Efterafgrøder gavner især ved pløjefri dyrkning

Forsker fra Foulum mener, at efterafgrøder gør det lettere for afgrødens rødder at trænge ned gennem de forskellige jordlag.

Kan efterafgrøder bruges til biologisk jordløsning? Det spørgsmål har forskere fra Foulum søgt svar på, ved at dyrke vårbyg med efterafgrøder af olieræddike fem år i træk.

På Plantekongres 2016 gav seniorforsker Lars Munkholm svaret.

”Pakning eller sætning af jorden i pløjelaget er generelt et problem – især ved overgang til pløjefri dyrkning. I de forsøg vi har lavet, gør dyrkning af efterafgrøder det lettere for afgrødens rødder at trænge ned gennem de forskellige jordlag,” sagde Lars Munkholm.

Han tilføjede, at dyrkning af efterafgrøder i både med og uden pløjning medførte en bedre luftledningsevne i jorden. Jordens luftledningsevne har stor betydning for, hvor godt afgrøderne kan gro i jorden. En jord med en god luftledningsevne er ofte kendetegnende ved at have mange makroporer, som udgør motorveje for rødder, luft og vand gennem de pakkede jordlag.

Lars Munkholm mener derfor, at efterafgrøder er et godt alternativ til mekanisk løsning af jorden – særligt underjorden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.