Eksperter har gratis tilbud: Lær at pletsprøjte tidsler - vi laver tildelingskortet
Future Cropping mangler landmænd, der har lyst til at prøve at pletsprøjte tidsler efter dronekort. Kortlægning af tidslerne, tildelingskort til sprøjten og kontrol af, hvor godt det har virket, er ganske gratis. Hvis man er hurtig.

Pletsprøjtning og målrettet sprøjtning er fremtiden.

»I Future Cropping har vi demonstreret, at man kan pletsprøjte tidsler efter dronekort. Vi har arbejdet med det i nogle år, og egentlig synes vi, at vi er færdige, for vi har vist, det kan lade sig gøre.

Teknikken virker og vi mener, at der er en økonomisk gevinst for landmanden. Men - der er bare ikke nogen, der bruger det«, fortæller Jesper Rasmussen fra Københavns Universitet.

Derfor har han sammen med landskonsulent Jens Erik Jensen fra Seges et rigtig godt tilbud:

»Vi kan i 2019 tilbyde nogle af de landmænd, der har marker med tidsler - og sprøjteudstyr hvor man kan sektionslukke - at vi fotograferer, laver kortene, kommer med tildelingskort til sprøjten - og også tjekker, hvor godt sprøjten har ramt det, den skal.

Det hele koster gratis - hvis man er hurtig. Så vi håber, der er nogen, der vil tage imod denne lille gave«, siger Jesper Rasmusssen.

Miljøstyrelsen betaler alle omkostninger via »Partnerskab om præcisionssprøjtning«. Kontakt Jens Erik Jensen, Seges: jnj@seges.dk eller Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk), hvis du er interesseret.

Det gode tilbud blev fremsat på Future Croppings årlige demodag om præcisionsjordbrug og ny teknologi til marken. Det foregik 13. juni hos en af Future Croppings to demoværter, Rasmus Eriksen, Sigridshøj ved Kalundborg, hvor mange spændende forsøg og afprøvninger blev vist frem.

Første barriere er økonomi

Årsagen til, at teknikken endnu ikke er udbredt hos landmændene er, at forskellige barrierer spænder ben for, at det skal komme ud og blive brugt.

»Det første problem er økonomien. Der skal være økonomi i det, for at nogen synes, det her er sjovt. Og det kræver, at billederne indsamles af landmanden - eller måske en konsulent. I hvert fald en i nærområdet.

Ringer man til et firma for at få kortlagt et mindre areal, bliver det alt, alt for dyrt - plus 150 kr. pr. ha eller deromkring. Anskaffer landmanden sig derimod en lille drone til under 10.000 kr., kan han selv kortlægge en hektar på mellem 30 sekunder til et minut. Længere tid tager det ikke at overflyve marken.«, siger han.

Overflyvning foregår ved, at man først afmærker marken på tabletten, fx. via Google maps - og derpå overfører kortet til dronen. Når man så trykker start, finder dronen selv ud af at tage billeder de rigtige steder, og klarer det hele selv - og lander også selv. Men man skal holde øje med den.

Så selve overflyvningen er i virkeligheden det mindste problem. Alle kan finde ud af det.

Firma Kortlægger

Det næste problem er, at man skal have sat de mange dronebilleder sammen til et målfast kort. Men det er ikke noget problem, det får man et firma til at gøre - det tager kun få timer.

Video: Drone laver markkort - Hardi sprøjter præcist på ukrudtet Mark Fredag 27. oktober 2017 · 12:28

Næste opgave er at få detekteret ukrudtet, så man ved lige præcis, hvor tidslerne står - og kan skrives ud til et kort, som sprøjten kan læse ind.

»Det er noget af det, vi har arbejdet meget med. Kortlægning kan gøres på mere eller mindre avancerede måder. Hvis man ikke har det program, der skal til for at registrere tidslerne, kan man bare sætte sig ned og mærke kolonierne af på et kort. Det kan man gøre på 10 minutter - så er man i gang.

Et tidselkort kan sagtens holde to til tre år, indtil tidslerne er væk, tidsler er meget stedbundne. Så man behøver altså ikke få lavet kort hvert år", siger Jens Erik Jensen.

