Eksperter bekymrede: Resistens over for sprøjtemidler tager fart
Ugen På Spidsen: Resistens overfor pesticider hos ukrudt, insekter og svampe er et stigende problem. Det ses hyppigere og hyppigere i markerne, hvor de gængse midler ikke længere slår til. Nu har forskerne fra Aarhus Universitet i en ny rapport til Miljøstyrelsen lavet en status på resistensudviklingen, skriver ugens klummeskribent på Mark Plus.

Der er ingen tvivl om, at udvikling af resistens hos ukrudt, svampe og skadedyr presser og udfordrer planteavlen.

Ofte betyder det, at det bliver dyrere at dyrke afgrøden - i de værste tilfælde bliver det umuligt - og påvirker derfor hele landmandens sædskifte

En af årsagerne til de stigende problemer med resistens er, at flere og flere pesticider ikke klarer den mere restriktive godkendelsesprocedure og derfor udgår eller forbydes. Så hvor man tidligere kom resistensen til livs ved at skifte middel, er det ofte ikke længere muligt.

I en ny rapport ”Opdatering af notat om status for og udvikling i ukrudt, svampe og skadedyrs resistens over for pesticider” har seniorforsker Solvejg K. Mathiassen, seniorforsker Lise N. Jørgensen og lektor Michael Kristensen, alle fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi set nærmere på resistensudviklingen hos de mest almindelige ukrudtsarter, svampe og skadedyr i Danmark over for de markedsførte herbicider, fungicider og insekticider. 

ukrudt:  Nu også enårig rapgræs

I 2016 screenede forskerne effekten af to herbicider på 303 spiredygtige frøprøver fra 2013-2015, og fandt resistens over for herbiciderne i otte procent af prøverne og i seks ud af otte testede ukrudtsarter.

Kun vindaks og kornblomst gik dengang fri. Resistens var hyppigst forekommende hos agerrævehale, hvor 30 pct. af de indsamlede prøver var resistente. 

”Overordnet set har vi fundet resistens hos 11 forskellige ukrudtsarter, dog med variation i hvor ofte og hvilke typer herbicider, der er tale om. Den mest udbredte resistens finder vi over for ALS-hæmmere (minimidler, red.),” siger Solvejg K. Mathiassen.

Årsagen er, at disse midler har en meget specifik virkemekanisme, og at midlerne hører til de hyppigst anvendte.

Fuglegræs og agerrævehale var de første arter, der blev fundet resistens hos, og udviklingen i antal af resistenstilfælde har ikke været voldsom. Til gengæld har AU Flakkebjerg modtaget mange prøver af rajgræs i de senere år, hvor der desværre er fundet resistens i en stor del af prøverne.

En anden stor bekymring er, at de første tilfælde af resistens hos enårig rapgræs er fundet.  

Svampe: Resistens overfor azoler

"I forhold til svampe findes der stadig kun få virksomme grupper af fungicider på det danske marked til bekæmpelse af de almindelige sygdomme. Det betyder, at det i praksis er vanskeligt af implementere en anti-resistensstrategi, hvor man blander eller veksler mellem midler,” siger Lise N. Jørgensen. 

I forhold til bekæmpelse af septoria har man i de seneste år oplevet et fald i effekten af de to meste anvendte azoler, hvilket ifølge forskerne giver grund til bekymring, da man ikke i øjeblikket har brugbare alternativer.

Det betyder, at landmændenes valg af sorter med god sygdomsresistens er blevet endnu vigtigere, når angreb af sygdomme skal holdes på et lavt niveau med mindst mulig indsats med fungicider.

"Derudover har vi også set stigende problemer med resistens mod SDHI-midler, bl.a. hos alternaria i kartofler, bygbladplet og ramularia  i byg, septoria i hvede og gråskimmel i jordbær”, siger Lise N. Jørgensen.

Skadedyr: Lille udbud problematisk

Der er kun et lille udbud af insektmidler i Danmark, og det kan ifølge forskerne potentielt skabe et stort resistensproblem. 

”I bekæmpelsen af de fleste skadedyr i frilandsafgrøder bruger man pyrethroider, men der er mange eksempler på resistens overfor dem i udlandet, især hos ferskenbladlus og kornbladlus. Og i raps bruger man de samme midler til at bekæmpe glimmerbøsser, rapsjordlopper og en lang række andre skadegørere.

Det kan blive problematisk, hvis man ved kraftige angreb rammer loftet for antal behandlinger, og ikke har mulighed for at løse problemet ved brug af alternative midler,” siger Michael Kristensen. 

Resistensen er blevet mere udbredt

Udviklingen i resistens viser et billede af mere udbredt pesticidresistens i flere arter kombineret med begrænsede muligheder for brug af pesticider.

”Derfor er det meget vigtigt at forebygge resistens, og den bedste måde, vi kan gøre det på, er ved at anvende foranstaltninger, som mindsker trykket af skadegørere i overensstemmelse med IPM-principperne”, siger Solvejg K. Mathiassen. 

Hun mener ikke, udviklingen er voldsomt alarmerende - men det er meget vigtigt, at landbruget har fokus på at integrere forebyggelse, både mekanisk og kemisk bekæmpelse, så sprøjtemidlernes effekt bevares længst muligt.


Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.