Der er marker nok i Danmark til at dyrke de frivillige målrettede efterafgrøder, som blev en del af landbrugspakken og de efterfølgende politiske forhandlinger sidste år.
Stik mod, hvad mange forventede, kan de fleste have fordel af dyrke efterafgrøder med 700 kr. pr. hektar som kompensation. Det gælder op mod tre fjerdedele af de landmænd, der ligger i områder, hvor der skal være efterafgrøder. Det er dog ikke lige godt for alle, og cirka 9.000 af de i alt 145.000 hektar af efterafgrøderne vil kræve en betydelig indgriben i sædskiftet og økonomiske konsekvenser hos landmænd. Det viser beregninger, som Seges har lavet for LandbrugsAvisen.
Ifølge det store regnestykke er der 700.000-800.000 hektar, hvor der kan dyrkes efterafgrøder - det svinger fra år til år. Når de pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøderne er regnet fra, er der 400.000-500.000 hektar tilbage til de frivillige. Men de 145.000 hektar frivillige efterafgrøder, der skal placeres, er ikke jævnt fordelt over landet.
Mål for hvert opland
Kravet om frivillige målrettede efterafgrøder er opgjort for hvert af de såkaldte ID15-oplande, som er en inddeling af Danmark i blokke på 1.500 hektar. I cirka en tredjedel af landet er der ingen mål om frivillige efterafgrøder, der altså skal fordeles på de sidste to tredjedel af landet.
Ifølge Seges skal godt og vel 100.000 hektar (grønne oplande) ligge i områder, hvor der er dobbelt så meget vårsæd inkl. majs, som det kræver at dyrke frivillige efterafgrøder, eller mere.
»I de områder burde de 700 kr., man får i kompensation, være nok til at betale for arbejdet og ulemperne ved efterafgrøder,« siger landskonsulent Leif Knudsen, Seges.
Det forudsætter dog, at høsten af vintersæd falder tidligt nok til at kunne etablere efterafgrøder rettidigt. Er det ikke tilfældet, er der mange der vil få problemer med efterafgrøderne.
Store forskelle
Cirka 20.000 hektar (blå oplande) af efterafgrøderne skal ligge i områder, hvor der kun er 1,5 til 2 gange så meget vårsæd til rådighed, som der skal være efterafgrøder i. Her kan der være behov for nogle sædskiftemæssige ændringer for at nå målet. Og på 10.000 hektar (gule oplande) er der kun 1 til 1,5 gange så meget vårsæd til rådighed, som der skal være efterafgrøder i.
»De får udfordringer. Det er jo ikke sikkert, at det hele bliver høstet tidligt nok til at så efterafgrøder, og man kan ikke regne med en succesrate på 100 procent. De må regne med at skulle lave sædskiftemæssige ændringer,« siger Leif Knudsen.
Endnu sværere bliver det på 9.000 hektar (røde oplande) hvor der simpelthen ikke er ledige arealer nok uden at ændre sædskifte.
Tre ansøgningsrunder
Tilskud til frivillige målrettede efterafgrøder søges i tre runder. 1. februar søges tilskud til efterafgrøder målrettet grundvandsbeskyttelse. 1. marts søges til efterafgrøder målrettet i kystoplande med lav retention, og endelig 23. marts søges til kystvandoplande med høj retention.
»Det er for at placere efterafgrøderne dér, hvor de giver størst effekt,« forklarer Leif Knudsen.
21. april gør Miljø- og Fødevareministeriet op, om målene er nået i alle ID15 vandoplande. Hvis de ikke er, får landmændene obligatoriske krav uden en kompensation på 700 kr. pr. hektar. Alternativt bliver deres kvælstofkvote beskåret med 93-150 kg N pr. hektar manglende efterafgrøde, så de ikke kan gøde markerne optimalt. Derfor er det umiddelbart klogt at melde efterafgrøder til, der hvor man har plads til dem og eventuelt at forberede sig på sædskifteændringer med flere afgrøder, hvor økonomien ikke bliver væsentligt ringere af det.
Kommentarer