Efterafgrødekamp: Nogle strutter - andre skriger på næring
Fem rådgivere med hver sin efterafgrødeblanding kæmper om være bedst til at hæve bundlinjen, mindske N-udvaskningen og hæve naturværdien. Foreløbig har FRDK lagt sig i spidsen.

Første milepæl blev onsdag den 23. oktober rundet i Sagro´s efterafgrødekamp med fremvisningen af konkurrence-parcellerne i marken hos svineproducent Anders Rahbek ved Hammerum i Herning Kommune.

"Hovedformålet med konkurrencen er få ny viden om efterafgrøder på sandjord, da denne jordtype klart udgør det største areal for Sagro´s kunder", fortæller planterådgiver Niels Holmgaard.

Deltagerne, der tæller DSV-frø, Seges, FRDK, Økologi rådgivning Danmark og Sagro har derfor sammensat deres blandinger, målrettet den sandede jordtype der er i konkurrence-marken. 

Foreløbigt har Foreningen for reduceret jordbearbejdning lagt sig i spidsen i konkurrencen.

Skriger efter næring

I kampen er der også en referenceparcel med en efterafgrødeblanding af olieræddike, honningurt, vårbyg og rug, der kan bruges som pligtig efterafgrøde efter gældende regler.

Et hurtigt kig ind over parcellerne taler sit klare sprog. Referenceblandingen, skriger efter næring, og det har den gjort i to måneder. Planterne står små og utrivelige, og udnytter ikke solens energi, til lagre kulstof i jorden, til glæde for klima og jordens frugtbarhed. De mangler simpelthen næring.

Tænker man over det, er det jo ikke så mærkeligt. I marken, hvor kampen står, er jordtypen som tidligere nævnt til den lette side, og muldlaget er ikke meget dybere end de ca. 25 cm der pløjes i.

Hovedafgrøden har i 2019 været vinterbyg, og udbyttet var på den rigtige side af 85 hkg kerne og ca. 5 ton halm, der er fjernet fra marken.

Det gør, at der samlet set er fjernet ca 170-175 kg N pr. ha fra marken i kerne og halm. Kvælstofnormen for marken er på 191 kg N pr. ha. Det siger sig selv, at så er der ikke meget næring tilbage til efterafgrøderne, med det lille kvælstofoverskud og det forholdsvis tynde muldlag.

Stråler af velvære

Det fuldstændig modsatte billede vises i konkurrence-blandingerne.

De indeholder alle en god blanding af forskellige plantearter, ja helt op til 13 arter er blandet sammen i flere af blandingerne. Alle blandingerne indeholder 30 - 50 procent planter, der er kvælstoffikserende.

Det ses tydeligt på plantevæksten, at der er næring til rådighed. Disse parceller fremstår meget frodige, med et tæt grønt plantedække, der stråler af velvære, og en stor biodiversitet.

Det er også tydeligt at se, at de ikke-kvælstoffikserende planter nyder godt af den næring, der stilles til rådighed. De kvitterer med væsentlig større tilvækst, end i den triste reference parcel.

Alle konkurrence blandingerne indeholder fornuftigt nok overvintrende arter, der er valgt, for at sikre at al den opsamlede og producerede kvælstof holdes i overjorden vinteren over, så næste års vårbyg afgrøde får nytte af næringen.
 
"Nu må vi bare vente i spænding, og se hvordan efterafgrøderne klarer vinteren. I de tidlige forår, vil vi igen invitere til fremvisning, inden efterafgrøderne destrueres, og der såes vårbyg uden gødningstildeling.

Og endnu mere spændende bliver det til næste års høst, hvor den endelige afgørelse falder, og hvor vi finder vinderen med det største udbytte i vårbyg", siger Niels Holmgaard.
 
 
 Planterådgiver Kasper Kjær Jensen er gået i dybden til SAGROs efterafgrødekamp.

Følg også løbende med i efterafgrødekampen i fagmagasinet MARK.
 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.