Eskjær satser på højværdiafgrøder som kartofler, spinatfrø og hybrid-vibyg

Et vigtigt nicheområde er modtagelse af Thise mejeris vaskevand, som vandes ud på energipil, plantet til formålet. Win-win.

Solen skinner, men vinden er stadig kold, da LandbrugsAvisen 11. april er på besøg hos Johan Scütte på Eskjær Hovedgaard nord for Skive. Om lidt skal spinatfrøene i jorden. Læggekartoflerne står og tripper i laden, indtil læggeren snart lægger vejen forbi. Og vinterafgrøderne står fantastisk.

»Vi er lige blevet færdige med at så vårbyg (med græsudlæg). 80 ha var overstået på tre dage under rigtig gode såforhold. Så vi er godt med«, siger han tilfreds, mens han spejder efter regnvejrsskyer i horisonten. Jorden er nemlig allerede ved at være rigtig tør trods de store regnmængder i marts. Og han vil gerne snart have noget vand. Men det giver vejrudsigten ikke de store forhåbninger om de næste mange dage. En tidlig tørke har sat ind.

Aftager vaskevand

På Eskjær er de dog så heldigt stillet, at de på 200 ha agerjord omkring gården med især hvede og rajgræs kan supplere nedbøren med tyndt spildevand fra Thise mejeri, som de har aftaget gennem generationer. 500 kbm vandes ud hver dag i vækstsæsonen. På de 200 ha er lagt hydranter for hver 72 meter med forbindelse til spildevandslagunen, hvortil de to vandingsmaskiner sluttes.

»For fem år siden plantede vi i samarbejde med mejeriet tilmed 13 ha energipil til at vande ud på fra november til marts, da mejeriet voksede og fik mere og mere vaskevand. Pilen er oplagt til at optage vandet om vinteren«, siger han.

Der blev pløjet frostsikre drypvandsslanger 10 cm ned i jorden, som er tilsluttet mejeriets lagune. Så vanding af pilen er let, det styrer mejeriet selv. De har lige bygget flisfyr, som aftager den høstede pil.

»Vi modtager i dag en stor mængde spildevand fra mejeriet, som selvfølgelig er med i gødningsregnskabet. Det består af tyndt vaskevand, hvor rengøringsmidler m.m. er renset fra på mejeriet først, så det er så rent som muligt. Det indeholder lidt kvælstof, lidt salt og klor, men ellers mest vand. Og det vand kunne vi mærke sidste år i tørken, som slet ikke gik så galt her hos os. Men vi var nu også heldige med nogle byger«, siger Johan Schütte.

Spinat og kartofler

De høstede bl.a. over 2.000 kg spinatfrø pr. ha sidste år. Det svarede til indeks 125, hvilket var rigtig godt, mens det gik helt galt med spinatudbytterne på Fyn. Spinat og kartofler får dog ikke spildevand.

»I år har vi fordoblet spinatarealet til 74 ha. Vi er dog udfordret af vores nye kartofler, da der skal være afstand til spinat i sædskiftet«, siger han.

Fra 2019 bliver Eskjær nemlig også kartoffelavlere. Dels fordi det er en spændende afgrøde, som kan udnytte mandskabet i stille perioder, dels fordi der ikke er de store penge i foderkorn, mens det økonomisk har været godt at have kartofler, siger Johan Schütte.

»Det er dyrt at købe 17.500 leveringsrettigheder til 40 ha, det koster to mio. kr. Men Karup kartoffelmelsfabrik finansierer dem over otte år. Og det giver os gode muligheder for at starte op uden at skulle købe alle rettighederne i et hug«.

De starter med 22 ha stivelseskartofler i år plus fem ha læggekartofler.

»Vi har intet sorteringsanlæg og lejer til at få stenstrengslagt og taget op her i starten. Vi skal kun selv sprøjte og køre fra. Men vi får stor faglig backup fra fabrikken, og det er en stor tryghed, når man er ny avler«.

Faktaboks

  • Johan Schütte, 31 år, driver Eskjær I/S i Salling sammen med sin far Birger Schütte. 7 ansatte. Jordtype JB4-6.
  • Johan er mark-driftsleder og står for grisene - Birger for ammekøer, naturpleje, skov, jagt, juletræer, energipil.
  • Driver 908 hektar (høstes på 830 ha). 150 ha skov. 20.000 slagtesvin fra 7 kg. 40 ammekøer til naturpleje.
  • Ny kartoffelavler, spinatfrø, rajgræs/rajsvingel til frø, pil, majs, hvede, hybrid-vibyg, raps, vårbyg og varig græs.
  • Aftager spildevand fra Thise mejeri, som vandes ud på afgrøderne - og om vinteren ud på energipilen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.