Potentiel trussel mod dansk planteavl. På engelsk hedder dette insekt Malaysian fruit fly. Men der findes intet officielt dansk artsnavn.Orientalsk frugtflue, japansk cystenematode og masketæge.
Sådan lyder tre navne på skadegørere - hvoraf de fleste i virkeligheden endnu ikke har et officielt dansk navn, der potentielt kan gå hen at blive et problem for danske planteavlere, fordi skadegøreren får bedre levevilkår herhjemme som følge af klimaforandringer.
Den opdaterede liste fra Aarhus Universitet omfatter nu 26 skadegørere, hvilket er otte mere end for et halvt år siden. Se listen her
Liste udgives hvert halve år
Klimaforandringer bidrager som bekendt til, at Danmark i fremtiden forventes at få et varmere klima med mere vand om vinteren og mere tørke om sommeren. Det vil alt andet lige påvirke dansk landbrug – og en af de ting, som man allerede nu kan være opmærksom på, er potentielle nye planteskadegørere.
Landbrugsstyrelsen har derfor bedt forskere fra DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet om at gennemføre en risikovurdering af nye planteskadegørere.
Der er tale om en løbende opgave, der gennemføres hvert halve år, og listen er netop udkommet for anden gang. Første gang indeholdt liste i alt 18 potentielle skadegørere, mens den nye liste er udvidet med 26.
Det er Landbrugsstyrelsen, der på baggrund af internationale databaser og andre tilgængelige informationer, indhenter oplysninger om potentielt nye og alvorlige risici fra skadegørere for Danmark. Styrelsen lister herefter de skadegørere, som ikke tidligere er fundet herhjemme, men som umiddelbart vurderes at kunne udgøre en risiko på sigt.
Vigtigt for nødvendige forholdsregler
Det er herefter op til forskerne på Aarhus Universitet at vurdere skadegørerne og anføre symptomer på skade, værtsplanter, spredningsveje, kendetegn, udbredelse, samt vurdere om skadegøren kan etablere sig i Danmark.
De bliver også bedt om at overveje de mulige økonomiske, produktionsmæssige, miljømæssige og kulturelle konsekvenser, hvis skadegøren kommer til landet.
Sektionsleder og professor ved Institut for Agroøkologi, Mogens Nicolaisen, er tovholder på opgaven. Han forklarer:
"Hvis vi skal kunne træffe de nødvendige forholdsregler, er det vigtigt at vide, hvilke skadegørere som udgør en trussel for dansk planteavl."
Faktaboks
Baggrund for liste over potentielle skadegørere
- De skadegørere, som ønskes risikovurderet, er planteskadegørere, som ikke tidligere er fundet her i landet, men hvor der eksempelvis er konstateret fund i omkringliggende lande og lande, som vi samhandler med.
- Der fokuseres først og fremmest på nye skadegørere, som endnu ikke er EU-karantæneskadegørere, også kaldet ”new and emerging risks”, men også på eksisterende EU-karantæneskadegørere, som aldrig er fundet i Danmark, eller som eventuelt optræder på nye værtplanter eller i en helt ny sammenhæng.
Relaterede artikler
Kommentarer