.

Den største risiko er udvintring, hvis det bliver en kold vinter med barfrost. Det kan maltsorten Laureate ikke holde til. Men han holder fast i maltbyg, da det ikke giver mening for ham at dyrke foderbyg.

- Det kan kun lade sig gøre i milde områder tæt på kysten, som her hvor vi bor. Vi har dog mistet planter efter vinteren i år. Jeg tror, det skyldes de 14 dage med nattefrost i marts, efter afgrøden var gået i vækst. Så jeg tror ikke, den vil kunne overleve hård barfrost.

Den efterårssåede byg er afprøvet ved to plantetal, 200 og 250 planter per kvadrartmeter. Men der var ikke den store forskel i år. Han tror dog, han skal længere op, så næste gang sår han 275-300 planter ud for at være sikker på, der er nok.

Flere fordele

- Udover bedre rodnet og udbytte, var høsten 14 dage tidligere, og afgrøden meget foran den vårsåede gennem hele vækstsæsonen. Proteinmæssigt har det også været en fordel at så i efteråret i år, hvilket gav 10,2 procent protein. Mens der var 12,0 i det forårssåede, og det kan give problemer med at blive godkendt til malt, siger Claus Justesen. Han plejer dog ikke at have problemer med for meget protein.

Den efterårssåede blev gødet i marts sammen med vinterhveden. Begge marker var planlagt til samme svampestrategi med to sprøjtninger. Det fik den efterårssåede også, men i den forårssåede blev den ene sprøjtning sparet væk på grund af tørken. Ingen af markerne er sprøjtet mod lus, da der ikke var nogen.