Det største problem

Det største problem har været at få indlæst kortene i sprøjteterminalen, så sprøjten kan omsætte kortet til pletsprøjtning, og selv tænde og slukke for sektionerne, fortæller han.

»Det har været et langt større problem, end vi troede. Sidste år kortlagde vi tidslerne i en roemark hos demovært i Future Cropping, Rasmus Eriksen. Desværre måtte vi give op - vi fik slet ikke brugt kortene. Han havde ellers en helt ny Kverneland sprøjte. Men der var ingen, der kunne finde ud af at få den læst ind«, fortæller Jesper Rasmussen.

Han har selvfølgelig også succeshistorier, hvor det er lykkedes at læse kortene ind, understreger han. Men det er stadigvæk et problem.

Hvem vil gøre det kommercielt?

Nu hvor det ikke længere er teknikken, der sætter grænser, er det vigtigt at få den nye teknik realiseret i praksis ude i marken, mener Jens Erik Jensen.

»Det her med at omdanne dronebilleder til sprøjtekort - det kører bare nu. Lige nu venter vi på, at nogle af jer landmænd tager det første skridt, og siger - den her teknologi vil vi godt prøve af. Vi venter også på, at nogle firmaer vil være med til at modne dette her - og gøre det kommercielt.

Og selvfølgelig få strømlinet nogle processer, så andre landmænd, der ikke vil være pionerer, kan købe teknologien og bruge den uden videre. For der er store potentialer i tidsel-pletsprøjtningen og andre teknikker til at pletsprøjte og målrette sprøjtningen«.

License to farm

Hvis man kan komme frem til, at pletsprøjtning bliver en del af en slags certificeret produktion, hvor man henter log-filen hjem som dokumemtation for, at man har lavet et godt og målrettet arbejde ude i marken. Så kunne man håbe, at myndighederne ville kvittere for det ved at tillade, at vigtige midler, som står til at blive forbudt, kunne blive godkendt til pletsprøjtning - så de ikke blev helt forbudt, siger Jens Erik Jensen.

»Pletsprøjtning og målrettet sprøjtning kan måske blive »license to farm« - og betyde at vi bedre kan leve i samklang med vores omgivelser«.

Udover at pletsprøjtning både sparer på sprøjtemidler og udgifter, så forebygger det også resistens.

»Vi skal huske på, at hver gang vi bredsprøjter et areal, så presser vi på resistensudviklingen - som stiger og stiger. Så kan man lukke sprøjten der, hvor der ikke er behov, ja så er det da det også det fagligt bedste«, siger Jens Erik Jensen.

Faktaboks

Tre lovende metoder til gradueret ukrudtsbekæmpelse

  • RoboWeedMaps: meget lovende metode på vej, udviklet af Aarhus Universitet. Kortlægger markens ukrudt med højpræcisionskamera med blitz og GPS fra en ATV, som i høj fart kører over markerne. Programmet er trænet til at genkende rigtig mange ukrudtsarter, så man målrettet kan sprøjte marken efter ukrudtets sammensætning. Kan på sigt spare helt op til 90 pct. kemi. Stadig under udvikling.
  • Spotsprøjtning: Kortlægning af tidsler og andet rodukrudt med almindeligt dronekamera. Dronebillederne omdannes til et tildelingskort til sprøjten, hvorefter der spotsprøjtes (metoden i denne artikel). Kan spare 60-90 pct. kemi eller mere. Metoden er stort set færdigudviklet.
  • Weedmap ukrudtskamera: simpelt og prisbilligt. Beregnet til rækkeafgrøder og monteres på traktor eller redskab. Kan skelne afgrøderækker fra ukrudt - og vise ukrudtsdækningen på et kort på mobil eller tablet, som kan omregnes til tildelingskort til sprøjten. Kameraet lokaliserer ukrudtstrykket i marken, men kan ikke skelne ukrudtsarterne fra hinanden. Den mulige besparelse kendes ikke - men slet ikke så stor som de to ovenstående. Metoden er færdigudviklet.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.