Betalt indhold af BASF

En god raps set nede fra

Det er nemt at blive imponeret over rapsmarkerne i år, selvom vi godt ved, at vi aldrig skal høste rapsen med øjnene. Men hvad er det egentligt der imponerer os, når vi ser på rapsen nu?

Hvad er det der imponerer os ved rapsen i dag? Er det meget tætte og kraftige rapsmarker, så en stor kat kan gå oven på den? Sådan var det engang. Dengang målet var en meget tæt og kraftig raps, hvilket blandt andet skyldes et højt plantetal.

I dag vil vi helst have en raps, som er fuld af skulper og hvor sollyset kan trænge igennem. Ved at sollyset kan komme ned igennem rapsen, er vi med til at bevare bladene og holde dem grønne længere tid.

Bladene er den bedste ”katalysator” for, at rapsen kan lave fotosyntese, hvilket den har brug for når der dannes frø.

Når vi skal bedømme rapsen skal vi ned i knæ og kigge op igennem rapsen, for at se om vi får sollys i ansigtet og kan se himlen. Kommer der ingen lys igennem skulpelaget, er rapsen for tæt. Set oppe fra ser rapsen ud til at være tæt med mange skulper, men set nedefra er det helt anderledes, og her er den ikke for tæt. Der kommer stadig meget sollys igennem skulpelaget og holde fotosyntesen i gang.

På billederne ses rapsen fra nøjagtig samme sted i marken, henholdsvis oppe og nede fra.

Rapssorten Inv1030 ses oppe fra


Rapssorten Inv1030 set nede fra og op


Fotosyntesen i raps er utrolig vigtig under frøfyldningen, da 90 procent af frøfyldningen sker på baggrund af fotosyntesen. Derfor skal vi sørge for at have en sund og grøn afgrøde, der giver grundlag for en effektiv fotosyntese og frøfyldning.

Udbyttet dannes på baggrund af mange skulper og frø, hvilket sætter stænglerne på prøve. I løbet af frøfyldningen bliver toppen af raspen med skulperne tungere og tungere, og det stiller store krav til stængelstyrken. Er stænglen for svag går rapsen i leje, og det reducerer mængden af lys, som kan trænge igennem afgrøden.

Det kan koste op til 50 procent af udbyttet, hvis rapsen går i leje og lukker af for sollyset. Derfor er rapsens stængelstyrke en vigtig egenskab hos rapsen, og en vigtig egenskab at spørge ind til, når du skal vælge rapssort til den nye sæson.

I England kategoriseres sorterne blandt andet efter stængelstyrke på baggrund af nationale forsøg. Vinterrapssorten Inv1030 er blandt de sorter med den stærkeste stængel. Inv1030 er en ny vinterraps fra BASF, der udover at have en stærk stængel, har et meget højt i olieindhold.

I gennemsnit over de sidste 3 år Landsforsøg ligger Inv1030 øverst med den højeste olieprocent. Dette er ikke tilfældigt, da forædlingen i BASF blandt andet har fokus på et højt olieindhold i kommende rapssorter. Det ses også ses på de øvrige vinterrapssorter, som er under afprøvning fra BASF. 

Kilde: Landsforsøg – 3 års gennemsnit.



 

Emneord sponsoreret, BASF

Betalt indhold af BASF

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.