Engelske erfaringer: Fem typiske fejl ved brug af efterafgrøder
Efterafgrøder er både lovpligtige og gode for miljøet - men ofte virker de ikke så godt, som de kunne, lyder det fra engelske rådgivere.

Efterafgrøder kan, hvis de bruges korrekt, øge det organiske indhold i jorden, beskytte jorden fra erosion og øge rentabiliteten, skriver Farmers Weekly.

Hvis efterafgrøden derimod bruges forkert, kan den efterfølgende hovedafgrøde have svært ved at etablere sig, give et mindre udbytte og der kan ses mere ukrudt.

Dick Neale fra Hutchinson og Chris Martin fra det engelske rådgivningsselskab Agrovista har givet deres bud på fem områder, hvor der ofte ses problemer med efterafgrøder.

1. Bruges ikke løbende gennem rotationen

De landmænd, der har succes med efterafgrøder, har dem som en del af deres rotation som en hurtigt voksende afgrøde mellem kornafgrøder.

På den måde bliver næringsstofferne hele tiden høstet og frigivet hen over rotationen, i stedet for kun hver fjerde år.

Hvis man kun bruger efterafgrøder hvert fjerde år, f.eks. før vårbyg, vil alle næringsstofferne sjældent blive frigivet tilbage i jorden til den næste afgrøde. Når næringsstofferne så frigives to år efter de er pløjet ned, lægger man ikke mærke til fordelene.

2. Manglende opmærksomhed på detaljerne

Efterafgrøder er nødt til at få samme behandling som andre afgrøder.

Det er bedst hvis man har et klart mål med ens efterafgrøder. F.eks. hvis man bruger dem i bekæmpelse af rævehale, er det vigtigt at man får frøene fra rævehale til at spire i efteråret, så der ikke spire mere til foråret, når man har sået.

Det kan dog skabe problemer med udsåning af efterafgrøder sammen med hovedafgrøder, hvis man vil så korn i 2-3 cm og efterafgrøden ikke kan sås så dybt. Man kan være nødt til at gå på kompromis med såningen.

3. Forkert nedpløjning

Hvis man lader efterafgrøder vokse for længe, inden man pløjer dem ned, kan det gøre etableringen af den næste afgrøde mere besværlig eller binde næringsstofferne, så udbyttet i hovedafgrøden falder.

Har man efterafgrøder før en vårafgrøde, bør man pløje efterafgrøden ned i vintermånederne. Dog bør man gøre det allerede i november, hvis man har meget lerholdig jord.

Ved brug at bælgplanter, som f.eks. vikke, som har en lav kulstof-kvælstofsratio, vil næringsstofferne hurtigt blive frigivet til jorden. Derfor er det bedre at så hovedafgrøden direkte i eller at pløje vikken ned dagen før der skal sås.

4. Glemmer resterne af ukrudtsmiddel

Efterafgrøder som korsblomstrede og boghvede er meget overfølsomme for rester af ukrudtsmiddel. Derfor skal man være påpasselig med, om der er rester i jorden.

Man kan regulere dette ved at vælge et ukrudtsmiddel, som efterlader meget få rester eller give sidste gang i den foregående afgrøde tidligere.

5. Udsår for sent

Overvintrende eller efterårs-efterafgrøder skal udsås så tidligt som muligt, og ikke først når man er færdig med hele høsten.

Hvis man venter indtil efter høst, og dermed september, med etableringen bliver det for sent. Det er ofte en tør måned og giver en dårlig vækst. Man skal have en medarbejder på en såmaskine eller kultivator, som kører lige efter mejetærskeren, og sår efterafgrøden. 

Korn elelr ej i efterafgrøden?

Havre og rug før vårkorn er en dårlig plan under engelske forhold, fordi arterne kan reducere udbyttet i hovedafgrøden, og det har forsøg også påvist, fremhæver Dick Neale.

Det er Chris Martin dog ikke helt enig i, og han fremf'ører. at hvis man bruger sort havre til efterafgrøde sammen med vikke eller honningurt før vårkorn, får man det største udbytte af den efterfølgende hovedafgrøde.

For sort havre er det vigtigt, at man pløjer den ned seks til otte uger før såning af vårafgrøderne. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.