Engelske sukkerroedyrkere har succes med strip-till efter fjumreår

To engelske roedyrkere praktiserer strip-till ved etablering af sukkerroer, og der er flere gevinster at hente.

Ved at praktisere strip-till jordbearbejdning i efteråret før såning af sukkerroer kan landmanden opnå flere fordele.

Det omfatter lavere etableringsomkostninger, mindre arbejdspres i foråret,  at opretholde jordfugtigheden i såbedet, færre udgifter til ukrudtssprøjtning samt reducere negativ påvirkning af jordkvaliteten.

Det fortæller to engelske sukkerroedyrkere, der praktiserer stril-till, Aaron Hogsbjerg og Andrew Jacobs til netmediet Farmers Weekly

De to landmænd høstede i sidste sæson henholdsvis 81 og 85 ton sukkerroer pr. hektar, hvilket nogenlunde svarer til deres høstudbytte ved konventionel etablering af roerne. 

Det er dog ikke uden udfordringer at få strip-till til at lykkes.

Sår vinterbønner i rækkerne

Aaron Hogsbjerg er fra Suffolk-regionen og driver Griffin Farming med 1.300 hektar.

Griffin Farming har siden 2017 eksperimenteret med strip-till før såning af sukkerroer i forbindelse med indførelse af reduceret jordbearbejdning på bedriften.  

I både 2018 og 2019 blev jorden striptill-behandlet får såning af 240 hektar sukkerroer, efter forudgående gode resultater i markforsøg.

Efter høst af forfrugten blev der sået en efterafgrøde, og efter dennes fremspiring i efteråret blev strip-till behandlingen udført med en 12-rækket Carre Inro. Efterafgrøden blev nedvisnet med glyphosat i december, og roerne blev sået i marts med en Monosem NG Plus med frontmonteret radrenser. 

I begge år med tørre forår endte fremspiringen dog med at blive meget dårlig. Planterne kunne ikke komme op af jorden, efter jorden havde været for fugtig under såningen og derefter tørrede op. Det medførte dannelse af en næsten ubrydelig skorpe.

Griffin Farming har efterfølgende i et par år forsøgt sig frem på færre hektar.

Her er det lykkes at få succes med fremspiringen ved, samtidig med striptill behandlingen, at så vinterbønner i sårækkerne for at undgå at jorden bliver ustabil og danner skorpe. Vigtigst var at pakkerhjulene på såmaskinen blev justeret, så de kastede jord over roefrøene, der var sået i 0,5 centimeters dybde, men ikke pakkede jorden.

Med denne metode blev der sidste sæson høstet et udbytte på 81 ton roer pr. hektar. 

I kommende sæson vil den engelske landmand forsøge sig med at så kløver sammen med vinterbønner for at kunne spare yderligere på handelsgødning. 

Aaron Hogsbjerg vurderer, at etableringsomkostninger for striptill og hans konventionelle etablering (uden pløjning) er nogenlunde de samme. Med strip-till sparer han dog en ukrudtssprøjtning til ca. 500 kr. pr. hektar, og desuden er jorden lettere at arbejde med efter høst.

Har praktiseret striptill i 10 år

Andrew Jacobs driver en bedrift på 260 hektar med tørve- og lerjord ved Peterborough i det sydlige England.

I år skal han så 32 hektar sukkerroer på sin egen farm, og dertil kommer 14 hektar for en nabolandmand.

Han har de seneste 10 år praktiseret strip-till før såning af sukkerroerne, og prøvede systemet fordi jordbehandlingen i foråret efter pløjning var vanskelig på en del af jorden.

Han oplevede fra starten af, at udbytteniveauet efter strip-till var det samme som ved konventionel etablering, og derfor er han fortsat med metoden.

I 2021-sæsonen opnåede han et udbytte på 85 ton roer pr. hektar. Det højeste udbytte med strip-till har været 94 ton pr. hektar.

Til strip-till jordbehandlingen anvender han en Sly Agri Stripcat harve, som bearbejder jorden i striber med en bredde på 15-20 centimeter. I foråret sår en maskinstation roerne.

Andrew Jacobs fortæller, at han nogle gange, hvis jorden er klappet sammen og har fået en hård skorpe i områder af marken, skifter tænder på harven og så løsner jorden. Dette sker dog kun i svære tilfælde.

Han vurderer, at det er klart billigere at praktisere strip-till metoden fremfor en konventionel etablering.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.