Engelske landmænd planter 90.000 træer for klima og biodiversitet

Flere hundrede farmere i det sydvestlige England har fået foræret i alt 90.000 træer til skovrejsning og læhegn.

Flere hundrede farmere i det sydvestlige England får foræret 90.000 træer til udplantning til gavn for klima og biodiversitet.

Træerne leveres i et samarbejde mellem Lloyds bank, Woodland Trust (organisation der arbejder for den britiske skovarv) og NFU South West (lokalafdeling af National Farmers Union).

Træerne vil blive plantet med start fra slut februar og nogle uger frem. Det skriver netavisen FarmingUK

Målsætningen er nye skovrejsninger og at udbrede det totale skovareal i regionen. 

"Træer hjælper med at bekæmpe klimaforandringer ved at suge kuldioxid til sig. Desuden giver de skygge og læ for husdyr, skabe habitater for fugle og insekter og forbedrer vandkvalitet og jordens sundhed," fortæller Rob Daulby, som er ansat ved Woodland Trust.

Landmændene kan selv vælge, om de vil plante træer til ny skov, læhegn eller som en del af et agroskovbrug. Med i den gratis pakke er et tilbud om rådgivning fra Woodland Trust.

Melanie Squires, diretør for NFU South West, fortæller, at træer spiller en vigtig rolle med at lagre kulstof på bedrifter, og dermed muligheden for at opnå målsætningen om et klimaneutralt landbrug i 2040.

Som et led i fejringen af Dronning Elizabeth II's 70 år på tronen laver Woodland Trust sidst på året et kort, The Queens Green Canopy, der vil vise omfanget af træplantninger i Storbritannien. Her kan de 90.000 træer blive en del af festlighederne, hvis farmerne sørger for at registrere træerne.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.