Sponsoreret af Bayer Crop Science
Ekspertråd: Sådan holder du rapsmarkerne sunde
Rapsmarkernes udvikling er mange steder i skarp kontrast til sidste år, men potentialet for et godt udbytte er stadig til stede.

Det kommende forår og sommer betyder rigtig meget for det endelige udbytte, og derfor kan en mark, der ser presset ud på nuværende tidspunkt sagtens give gode udbytter, hvis vi passer på den. Læs med og få gode råd til, hvordan du skal behandle dine rapsmarker det næste stykke tid.

Sponsoreret Bayer Crop Science

Billede 1: Billederne viser status i rapsmarkerne forskellige steder i landet

Efterårets våde forhold har påvirket rapsen mange steder, men flere faktorer har indflydelse på udviklingen indtil nu. Den sydøstlige del af landet har oplevet højere temperaturer og mindre nedbør end den nordvestlige del, hvilket muliggjorde tidligere såning. Herved er rapsen groet bedre til i efteråret. Det betyder samtidig, at opstart af markerne skal håndteres forskelligt, når føret engang bliver bedre.

Højeste prioritet lige nu er de svage marker, der har under 1kg biomasse pr. m2. Disse skal have en god portion kvælstof, gerne omkring 80 kg N, så snart føret tillader det.

Det er også fornuftigt at starte de kraftigere marker marker op, om end vi anbefaler en lavere mængde kvælstof, typisk omkring 40-50 kg N.

I tabellen nedenfor ses en anbefaling for gødningstildeling af raps her til foråret, bestemt ud fra biomassen i efteråret. Du kan også sagtens veje en kvadratmeter i dag og benytte tabellen som retningslinje for kvælstoftildeling.

Sponsoreret Bayer Crop Science

Hold øje med lys bladplet

Lys bladplet ses i markerne i det tidlige forår og kan lede til udbyttetab på over 30% eller mere end 1000 kg/ha med et standard udbytte på 4000 kg/ha. Sygdommen ses ofte efter milde vintre, som vi har haft i år, hvor bladene overlever ind i foråret. Vi har praktisk talt ikke oplevet nogen udvintring her i landet, og derfor er rapsmarkerne ekstra udsatte. Store områder i Jylland og Fyn er hårdt angrebet af lys bladplet allerede nu, men også på Sjælland begynder den at sprede sig, bl.a. ved Roskilde i et af vores sortsforsøg.

Fortsætter vejret som nu, gråligt og med kølige temperaturer, vil det kun hjælpe lys bladplet i at sprede sig længere op ad planterne og potentielt til skulpelaget. Derfor bør du holde nøje øje med dine marker og vurdere, hvornår skadestærsklen på 5% angrebne planter er overskredet.

Symptomerne kendes som små snebolde på størrelse med en knappenål i kanten af bladene. Du kan selv undersøge din mark for lys bladplet ved at samle et par blade ind fra marken, lægge disse i en plasticpose og opbevare posen ved cirka 15 grader. Herved lægges svampesporene til spiring og i løbet af tre dage er det synligt, om bladene er inficeret. De små snebolde kan være svære at se med det blotte øje, så sørg for at kigge grundigt efter. Nedenfor kan du se eksempler på lys bladplet i den begyndende fase, og hvad det leder til, hvis det er ubehandlet.

Sponsoreret Bayer Crop Science

 Billede 2: Til venstre ses lys bladplet i en mark på Fyn i slutningen af februar 2020. Til højre er et billede fra marts 2019, hvor der også sås tydelige og kraftige angreb. 

Behandling af lys bladplet kan foregå enten i kombination med vækstregulering eller ved udelukkende at anvende Folicur Xpert, som i mange situationer er den mest relevante at benytte i år, grundet rapsmarkernes status og udviklingen af lys bladplet. ”Hvis du kun ønsker effekt mod svampesygdomme, anbefaler vi en dosering på 0,5-0,75 l/ha Folicur Xpert. Du opnår den bedste effekt ved at behandle forebyggende og helst når de første symptomer viser sig”, fortæller Klaus Jakobsen, Market Development hos Bayer Crop Science. I år er vi dog kommet på bagkant rigtig mange steder grundet de store nedbørsmængder og derfor er det vigtigt at holde en solid dosering, således at angrebet behandles tilfredsstillende.

Styr væksten

Vækstregulering vil ikke være nødvendigt mange steder, men kan være relevant på milde lokaliteter, hvor rapsen er groet godt til i efteråret. Som det ses af billede 1 ovenfor, er nogle marker store og kraftige, og her kan det være nødvendigt at styre væksten, særligt hvis de allerede er begyndt at strække sig og sætte nye blade.

Her kan du vælge enten at køre vækstregulering alene eller kombinere vækstregulering med en indsats mod udbytteskadende svampesygdomme. Du kan opnå en stærk svampeeffekt ved at blande Caryx® med Folicur Xpert. Udgangspunkt i et normalt år er en blanding i forholdet 0,25-0,35 l/ha Caryx® og 0,5 l/ha Folicur Xpert. Vækstregulering blandet med svampebekæmpelse er en stærk to-i-en-løsning, der er nem at tilpasse til lige netop din marks behov.

Hvis planterne er kraftige, og du beslutter at vækstregulere, bør det ske når hovedskuddet begynder at strække sig og vokse opad.

Ved at styre planternes vækst i de kraftige marker samt bekæmpe lys bladplet er du kommet godt af sted mod at sikre et godt udbytte og sunde planter her i foråret.

Caryx® BASF

Emneord sponsoreret, Bayer Crop Science, rapsmark, gødningstildeling, vækstregulering, Caryx® BASF, Caryx

Sponsoreret af Bayer Crop Science

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.